Danmark skal gå forrest mod 'klima-slaveri'

Slaveri er moralsk forkasteligt. Det er der stort set universel enighed om, ligesom vi i dag er fast overbeviste om, at vi i det moderne samfund for længst har lagt slaveriets barbari bag sig.

Denne overbevisning bliver nu udfordret af blandt andre den franske historiker Jean-Francois Mouhot og den kendte amerikanske klimaforsker James Hansen.

De drager paralleller mellem tidligere tiders slaveri og nutidens omfattende brug af fossile brændstoffer med deraf følgende klimaproblemer. Måske er vi i virkeligheden ikke meget bedre end vores barbariske forfædre?

Slående ligheder mellem slaver og maskiner

På visse punkter er ligheden mellem slaver og maskiner slående.

Slaver har altid gjort det hårde, beskidte og trivielle arbejde for at lette livet for en privilegeret klasse, og det gælder for alle kendte civilisationer i historien.

De fleste jæger-samler-samfund har sandsynligvis ikke haft slaver. Slaveri opstod som institution først med udbredelsen af landbruget og var en vigtig faktor for de første egentlige kulturdannelser.

Selv i dag anslås det, at der på verdensplan er et sted mellem 12-27 millioner slaver, hvoraf mange lever som gældsslaver.

'Energislaver' gør arbejdet

I vores del af verden er det dog ikke slaver, men primært maskinerne, der i dag arbejder for os.

Hvor slaveejerne kontrollerede slavernes muskelkraft, har vi taget magten over de kræfter, der ligger gemt i olie-, kul- og gaslagre i undergrunden.

'Energislaver' er en ofte brugt betegnelse for de maskiner, der udfører langt størstedelen af vores fysiske arbejde, og som stort alle bliver drevet af energi fra fossile brændstoffer.

Hvor slaveejerne udnyttede slaverne til egen fordel, forlader vi os nu på oliens og kullets energireserver for at kunne opretholde en behagelig og luksuriøs tilværelse.

Energislaver er effektive og billige. Det skyldes, at fossile brændstoffer har et højt energiindhold. Energiindholdet i 1 liter benzin er omtrent 32 MJ.

Til sammenligning kan et gennemsnitligt menneske kun yde 250 kJ i timen eller 10MJ i løbet af en 40 timers arbejdsuge (uden pauser!). Én hel dags fysisk arbejde svarer altså kun til nogle få skefulde benzin, som koster mindre end 1 krone ved benzintanken.

Opfindelsen af energislaver

Slaveriets ophævelse i den vestlige verden fandt sted, da man under industrialiseringen begyndte at tage energislaver i anvendelse.

I starten var det dampmaskiner baseret på kulkraft. Selv om dampmaskiner ikke direkte overtog slavernes arbejde i løbet af 17- og 1800-tallet, var brugen af dampmaskiner med til at bestyrke den humanistiske forestilling om, at slaverne burde frigives.

Som forfatteren Oscar Wilde skrev i 1891:

»Faktum er, civilisation kræver slaver. Det havde grækerne ganske ret i. Hvis der ikke er slaver til at udføre alt det beskidte, rædselsfulde og uinteressante arbejde, vil kultur og filosofi være næsten umuligt. Det er forkert, usikkert og demoraliserende at holde mennesker som slaver. Fremtiden afhænger af det mekaniske slaveri, af maskinen som slave.«

Som Wilde påpeger, er der en åbenlys forskel mellem menneskeslaveri og mekanisk slaveri.

Den første form for slaveri går direkte ud over andre mennesker og bliver i dag betragtet som et brud på menneskerettighederne. Maskin- eller energislaveri forvolder ikke skade på andre, eller gør det?

Wilde og hans samtidige var ikke klar over det, men i dag ved vi, at afbrænding af fossile brændstoffer, som er drivkraften for vores energislaver, har mange afledte skadevirkninger for mennesker og miljø, blandt andet udledning af drivhusgasser ud over hvad klodens økosystem kan absorbere.

I takt med klimaforandringerne bliver disse skader mere synlige og mere mærkbare.

Klimaforandringerne vil berøre millioner

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har klimaforandringer allerede nu forværret nogle af de største sundhedsproblemer i verden (WHO 2012). Det drejer sig om udbredte sygdomme som malaria, diarré, meningitis og denguefeber.

De vil alle blive forværret af større klimavariationer i de lande, hvor sygdommene er mest udbredt, og som for størstedelens vedkommende også kæmper med problemer relateret til fattigdom, lavt uddannelsesniveau, politisk ustabilitet, krig m.m.

Klimaforandringerne kan være med til at forringe fødevaresikkerheden og vandforsyningen i de berørte lande, ligesom risikoen for visse former for naturkatastrofer vil blive forøget.

I 2004 anslog WHO således, at menneskeskabte klimaforandringer forårsagede omkring 140.000 ekstra dødsfald årligt.

Det internationale klimapanel har ydermere vurderet, at klimaforandringerne vil berøre mange millioner mennesker i form af ringere adgang til mad og drikke.

