Flere kræfttilfælde blandt børn tæt på atomkraftværker
En tysk undersøgelse viser forhøjet forekomst af børnecancer i nærheden af atomkraftværker. En del eksperter siger, at sygdomstilfældene ikke kan skyldes atomkraften. Andre mener, at atomkraftindustriens repræsentanter bevidst nedtoner og skjuler risiciene.

Der er uenighed om, om den højere frekvens af kræft kan skyldes udslip fra atomkraftværkerne. (Foto: Colourbox)

Der er uenighed om, om den højere frekvens af kræft kan skyldes udslip fra atomkraftværkerne. (Foto: Colourbox)

 

Jo nærmere børn bor på reaktorer, jo højere frekvens af kræft.

Det viser en undersøgelse fortaget i Tyskland omkring 16 atomkraftværker og publiceret i december 2007. Undersøgelsen er meget detaljeret og gennemgår samtlige tilfælde af kræft i Tyskland mellem 1980 og 2003 hos børn under fem år. Hjemmets beliggenhed i forhold til nærmeste atomkraftværk blev noteret med 25 meters nøjagtighed.

Undersøgelsen er udført på bestilling af det føderale tyske miljøministerium. Forfattere er Dr. Peter Kaatsch og Prof. Dr. Maria Blettner, begge forskere ved Universitetet i Mainz.

Rapporten påviser en signifikant højere risiko for, at børn udvikler leukæmi, når de bor i nærheden af et atomkraftværk. Alligevel siger Peter Kaatsch, at han ikke tror på nogen sammenhæng mellem sygdomstilfældene og radioaktive udslip fra atomkraftværkerne.

»Det er naturligvis svært at sige noget bestemt om årsagerne, dette indgik heller ikke i opgaven. Men vi er overbeviste om, at cancer-tilfældene ikke beror på udslip fra kernekraftværkerne.«

Hvorfor?

»Fordi alle mennesker udsættes for den såkaldte baggrundsstråling, det vil sige den stråling fra jorden, bygninger og kosmos som til stadighed findes på et bestemt sted. I Tyskland beregner vi den til 1,4 millisievert per år i gennemsnit. Udslip fra kernekraftværker er 1.000 og op til 100.000 gange under dette niveau, altså kan de næppe være forklaringen på cancer-tilfældene.«

Hvilke forklaringer ser du?

»Det er svært at afgøre, men vi tror på et samspil af årsager, for eksempel anvendelsen af bekæmpelsesmidler i områderne omkring kernekraftværkerne, elektromagnetiske felter fra højspændingsledninger, at boligområderne omkring atomkraftværker generelt har en lavere social standard, børnene har dårligere immunforsvar eftersom de ikke lige så ofte får brøstmælk og heller ikke er vaccinerede, hvilket jo stimulerer immunforsvaret,« siger Dr. Peter Kaatsch.

Ikke alle forskere er enige i hvordan rapporten skal tolkes. En af kritikerne er Edmund Lengfelder.

»Rapporten er meget vel gennemført og undviger mange fejlkilder. Men forfatternes konklusioner er søgte og fejlagtige,« siger Lengfelder, professor emeritus i strålingsbiologi og strålingsmedicin og fortsat virksom ved Ludwig Maximilians Universitet i München.

Lengfelder mener, at rapporten viser, at kræft-tilfældene omkring atomkraftværkerne følger en lovmæssighed, som er typisk for radioaktivitet - antallet af sygdomstilfælde falder med afstanden fra kilden.

»Studerer man rapporten geografisk er det tydeligt, at de indtegnede punkter peger mod kernekraftværkerne. Mindst femten kvalificerede tyske forskere holder med mig i dette. Spredningsmønstret havde set anderledes ud, hvis nogen af de faktorer Dr. Kaatsch nævner havde været årsager.«

Han har også indvendinger mod Kaatschs sammenligning mellem udslip og baggrundsstrålingen.

»En tvivlsom sammenligning, eftersom rapporten ikke siger noget om udslippenes størrelse. Desuden er baggrundsstrålingen i sig selv ikke ufarlig. Den beregnes til at forårsage mellem 5 og 10 procent af alle cancer-tilfælde.«

Stor skepsis

Studerer man rapporten geografisk er det tydeligt, at de indtegnede punkter peger mod kernekraftværkerne. Mindst femten kvalificerede tyske forskere holder med mig i dette. Spredningsmønstret havde set anderledes ud, hvis nogen af de faktorer Dr. Kaatsch nævner havde været årsager

Edmund Lengfelder

Ifølge Lengfelder skal atomkraftens grænseværdier i det hele taget betragtes med stor skepsis.

»De udgør ingen absolutte grænser mellem farligt og ufarligt. Grænseværdien på 0,3 millisievert for udslip via luft og vand, som gælder i Tyskland i dag, er et levn fra 1958. Dengang erklærede ICRP (International Commission on Radiological Protection) at 'grænseværdierne repræsenterer en betydelig byrde for almenheden i spørgsmålet om genetiske skader. Imidlertid kan de betragtes som legitime i forhold til de fordele, som kan opnås gennem anvendelsen af atomenergi.'«

Selv andre tyske forskere peger på grænseværdiernes svagheder. En af dem er Prof. Dr. Horst Kuni, specialist i strålingsmedicin ved Philipps-Universitetet i Marburg.

»Grænseværdierne er vilkårligt satte. Det er sandt, at når dosis stiger, stiger risikoen også for sygdom og død. Men der findes ingen tærskel. Intet niveau kan siges at være sikkert. Selv ved meget små udslip kan mennesker skades. Børn og især fostre er mest udsatte, eftersom de er i gang med at vokse og knoglemarvens kraftige produktion af bloddannende rød knoglemarv mangedobler en mutation. Leukæmi kræver et mindre antal mutationer end eksempelvis en solid tumor og betragtes derfor som en typisk radioaktivitetsrelateret sygdom.«

Edmund Lengfelder påpeger, at det tog fire årtier, inden rygning blev anerkendt som en årsag til lungekræft. Forud for dette blev tobaksindustrien bakket op af tusindvis af forskere.

»Lige nu er situationen den samme omkring kernekraftsindustrien. Hverken industri, strålebeskyttelsesmyndighederne eller forskere knyttet til kernekraftsindustrien anerkender i dag, at udslip kan forårsage cancer. Hvis de gjorde dette, kunne de blive stævnet for enorme beløb.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk