Smithsonian-museet i Washingting D.C. har for tiden en udstilling med navnet ’X-Ray Vision: Fish Inside Out’.
40 opsigtsvækkende billeder af museets enestående samling af fiskearter viser fiskenes skeletter, finnernes rygrad, tænder og andre fysiske strukturer.
Smithsonians samling af fisk er den største og mest mangfoldige samling af sin art med cirka fire millioner individuelle fiskearter, som repræsenterer mere end 70 procent af verdens fiskearter.
Samlingen omfatter hankøn, hunkøn, ungfisk, larver og endda æg, og disse eksemplarer tjener som en historisk registrering af fisks biodiversitet og som et arbejdende referencebibliotek for forskere fra hele verden.
Smukke billeder, der kan bruges til noget
Billederne er taget med den nyeste røntgenteknologi, og afslører fine og smukke detaljer og fortæller disse skabningers uforglemmelige historie.
»Røntgenbilleder giver muligheden for at studere fisks skeletter uden at dissekere eller på nogen anden måde ændre eksemplaret,« siger Lynne Parenti, udstillingens kurator.
Udstillingen er lavet for at beskrive, hvordan studierne af fisks skeletter, finnernes rygrad og tænderne hjælper forskere med at adskille arterne fra hinanden og med at undersøge fisks anatomi og den evolutionære udvikling.
Blandt de spektakulære billeder er der både en rokke Raja montereyensis holotype, en hammerhaj Eusphyra blochii og en kuglerund lille pindsvinefisk Diodon holocanthus.
Kilde: forskning.no
’Halieutichthys aculeatus’ hedder på dansk en pandekage-flagermusfisk. Den lever på havbunden langs Amerikas atlanterhavskyst. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
’Argyropelecus lychnus’ ser skræmmende ud og er en såkaldt tropisk sølvøkse. Denne fyr blev hentet op fra 850 meters dyb i Stillehavet. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Den småtandede savrokke ’Pristis pectinata’ har mindst 24 savtakker på hver side af ’bladet’, og den kan blive op til 5,5 meter lang. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Monterey-rokken ’Raja montereyensis holotype’ er opkaldt efter stedet, hvor den først blev opdaget i 1904. Den bliver nu betragtet som en yngre underart af stillehavsrokken. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
’Ogcocephalus corniger’ har faktisk ikke noget dansk navn endnu, men hører til arten ranglefisk. Fisken trives bedst på havbunden. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Den vingehovede hammerhaj ’Eusphyra blochii’, er en underart af hammerhaj. Normalt bliver hammerhajer placeret i gruppen ’Sphyrnidae’, men lige netop denne art har sin egen gruppe. Den er almindelig i farvande lige fra Pakistan til Australien. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
’Notopogon fernandezianus’, den orange sneppefisk, lever mest i det sydøstlige Stillehav. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Den almindelige pindsvinefisk ’Diodon holocanthus’ trives i tropiske områder. Ved at suge vand (eller luft) ind, puster den sig op, og på den måde løfter piggene sig, og den ser mere skræmmende ud for eventuelle fjender. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Denne hyggelige fætter, ’Enchelynassa canina’ er heller ikke på den danske liste over verdens fisk med et dansk navn endnu, men som de fleste nok har gættet, så er det en moræne. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
’Rhinecanthus rectangulus’ er en smuk, farverig bælteaftrækkerfisk, som mest spiser koraller med sine kraftige kæber. Men hvis den bliver forstyrret til sin grænse, har den to lange pigge i rygraden, der kan beskytte den en smule. (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
Denne fisk med den sære hovedform, som gør, at det ligner, at den hele tiden kigger ned, ’Selene vomer’, kaldes bare ”almindelig hestehoved”, men på engelsk hedder den ’lookdown’ (kig-ned). (Foto: Sandra J. Raredon, Smithsonian Institution)
