Den nye landbrugsrevolution?
Ældgammel metode til forædling af jord, kan revolutionere fremtidens landbrug.

Klodens frugbareste jord er menneskeskabt. Det drejer sig om en ældgammel og relativt enkel landbrugsmetode til at gøde med trækul - lavet af biologiske affaldsprodukter. Metoden kan give nyt liv til udpint jord, og begrænse mængden af CO2 som udledes i atmosfæren.

Frugtbart

Det mener forskerne som har undersøgt hvordan denne type af kul fungerer som gødning. De håber at metoden vil sprede sig til hele verden. Det begyndte for måske 3000 år siden, da stammerne i Amazonas blandede den jord som de dyrkede med trækul fra bark og dyreknogler. Da disse jordstykker blev genopdaget for få år siden, opdagede arkæologerne at jorden var blandt klodens mest frugtbare.

Ekstreme egenskaber

På det nyligt afholdte møde i 'The American Chemical Society', meddelte forskere fra Delaware State University at de var kommet nogle skridt videre med denne sag. De har gennemført den første systematiske undersøgelse af denne ældgamle metode, som går ud på at forbedre jorden ved at iblande trækul. Denne nyopdagede, kunstige jord har ekstreme egenskaber.

Amazonas

Teknologien som indianerne brugte for tusinder af år siden til at skabe Amazonas' mørke jord, 'terra preta', skal nu forvandle gold jord til frugtbare marker også andre steder på kloden. Trækullet som har givet os begreberne 'terra preta' og 'black gold agriculture', øger jordens frugtbarhed mere end kompost, gødning og kunstgødning - og mens de nævnte jordforbedringsmidler nedbrydes forholdsvis hurtigt, vil terre preta-virkningen vare længe.
»Har du tilsat trækullet en gang, vil det være der i hundrevis af år, for ikke at snakke om tusinder,« siger en af Delaware-forskerne, Mingxin Guo, i en pressemeddelelse fra American Chemical Society.
Desuden er den sorte jord mere luftig, og optager meget mere vand.

Indiansk oprindelse

Dette virker lovende for en sultende verden. Guo siger at han er sikker på at denne nyskabende metode til jordforbedring kan eksporteres globalt, og kan hjælpe lande med dårlig jordkvalitet: »Vi står overfor den anden landbrugsrevolution!«

Guo siger at det er simpelt at producere 'biochar', som han kalder trækullet: »Organisk materiale pakkes i en lukket metalbeholder, som varmes op så det brænder uden ilt. Det organiske råmateriale forvandles dermed til sort trækul, som så blandes i jorden.«

»Så lidt som én procent trækul vil give en væsentlig effekt,« siger han.
I tråd med tidsånden, vedlægger forskerne også nogle klimaargumenter: landbrugsjorden er landjordens største kulstoflager. Men når jorden dyrkes intensivt, omdannes dette kulstof let til CO2 og udledes i atmosfæren. Den nye metode vil derimod gøre det muligt at holde kulstoffet i jorden.

Links:

Forskning.no har tidligere skrevet om denne sag. Se Amazonas' mystiske mørke jord og Folksom jungel (på norsk!)
American Chemical Society: ‘Black gold agriculture' may revolutionize farming, curb global warming

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.