Dolkhaler i stærk tilbagegang
Dolkhalerne er i stærk tilbagegang langs Amerikas østkyst. Dansk forskning viser, hvor man bør fokusere redningsindsatsen.

En voksen dolkhale er på størrelse med en stegepande og har et skjold, der ligner en hjelm med to øjne. Under skjoldet sidder seks par ben, de fleste med klosakse, og på bagkroppen nogle flade udvækster som siderne i en bog; de dækker over gællerne. Munden er anbragt langt tilbage, mellem det bageste par ben - kilde: Den Store Danske. (Foto: Dider Decouens)

En voksen dolkhale er på størrelse med en stegepande og har et skjold, der ligner en hjelm med to øjne. Under skjoldet sidder seks par ben, de fleste med klosakse, og på bagkroppen nogle flade udvækster som siderne i en bog; de dækker over gællerne. Munden er anbragt langt tilbage, mellem det bageste par ben - kilde: Den Store Danske. (Foto: Dider Decouens)

Antallet af dolkhaler i den amerikanske Delaware- bugt er faldet fra omkring 900.000 i 1990 til omkring 300.000 i år 2000, skriver en amerikansk hjemmeside, der søger at beskytte og informere om dyrene.

Samtidig viser en ny dansk undersøgelse, at tilbagegangen i høj grad skyldes menneskelig påvirkning.

Dolkhalen er et krebslignende dyr, men er faktisk mere i familie med edderkopper.

Men hvorfor bekymre sig om et dyr i en amerikansk bugt? Udviklingen er alvorlig, for dolkhalen er et vigtigt dyr.

Blodet fra dolkhaler bruges blandt andet i medicinalindustrien til at teste udstyr og medicin, som skal være sterilt.

Ligeledes kan en nedgang i antallet af dolkhaler betyde, at flokke af trækfugle, som lever af de æg, dolkhalerne gyder, bliver væsentligt mindre.

Knuste dolkhaler er blevet brugt til gødning, og den eksplosive vækst i kystbyer har også påvirket dolkhalernes leveområder.

»Miami har oplevet en eksplosiv vækst som by, men inden den blev stor, var det en lille moskito-plaget fiskerby. For at folk kunne bo dér, drænede man først vådområderne. Bagefter hældte de petroleum og olie ud over vandoverflader for at forhindre klækning af myg. Byudviklingen har medført ødelæggelse af dolkhalernes leveområder,« fortæller Peter Funch, lektor på Biologisk Institut på Aarhus Universitet.

Den genetiske størrelse på en bestand

På Galathea-ekspeditionen kortlagde Søren Faurby, Cino Pertoldi og Peter Funch, i samarbejde med amerikanske og svenske forskere, variationen af dna i forskellige bestande af dolkhaler langs Amerikas østkyst.

Ved at kortlægge variationen af dna'et i de enkelte bestande kan man afgøre, hvilke bestande der har mest forskellighed i sit dna og ud fra det beregne den effektive populationsstørrelse.

Effektiv populationsstørrelse er et mål for, hvor mange individer i en bestand, der rent faktisk bringer deres gener videre til næste generation.

Den effektive populationsstørrelse er ofte meget mindre end den faktiske.

Moderne landbrug bruger for eksempel kun meget få tyre, som parres med mange køer.

Selv om mængden af kalve i Danmark er meget stor, er deres genetiske variation lille, da de kun har få fædre. som de har arvet halvdelen af deres arvemateriale fra.

Fakta

SÅDAN ANALYSEREDE FORSKERNE DNAET

Dna muterer hele tiden. Nogle mutationer får betydning, andre ikke. Nogle af de mutationer, som ikke får betydning sker i dele af dna, der kaldes mikrosatellitter.

Ved at sammenligne mikrosatellitter fra forskellige bestande, kan man beregne bestandens effektive populationsstørrelse samt den tidsmæssige variation i populationsstørrelsen.

Man kan altså få indblik i om populationen har haft en konstant størrelse, har oplevet en kraftig stigning eller fald i populationsstørrelse i relativt nyere tid.

Hvis populationsstørrelsen er ændret kan man også belyse, hvor stor ændringen i populationsstørrelsen har været og hvornår den begyndte.

En bestand med mange individer, som er relativt ens genetisk, har altså en lille effektiv populationsstørrelse.

