Amazonas laver sin egen regn
Skoven i Amazonas gøder himmelen og skaber selv sit nedbør

Det kan lyde fantastisk, men studier af partikler og kemiske processer i luften over trætoppene i verdens største regnskov viser, at skoven selv spiller en væsentlig rolle i dannelsen af skyer og nedbør.

Skove i Amazonas udskiller svampesporer, bakterier og pollen. Disse partikler reagerer med såkaldte flygtige organiske forbindelser, gasser, som dannes af træer.

Når partiklerne reagerer med de organiske forbindelser, vokser de ved at bygge en slags skal på sig. Disse partikler af en vis størrelse, bidrager til at skabe kondens i luften – som igen danner skyer og regn.

Skovens udslip af bittesmå mængder kalium, ammoniak, klor og svovl spiller også en rolle i de meget komplekse processer i luften over trætoppene, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science.

Alt dette bidrager til, at himmelen giver slip på fugtigheden og lader det livgivende vand regne ned over skoven.

Et Eiffeltårn midt i Amazonas

Studiet er foretaget af et internationalt team af forskere med Christopher Pöhlker og Meinrat O. Andreae fra Max Planck Institute for Chemistry i Tyskland i ledende roller.

Målingerne er foretaget fra et 320 meter højt tårn langt inde i regnskoven i Brasilien.

Det utrolige bygningsværk, som er en del af Amazonian Tall Tower Observatoy (ATTO), rager højt op over trætoppene. Det bruges til at måle drivhusgasser og atmosfæriske forhold nær jorden.

Tårnet ligger fjernt fra al menneskelig forurening, 150 kilometer nord for byen Manaus, som er hovedstaden i delstaten Amazonas. Tårnet er omtrent på højde med Eiffeltårnet i Paris.

Fra det høje tårn ved ATTO har forskerne fanget bittesmå partikler, kaldet aerosoler, som derefter er blevet analyseret med metoder, som involverer spektroskopi og røntgen ved højteknologiske forskningscentre i Californien og Berlin.

Har betydning for klimaet overalt

Resultaterne fra studiet kan have betydning for klimamodeller også andre steder end i Amazonas.

Partikler i atmosfæren har generelt en afkølende effekt, fordi de kan reflektere sollys bort fra jorden.

Fakta

Regnskovsområdet Amazonas er på 6,8 millioner km² og udgør over halvdelen af Jordens tilbageværende regnskovsområder.

Hidtil har man antaget, at de fleste partikler i luften over regnskoven er dannet gennem kemiske reaktioner af gasmolekyler i luften.

I det nye studie ser man, at mindre kaliumpartikler ofte er kernen i de lidt større partikler.

Kaliumpartiklerne stammer fra planter og svampe i skoven.

Svampe spiller en specielt vigtig rolle. Baggrunden er, at sporerne, som er svampens modstykke til frø hos planter, spredes ved, at de sprøjtes ud i luften.

Når sporerne slippes ud, frigøres også små dråber med kulhydrater og grundstofferne kalium og klor, fremgår det af studiet.

Skoven alene gør det

Forskerne siger, at ingen andre kilder af partikler i luften, som for eksempel fra brænde eller sprøjt fra havet, var til stede.

De konkluderer, at skoven selv bidrager med en væsentlig del af partiklerne, som er vigtige for, at der kommer regn.

»Jeg synes, at disse resultater er ganske slående,« siger professor Ivar Isaksen ved Geofysisk Institutt ved Universitetet  i Oslo og CICERO til forskning.no

Han mener, at studiet giver ny og vigtig viden. Forskerne har kendt til nogle af processerne fra tidligere, men hvordan de aktive partikler dannes, har ikke været kendt.

»Det er nok ikke kun i Amazonas, at dette sker, men man skal have en vis type af træer, som afgiver de rigtige udslip,« siger han.

Amazonas og andre tropiske regnskove spiller en vigtig rolle for drivhuseffekten og det globale klima. De nye resultater kan gøre, at man bedre forstår, hvordan klimaet i disse områder vil udvikle sig.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Det er nok ikke kun i Amazonas, at dette sker, men man skal have en vis type af træer, som afgiver de rigtige udslip.«

Ivar Isaksen, Universitetet i Oslo

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.