Du kan redde miljøet med din smartphone
Det er ikke kun professorer i støvede universitetskontorer, der skal sikre, at vi har en mangfoldig natur i fremtiden. Det skal du også med din smartphone.

Ny teknologi som smartphones giver biologer helt nye muligheder for at inddrage amatørobservatører i arbejdet med at kortlægge biodiversiteten 'live'. (Foto: Colourbox)

Ny teknologi som smartphones giver biologer helt nye muligheder for at inddrage amatørobservatører i arbejdet med at kortlægge biodiversiteten 'live'. (Foto: Colourbox)

I denne uge samles verdens 100 førende forskere inden for alle aspekter af naturbevaring til en stor konference arrangeret af GBIF (Global Biodiversity Information Facility) på Københavns Universitet

Konferencen mål er at udstikke kursen for fremtidens arbejde med naturbevaring. Her skal satellitter, naturhistoriske museumsarkiver, nyeste forskningsresultater og DNA-teknologi indgå på lige linje med internetforummer for amatørbiologer og smartphones.

Konferencens arrangør og projektleder ved GBIF, Donald Hobern, forklarer:

»Vi lever i en tid, hvor hele økosystemet er under et enormt pres. Mangfoldigheden i dyre- og plantelivet falder, og vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt sikrer os en mangfoldig natur for de kommende generationer.«

»Derfor skal vi samle al tilgængelig data på området og skabe det bedst mulige billede af den nuværende situation. Her er det ikke kun forskere, der skal bidrage, men også amatører, der knipser et billede med deres smartphone og lægger det på internettet,« siger han.

Tiden er løbet fra feltbiologerne

Når biologer skal indsamle data i deres forskning, er det ofte en langvarig proces, som ydermere kun opridser en forsvindende lille del af det store billede, som biodiversitet er.

Forskningen er vigtig, men foruden forskernes eget arbejde ligger der et kæmpe potentiale i at bruge amatørobservatører og internetforummer.

Hvis en person eksempelvis tager et billede af et insekt med sin smartphone og lægger det på et relevant internetforum, kan flere tusinde mennesker bidrage til at identificere insektet.

Hvis flere tusinde mennesker gør det samme i et område, indsamler de i essensen et komplet billede af insektlivet i netop dét område. Det er data, som forskere efterfølgende kan dykke ned i.

»Der er allerede et stort antal internetsider, hvor man kan uploade sine billeder (se link i bunden af artiklen) og få andre til at hjælpe med at identificere, hvilket insekt, eller hvilken fugl eller plante, der er tale om. Hvis nok mennesker gør det, får vi et næsten fuldkomment billede af biodiversiteten i området, som kan være med til at afgøre, hvordan områdets tilstand er. Kombineret med mobiltelefonens GPS får vi nogle meget værdifulde data,« fortæller Donald Hobern.

Ændringer  bliver tydeligere

Ved at integrere alle mulige former for data fra amatørobservatører med satellit-data, historiske arkiver, nye og gamle forskningsresultater og andet, bliver vigtige ændringer i naturen nemmere at finde.

Eksempelvis kan de historiske arkiver og forskningsresultater af ældre dato blotlægge, hvordan et område så ud før i tiden. Information fra relevante internetforummer og satellitbilleder kan fortælle om tingenes tilstand netop nu. Derved kan man hurtigt se, om der er sket en ændring i miljøet og lave de nødvendige tiltag for at stoppe den ændring.

Det kan eksempelvis være, at en art, som ifølge de historiske arkiver har været i et område, men ikke bliver observeret af amatørbiologer, der opererer i området i dag.

Det kan også være omvendt, sådan at en ny art pludselig befinder sig i et område, den ikke har været i før.

»For at beslutningstagere kan træffe de bedst mulige valg omkring naturbevaring, er de nødt til at vide hvad, hvornår og hvor. Det vil sige, at de skal vide, hvilke arter det drejer sig om, hvor de er, men også hvornår de er der. Den viden kan amatørobservatører bidrage den etablerede forskningsverden med. Vi skal på konferencen finde frem til et ’roadmap’ for, hvordan vi bedst muligt gør det tilgængeligt for begge parter og så integrere det med al den anden viden, som vi kan samle sammen,« forklarer Donald Hobern.

Beslutninger kræver solide data

Donald Hobern har tidligere arbejdet på et lignende projekt i Australien, der integrerer information fra mange forskellige kilder til et samlet billede af biodiversiteten. Projektet er en stor succes, da det har fået folk i lokalområder til at indsende egne observationer og i det hele taget interessere sig for, hvilke arter der lever omkring dem. (Se link under artiklen).

»En stor del af verdens befolkning elsker naturen og dens diversitet, men vi lever i en tid, hvor naturen er under et stort pres. For at vi kan træffe de rigtige beslutninger for fremtiden, skal vi ikke bare gætte os frem til, hvordan naturen har det. Det skal vi have konkrete beviser for. I den sammenhæng skal vi gøre det muligt at udnytte den nyeste teknologi til at gøre os alle sammen involveret i at redde naturen,« siger Donald Hobern.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.