Den effektive populationsstørrelse kan ændres over tid. Hvis et enkelt par mus grundlægger en ny bestand, er den effektive populationsstørrelse i den første generation to.

Efter få generationer er både den faktiske og effektive populationsstørrelse stor, men den genetiske variation er lille, fordi bestanden var meget lille for kort tid siden.

Overlevelse afhænger af variation

I kystområdet ved Delaware har bestanden den største genetiske variation, mens bestanden i vandet ved Maine har meget ens dna og dermed mindre genetisk variation.

Bestanden i Maine må derfor være mindre robust i forhold til ændringer i omgivelserne - så som højere vandtemperatur.

»Ønsker man at bevare størst mulig genetisk variation indenfor arten, bør man gøre en indsats ved, for eksempel, at fiske mindre og beskytte gydeområder,« mener han.

Det gælder om at bevare stor genetisk variation.

For eksempel kan virus, der er særligt ondartet overfor en bestemt gen-sammensætning, udrydde hele bestande med lille genetisk variation.

Chancen for overlevelse øges, hvis der er individer med en anden genetisk sammensætning, der har resistente egenskaber.

En dolkhale tappes for noget blod, et indgreb som den overlever. Blodet laves til et stof, som kan opløses i vand. Opløsningen kommer man på det udstyr eller medikament, som man ønsker at teste for bakterier og giftstoffer. Hvis der er bakterier eller giftstoffer, vil blodet blive til en gele-agtig masse i løbet af 60 sekunder. (Foto: Gregory White)

Større genetisk variation kommer af mutationer, men de fleste mutationer er skadelige. Naturlig selektion søger for at få de gavnlige mutationer udbredt til bestanden.

Fiskeriet er den største trussel

Naturlig selektion vil sige "survival of the fittest", hvilket frit oversat betyder "Den mest egnede overlever".

Praktisk fungerer det sådan, at de individer i en flok, som klarer sig bedst, også er de individer, som får lov at parrer sig - og dermed overfører deres dna, og specielle træk, til næste generation.

»De er 10 år om at blive kønsmodne. På den måde er de følsomme, hvis man hele tiden snupper de kønsmodne hunner. Det man gør, når man bruger dem som madding til ål og konksnegle, er at man tager de dyr, der kan bidrage til næste generation. Det er store hunner med æg, som hakkes op og kommes i tejner. Det er et stort fiskeri. Min vurdering er, at fiskeriet er den største trussel, ikke medicinalindustrien,« mener Peter Funch.

Dolkhalerne trives i Mexico

»Vi kan se, at dolkhalerne er i tilbagegang langs hele den amerikanske østkyst, men det ser ud til, at de trives nede i Mexico - vi ved bare ikke, hvorfor den mexicanske bestands effektive populationsstørrelse er steget. Hvis myndighederne skal tage en beslutning om, hvor der skal sættes ind med beskyttelse, er det her et godt værktøj til at sikre, at størst mulig genetisk variation prioriteres i indsatsen for at bevare dolkhalerne,« mener Peter Funch.

I Mexico er der ikke nogen tradition for, at dolkhalerne indgår i fiskeriet, men der er endnu ikke nogen videnskabelig baggrund for at sige, at det er årsagen til, at de trives der.

»Vi kender ikke årsagen til det, men man kunne forstille sig, at de pludseligt har fået meget bedre vilkår dernede. Men det kan vi kun gætte på. Men vi havde aldrig regnet med at finde en så stor opgang i bestanden dernede, så det er overraskende,« fortæller Peter Funch.

Hvad gør man så ved det nu?

Indsatsen for at redde dolkhalerne langs den amerikanske østkyst styres gennem programmet 'Interstate Fisheries Management Plan', der blev vedtaget af de 15 medlemsstater i 1998. I teksten forpligter medlemsstaterne sig til:

Et overvågningsprogram med en obligatorisk månedlig rapportering

Oprettelse af pilotprogrammer til undersøgelse af dolkhaler og antallet af lagte æg

Evaluering af overlevelsesraten for dolkhaler, som genudsættes af medicinalindustrien

Identificere potentielle leveområder for dolkhalerne i de enkelte medlemsstater

»Resultatet af vores undersøgelse bliver allerede nu brugt i indsatsen for at bevare dolkhalerne i USA,« fortæller Peter Funch.

Her kan du se hvordan dolkhaler opfører sig i akvarier

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk