Et hjem til verdens største radioteleskop, SKA
Verdens største radioteleskop SKA skal bygges ikke bare på ét, men to kontinenter.

 

Square Kilometre Array (SKA) er betegnelsen på det, der skal blive verdens største og mest følsomme radioteleskop.

SKA er ikke ét stort teleskop, men skal bestå af tusindvis af antenner, der arbejder sammen - fordelt over tusindvis af kilometer på jordoverfladen.

SKA vil være 50 gange mere følsomt end de bedste radioteleskoper i dag.

Forskerne håber, at SKA bl.a. kan give afgørende ny viden om, hvordan de første stjerner blev dannet efter Big Bang, magnetfelters rolle i universet, galaksernes udvikling og tyngdekraftens inderste væsen.

SKA's observationer vil også kunne bidrage til eftersøgningen af liv uden for Jorden.

'Både og' i stedet for 'enten eller'

I fredags, 25. maj, rykkede det ambitiøse projekt tættere på at blive realiseret, idet der blev truffet beslutning om, hvor SKA skal bygges.

En computertegning af en lille del af SKA. (Illustration: SPDO/TDP/DRAO/Swinburne Astronomy Productions)

Både Sydafrika og Australien samt New Zealand har været i spil, men den endelige beslutning er blevet 'både og' i stedet for 'enten eller'.

Således skal en del af SKA bygges i Sydafrika og en del i Australien og New Zealand.

 

SKA - være færdigbygget i 2024

Budgettet for konstruktionen af SKA er 1,5 milliarder euro, og byggeriet forventes at gå i gang i 2016.

Tiden indtil da vil gå med det detaljerede design af det enorme teleskop.

De første videnskabelige observationer forventes at blive gennemført i 2019, men SKA vil først være helt færdigbygget i 2024.

SKA Organisationen, der står for projektet, består af repræsentanter fra Australien, Canada, Kina, Italien, New Zealand, Sydafrika, Holland og Storbritannien samt Indien som delvist medlem.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.