Brug af fossile brændstoffer er klimaslaveri

De nævnte problemer skal selvfølgelig ikke kun bekæmpes ved at reducere årsagen til klimaforandringerne, nemlig vores udledning af CO2, men det ændrer ikke ved argumentationen:

Vores afhængighed af energislaver, olie og andre fossile brændstoffer er allerede i dag med til at forvolde skade på andre mennesker.

Akkurat som slaveriets konsekvenser i løbet af 17- og 1800-tallene kun langsomt gik op for mange folk, der ikke direkte levede af slaver, men som alligevel var indirekte afhængige af slavekraft, er vi først nu – godt 250 år efter industrialiseringens begyndelse – ved at indse, at vores brug af fossile brændstoffer har alvorlige følgevirkninger for andre mennesker, der ikke nyder godt af den billige energis fordele.

Den omfattende anvendelse af fossile brændstoffer til at sikre vores levestandard er med andre ord en form for klimaslaveri.

Klimaslaveri versus menneskeslaveri

Alligevel svarer vores "klimaslaveri" ikke helt til menneskeslaveri, hvis vi altså beskriver slaveri som "ejerskab over andre mennesker med ret til at tvinge dem til at arbejde", sådan som den mest almindelige definition lyder.

Opvaskemaskinen lider ikke under vores ejerskab, selv om vi udnytter den groft. Vi ejer formelt set ikke de mange mennesker, der i dag lider verden over som følge af klimaforandringerne.

Der er dog gode grunde til at bruge en lidt bredere definition af slaveri.

1. For det første er det ikke alle slavelignende forhold, der bygger på formelt ejerskab. Historisk set har mange slaver i princippet været frie, men alligevel ikke haft mulighed for at vælge en anden tilværelse end slaveriet.
2. For det andet har nogle slaver modtaget en form for aflønning, som betød, at de selv kunne erhverve sig rettigheder og ejendom og derved langsomt arbejde sig ud af slaveforholdet.

I en lidt bredere forståelse kan slaveri altså kendetegnes som en tilstand af dominans over personer, der er af den ene eller grund er tvunget til at udføre arbejde for andre eller på anden vis lider under andres ekstravagante levevis.

Selve ejerskabsforholdet spiller ikke en afgørende rolle for den moralske fordømmelse af slaveriet.

Hvad kan vi lære?

At drage paralleller mellem slavesamfundets og oliesamfundets moralske habitus kan være med til at mindske modstanden mod de forandringer, der nu er nødvendige, hvis vi vil undgå, at vores efterkommere fordømmer vores nuværende levevis som udtryk for klima- eller energislaveri.

Der er ingen, der ønsker at blive sammenlignet med en slaveejer, og det kan være, at det netop er dette ubehag, der skal til for at åbne vores øjne for det uetiske og risikobetonede i at leve, som vi gør.

Vi kan endvidere udnytte de historiske paralleliteter konstruktivt ved at forstå, hvad der gjorde modstanden mod slaveri mulig og i sidste ende virksom.

Som det fremgår af ovenstående Oscar Wilde-citat tog slavemodstanden for alvor fart, da det i den tidlige industrialiseringsperiode begyndte at gå op for folk, at der var en mekanisk erstatning for slavearbejdere, nemlig dampmaskinen.

Dampmaskiner overtog dog kun i enkelte tilfælde slavernes hårde arbejde, så det er tvivlsomt, om maskinerne udgjorde et reelt alternativ til slaveriet. Udviklingen og ibrugtagning af dampmaskinerne var dog med til at bestyrke troen på, at den dengang eksisterende levestandard kunne opretholdes, endda forbedres, uden slaveri.

Alternativer til fossile brændstoffer bør have topprioritet

Teknologiske alternativer til fossile brændstoffer og reduktion af energiforbruget bør derfor have topprioritet blandt politikere, erhvervsfolk, forskere og andre med indflydelse på fremtidens energiforsyning.

Der findes allerede en række gode, effektive og bæredygtige alternativer, så det giver ikke mening at udsætte den store omstilling til en grøn ligevægtsøkonomi.

Det er vigtigt at fremhæve, at grønne teknologier, bæredygtige markeder og energibesparelser ikke bare har en teknisk, økonomisk og miljømæssig betydning, men også moralsk værdi.

Det tekno-økonomiske fix kan dog ikke gøre det alene. Der er også stærkt brug for at tænke i nye måder at organisere centrale dele af vores samfund, hvis vi ikke skal opleve omstillingen som et tilbageskridt.

Vi må være visionære

Oscar Wilde og hans samtidige havde dampmaskinerne og det industrialiserede samfund som håb. Vi må også være visionære i forhold til, hvordan nye teknologier og nye samfundsformer går hånd i hånd i en fremtid uden fossile brændstoffer.

Dommedagsprofetier og skrækkampagner afføder i bedste tilfælde apati og i værste tilfælde mistro til klimaforskningen og klimapolitisk nytænkning.

Industrialiseringen spillede en vis rolle for ophævelsen af slaveriet, men det var ikke den eneste, endsige den vigtigste faktor.

Slavemodstandere brugte mange politiske strategier for at vende opinionen, blandt andet ved at knytte ophævelsen af slaveriet tæt sammen med andre fordele af social, økonomisk og national karakter.

Det var som regel en lang og sej kamp mod den herskende ideologi, en kamp der i dag giver mindelser om kampen mod oliesamfundet.