Astronomer finder første planet fra anden galakse
Europæiske astronomer mener, at de har fundet det første eksempel på en planet, der kredser om en stjerne fra en anden galakse end Mælkevejen.

En kunstners forestilling af HIP 13044 og dens planet (Illustration: ESO/L. Calçada)

En kunstners forestilling af HIP 13044 og dens planet (Illustration: ESO/L. Calçada)

Siden 1995 har astronomer fundet næsten 500 planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.

Alle disse exoplaneter kredser om stjerner, der er blevet født i vores galakse, Mælkevejen. Men nu har et hold europæiske astronomer fundet en planet, som kredser om en stjerne, der godt nok befinder sig i Mælkevejen, men som ikke stammer fra vores galakse. Dermed er planeten den første kendte exoplanet af ekstragalaktisk herkomst.

Blev opslugt af Mælkevejen

Astronomerne mener, at stjernen, der kaldes HIP 13044, ikke stammer fra Mælkevejen, fordi den tilhører den såkaldte Helmi-strøm af stjerner. Denne stjernestrøm stammer fra en lille galakse - en såkaldt dværggalakse - der blev opslugt af Mælkevejen for seks til ni milliarder år siden.

Det er altså en episode af galaktisk kannibalisme, der har gjort det muligt for astronomerne at få en extragalaktisk planet indenfor rækkevidde. Ud over at være den første kandidat til en ekstragalaktisk planet, så er exoplaneten også interessant, fordi den har overlevet, at dens stjerne har været pustet op til en rød kæmpestjerne - en naturlig del af stjerners afsluttende livsfaser.

Vores egen stjerne, Solen, vil også blive til en rød kæmpestjerne om ca. fem milliarder år. Vi kan altså lære mere om vores eget planetsystems skæbne ved at studere HIP 13044 og dens planet.

Større end Jupiter

Planeten, der kaldes HIP 13044 b, er mindst 1,25 gange tungere end Solsystemets største planet, Jupiter. Den kredser meget tæt på sin stjerne og gennemfører ét omløb på kun 16,2 døgn. Astronomerne formoder, at planeten ikke altid har kredset så tæt på stjernen, men har bevæget sig ind mod stjernen, mens den var en rød kæmpe. Ifølge astronomerne er flere planeter måske blevet opslugt, da stjernen blev til en rød kæmpe. På samme måde vil Merkur, Venus og Jorden efter alt at dømme blive opslugt af Solen, når den om fem milliarder år svulmer op. Som en del af sin udvikling vil HIP 13044 igen svulme op til en rød kæmpestjerne og denne gang vil planeten givetvis ikke overleve. HIP 13044's egenskaber har også givet astronomerne noget at tygge på. Det har nemlig vist sig, at stjernen har et meget lavt indhold af tungere grundstoffer, hvilket er ualmindeligt for stjerner med planeter.

Faktisk har HIP 13044 færre tungere grundstoffer end nogen anden kendt stjerne med planeter. Det er derfor en udfordring for de teorier, der beskriver dannelsen af planeter at forklare, hvordan planeten HIP 13044 b overhovedet er blevet født.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe PLanetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk