10. december: Metersystemet indføres
JULEKALENDER: Frankrig indførte den 10. december 1799 metersystemet, som ville blive standardmål for længde, vægt, vinkelgrader og rummål.

Et nul til eller fra kan gøre en stor forskel i metersystemet. (Foto: Colourbox)

Et nul til eller fra kan gøre en stor forskel i metersystemet. (Foto: Colourbox)

Fod, favn, alen, dusin, snes. Skæve tal, som ikke er specielt nemme at regne med.

Den 10. december 1799 vedtog Frankrig, at metersystemet skulle være deres officielle måleenhed. Den franske kong Ludvig 16. havde beordret en gruppe videnskabsmænd til at udvikle et nyt målesystem. Videnskabsmændene tog udgangspunkt i bogen "Tiendedelen", skrevet af matematikeren Simon Stevins.

I det nye system definerede grader vinkler, meter definerede længder, gram definerede vægt og liter definerede rum.

Fakta

STORE REGNEFEJL

  • NASA mistede i 1999 en Mars-sonde til 125 millioner dollars, fordi et hold ingeniører brugte metersystemet, mens et andet hold brugte de amerikanske enheder.
  • Passagerfly har været overlæsset med mere end 13.607 kg på grund af en regnefejl.
  • En Boeing 767 løb tør for brændstof midt under en flyvning i 1983 på grund af en omregningsfejl

Fidusen ved det nye system var, at man meget simpelt kunne skalere op og ned ved at flytte et komma tre decimaler til højre eller venstre.

Videnskabsmændene fastsatte, ifølge Den Store Danske, en kilometer til at være 1/10000 af jordkvadranten - det vil sige afstanden fra ækvator til den geografiske nordpol, og et kilo til at være massen af en liter vand. Danmark indførte i 1683 sine egen standardmål for afstande og vægt, det var dog ikke metersystemet, der først kom til Danmark i 1868, men mest blev brugt i medicinske sammenhænge. Først i 1907 blev metersystemet brugt til almindelig handel.

Metersystemet bruges i dag i det meste af verden, med undtagelse af USA, Burma og Liberia. Systemet vandt først international accept omkring 1875.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk