Gamle kineserknogler hvisker om urmenneskets udbredelse
40.000 år gamle knogler fra Kina giver ny viden om slægtskab mellem verdens befolkninger. De viser også, hvordan menneskeheden har bredt sig ud over Jorden. ’Kanon spændende,’ kommenterer dansk forsker.

De 40.000 år gamle knogler er fundet i Tianyuan-hulen, der ligger tæt ved Beijing. Forskerne har foruden DNA-analysen også lavet en kulstof-datering af knoglen for at præcisere dens alder. (Foto: MPI for Evolutionary Anthropology)

De 40.000 år gamle knogler er fundet i Tianyuan-hulen, der ligger tæt ved Beijing. Forskerne har foruden DNA-analysen også lavet en kulstof-datering af knoglen for at præcisere dens alder. (Foto: MPI for Evolutionary Anthropology)

Forskere har i mange år interesseret sig for, hvordan menneskeslægten har befolket Jorden, efter vores forfædre forlod Afrika for mellem 125.000 og 60.000 år siden.

Hidtil har forskerne baseret deres konklusioner på arkæologiske fund, fund af gamle menneskeknogler og i nyere tid DNA-analyser af moderne mennesker.

Nu har den verdensberømte svenske evolutionsgenetiker Svante Pääbo stukket spaden et stik dybere.

I et netop offentliggjort studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS har han analyseret DNA fra 40.000 år gamle knogler fundet i en hule i Kina.

Knogler vidner om menneskets udbredelse

Analysen af knoglerne giver et indblik i, hvordan mennesker bredte sig ud over Jorden, mens de faktisk gjorde det.

Resultatet kan også belyse, hvad der samtidig skete med vores nærmeste slægtninge.

»Dette menneske levede i en vigtig udviklingshistorisk overgangsperiode, hvor moderne mennesker erstattede neandertalere og denisovanere, der siden hen uddøde,« skriver professor ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig Svante Pääbo i en pressemeddelelse.

Folkevandring ’live’

De 40.000 år gamle kinesiske knogler, som Svante Pääbo og hans forskerhold har brugt i deres analyse, beretter om, at knoglernes indehaver var beslægtet med de mennesker, der senere hen bredte sig til resten af Asien (bortset fra Indonesien) og tog rejsen over Beringstrædet og befolkede Amerika.

Det er i sig selv ikke en overraskende konklusion, da studier af moderne mennesker viser det samme (se faktaboks).

Men i modsætning til konklusionerne fra de arkæologiske og fossile fund eller DNA-analyser af moderne mennesker, viser DNA-analysen af ’den gamle kineser’, hvad der skete, da det skete.

Metoden styrker fremtidens analyser

Fakta

Moderne europæere og asiater har omkring to procent neandertaler-DNA i sig. Forskere mener, at neandertaler-DNAet er kommet ind i vores DNA ved artsblanding på et tidspunkt for mere end 50.000 år siden, da vores forfædre levede i Mellemøsten.

Indonesere og australske aboriginer har yderligere to procent neandertaler-DNA, hvilket tyder på, at deres forfædre har ’hygget sig’ med neandertalerne mindst én gang mere, siden de forlod Mellemøsten.

Det vækker begejstring hos dansk forsker:

»Det er kanon spændende. Resultatet er som sådan ikke nyt, men forskerne bruger en metode, som lover rigtigt godt for fremtiden. Vi bliver hele tiden bedre til at analysere DNA fra gamle knogler, og dette er det næste skridt,« siger den danske professor i evolutionsgenetik Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitets Center for Bioinformatik.

»40.000 år er rigtig langt tilbage i tiden. Målet er på sigt at bruge denne type teknikker til at danne os det præcise billede af menneskets folkevandring, mens det skete.«

Kineser havde haft sex med neandertalere

Analysen af de gamle knogler viser også, at menneskehedens kønslige omgang med neandertalere lå bag os allerede for 40.000 år siden.

Knoglernes ejermand havde den samme mængde neandertaler-DNA i sin arvemasse, som moderne europæere og asiater har i dag.

»Det er interessant at se, at personen har præcis den samme mængde neandertaler-DNA i sin arvemasse, som alle mennesker uden for Afrika har i dag. Man kunne forestille sig, at der har eksisteret folk med forskellige mængder neandertaler-DNA i sig, afhængigt af hvor mange gange de har delt gener med vores slægtninge. Det ser dog ikke ud til at have været tilfældet,« siger Mikkel Heide Schierup.

Asiater og europæere var allerede delt

Ydermere viser DNA-analysen af de gamle knogler også, at europæere og asiater allerede var splittet for 40.000 år siden.

Dette split skete formentlig fysisk for mellem 50 og 60.000 år siden, da nogle menneskegrupper drog mod vest, mens andre drog mod øst.

Men i knoglerne kan forskere altså fastslå, at splittet også er genetisk, da indehaveren af knoglerne er næsten identisk med moderne asiater, men en smule forskellig fra moderne europæere.

»Yderligere analyser af tidlige moderne mennesker i hele Eurasien vil uddybe vores forståelse af, hvornår og hvordan moderne mennesker har bredt sig ud over Europa og Asien,« skriver Svante Pääbo.

Menneskeheden trådte ud af Mellemøsten

For 40-50.000 år siden satte menneskeslægten den første fod i Eurasien (den sammenhængende europæiske og asiatiske landmasse). Indtil da havde Eurasiens forfædre brugt titusinder af år i mellemøsten, efter de havde lagt det afrikanske kontinent bag sig.

Siden hen bredte de sig til alle afkroge af Europa, Asien og Amerika.

Fossile og arkæologiske fund samt DNA-analyser af nutidens befolkninger viser blandt andet, at Europa blev befolket af vores forfædre for mellem 40.000 og 30.000 år siden. Nordamerika blev indtaget for mellem 35.000 og 25.000 år siden og til sidst Sydamerika for mellem 15.000 og 12.000år siden.

Australien og Indonesien var allerede blevet beboet for mellem 70.000 og 60.000 år siden, da forfædrene til aboriginerne og indoneserne havde fulgt kystvejen fra Mellemøsten endnu tidligere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.