Forskere har i mange år interesseret sig for, hvordan menneskeslægten har befolket Jorden, efter vores forfædre forlod Afrika for mellem 125.000 og 60.000 år siden.
Hidtil har forskerne baseret deres konklusioner på arkæologiske fund, fund af gamle menneskeknogler og i nyere tid DNA-analyser af moderne mennesker.
Nu har den verdensberømte svenske evolutionsgenetiker Svante Pääbo stukket spaden et stik dybere.
I et netop offentliggjort studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS har han analyseret DNA fra 40.000 år gamle knogler fundet i en hule i Kina.
Knogler vidner om menneskets udbredelse
Analysen af knoglerne giver et indblik i, hvordan mennesker bredte sig ud over Jorden, mens de faktisk gjorde det.
Resultatet kan også belyse, hvad der samtidig skete med vores nærmeste slægtninge.
»Dette menneske levede i en vigtig udviklingshistorisk overgangsperiode, hvor moderne mennesker erstattede neandertalere og denisovanere, der siden hen uddøde,« skriver professor ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig Svante Pääbo i en pressemeddelelse.
Folkevandring ’live’
De 40.000 år gamle kinesiske knogler, som Svante Pääbo og hans forskerhold har brugt i deres analyse, beretter om, at knoglernes indehaver var beslægtet med de mennesker, der senere hen bredte sig til resten af Asien (bortset fra Indonesien) og tog rejsen over Beringstrædet og befolkede Amerika.
Det er i sig selv ikke en overraskende konklusion, da studier af moderne mennesker viser det samme (se faktaboks).
Men i modsætning til konklusionerne fra de arkæologiske og fossile fund eller DNA-analyser af moderne mennesker, viser DNA-analysen af ’den gamle kineser’, hvad der skete, da det skete.
Metoden styrker fremtidens analyser
Moderne europæere og asiater har omkring to procent neandertaler-DNA i sig. Forskere mener, at neandertaler-DNAet er kommet ind i vores DNA ved artsblanding på et tidspunkt for mere end 50.000 år siden, da vores forfædre levede i Mellemøsten.
Indonesere og australske aboriginer har yderligere to procent neandertaler-DNA, hvilket tyder på, at deres forfædre har ’hygget sig’ med neandertalerne mindst én gang mere, siden de forlod Mellemøsten.
Det vækker begejstring hos dansk forsker:
»Det er kanon spændende. Resultatet er som sådan ikke nyt, men forskerne bruger en metode, som lover rigtigt godt for fremtiden. Vi bliver hele tiden bedre til at analysere DNA fra gamle knogler, og dette er det næste skridt,« siger den danske professor i evolutionsgenetik Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitets Center for Bioinformatik.
»40.000 år er rigtig langt tilbage i tiden. Målet er på sigt at bruge denne type teknikker til at danne os det præcise billede af menneskets folkevandring, mens det skete.«
Kineser havde haft sex med neandertalere
Analysen af de gamle knogler viser også, at menneskehedens kønslige omgang med neandertalere lå bag os allerede for 40.000 år siden.
Knoglernes ejermand havde den samme mængde neandertaler-DNA i sin arvemasse, som moderne europæere og asiater har i dag.
»Det er interessant at se, at personen har præcis den samme mængde neandertaler-DNA i sin arvemasse, som alle mennesker uden for Afrika har i dag. Man kunne forestille sig, at der har eksisteret folk med forskellige mængder neandertaler-DNA i sig, afhængigt af hvor mange gange de har delt gener med vores slægtninge. Det ser dog ikke ud til at have været tilfældet,« siger Mikkel Heide Schierup.
Asiater og europæere var allerede delt
Ydermere viser DNA-analysen af de gamle knogler også, at europæere og asiater allerede var splittet for 40.000 år siden.
Dette split skete formentlig fysisk for mellem 50 og 60.000 år siden, da nogle menneskegrupper drog mod vest, mens andre drog mod øst.
Men i knoglerne kan forskere altså fastslå, at splittet også er genetisk, da indehaveren af knoglerne er næsten identisk med moderne asiater, men en smule forskellig fra moderne europæere.
»Yderligere analyser af tidlige moderne mennesker i hele Eurasien vil uddybe vores forståelse af, hvornår og hvordan moderne mennesker har bredt sig ud over Europa og Asien,« skriver Svante Pääbo.