Astronomer finder ny type sort hul
En ny type sort hul-kvasarer er fundet i fjerne galakser. Ingen teorier havde forudset deres eksistens.

Her er en illustration af den teori, der viser gassen der strømmer ind i det sorte hul. (Grafik: York University)

Her er en illustration af den teori, der viser gassen der strømmer ind i det sorte hul. (Grafik: York University)

Sorte huller er objekter, der er presset så meget sammen, at de ikke har nogen udstrækning - en singularitet.

Sorte huller findes med mange forskellige masser, og over alt i vores univers.

Særligt i centrum af galakserne finder vi sorte huller, og disse har enorme masser. Nogle af disse sorte huller har meget lysende skiver af varm gas omkring sig, og disse kaldes kvasarer.

En gruppe astronomer ledet af  Patrick Hall fra York University i Canada, har fundet en ny type kvasarer, som ingen teori endnu havde forudset skulle eksistere.

Efter at have observeret gasskiverne omkring fjerne sorte huller, så astronomerne at gassen opførte sig på to måder. Noget af gassen bevægede sig mod os på Jorden, men langt det meste af gassen bevægede sig væk fra Jorden, sandsynligvis mod det sorte hul.

Kvaserer opfører sig underligt

Det virker måske ikke mærkeligt, at vi ser materiale, der falder ned i et sort hul, men når vi observerer andre kvasarer i universet, bliver meget af materialet faktisk ikke slugt af det sorte hul, men blive accelereret og slynget ved fra det sorte hul enten ud af dens bane eller som enorme jetstrømme fra polerne. Vi kender nu kun til 17 kvasarer, der har de samme egenskaber.

En anden forklaring på den gas, der bevæger sig væk fra os, kan være, at gassen bevæger sig rundt om det sorte hul, og ikke strømmer ind i det. Men det er mærkeligt, at den største del af gassen så bevæger sig væk fra os.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan den danske fotograf tog det prisvindende billede af næseaben herunder.