Hvad sker der egentlig, lige før en ulykke indtræffer? Det har amerikanske forskere forsøgt at finde svaret på.
De gennemgik videooptagelser af sekunderne før 9.000 bilulykker.
Ved at installere en række videokameraer i bilerne og ved at hente informationer fra bilernes systemer kunne forskerne måle alt fra chaufførens ansigtsudtryk, til hvor føreren af bilen rettede sin opmærksomhed samt fart og håndtering af rattet.
I næsten ni ud af ti ulykker gjorde føreren af bilen en fejl, var påvirket eller blev forstyrret af noget eller nogen i bilen. Det tredobler risikoen for ulykker.
Træt og ked af det
Føreren kan være under indflydelse af alkohol, narkotika, træthed eller følelser, og selvfølgelig en masse andet, men det var altså, hvad forskerne fokuserede på i forbindelse med dette studie.
Synlige følelsesudbrud, som vrede eller gråd, giver ti gange så høj risiko. Men det havde kun en effekt i 0,2 procent af de køreture, der endte med eller uden uheld.
Hver eneste køretur, de fleste ganske udramatiske, blev registret, lige fra de 3.500 deltagere startede bilen, til de igen tog nøglen ud af tændingslåsen. I alt har forskerne samlet information om 56 millioner kilometer.
Trafikfarlige sms’er
Videooptagelserne afslører, at chaufførerne foretog sig meget andet end at køre bil, også når det endte godt. Halvdelen af tiden pillede de ved mobiltelefonen, talte med passagerne eller foretog sig andre ting, der flyttede deres opmærksomhed væk fra vejen.
En sådan uopmærksomhed fordobler risikoen for ulykker. Ulykkestal viser, at næsten syv ud af ti bilister var distraherede.
De opmærksomhedsforstyrrende faktorer, der øger risikoen mest, er at taste på en håndholdt mobiltelefon, læse eller skrive eller at gribe ud efter noget i bilen.
Aktiviteter, der involverer mobiltelefoner, mere end tredobler risikoen for ulykker.
Filmet fra mange kanter
Der er mange forhold, der kan bidrage til en ulykke, blandt andet trafiksituationen, vejrforholdene og selve køretøjet.
Men i denne undersøgelse koncentrerede forskerne sig altså om, hvad der skete inde i bilen. Deltagere, der indvilligede i at deltage i undersøgelsen, er ikke nødvendigvis repræsentative for de amerikanske bilister i almindelighed.
Men studiet kan fortælle noget noget om, hvad bilisterne gør anderledes i en ulykkessituation. Ulykkesbilisterne blev sammenlignet med et tilfældig udvalg af mønsterchauffører, som var vågne, opmærksomme og ædru.
Uerfarne og aggressive bilister
Bilister, der begår fejl, er også farlige i trafikken. Da er risikoen for at ende i en ulykke 18 gange så stor.
I flere end syv ud af ti ulykker sker der fejl, som for eksempel at føreren ikke giver signal eller ikke stopper ved et stopskilt. Der er især stor risiko for ulykker, når chaufføren stopper brat op eller mangler erfaring med bilen eller vejen.
At køre for hurtigt eller aggressivt, for eksempel ulovlige overhalinger, er også risikabelt.
Tænker på andet end trafikken
Der findes ikke lignende studier i Norge, til dels fordi de er så ressourcekrævende.
En forklaring, som mange giver, er, at tankerne var helt andre steder henne, da ulykken skete. De tænkte på ting, som ikke havde med trafiksituationen at gøre.
Fridulv Sagberg, forsker ved Transportøkonomisk Institut i Oslo
Det fortæller Fridulv Sagberg, der er forsker ved Transportøkonomisk Institut (TØI) i Oslo.
»Men dette er en metode, som giver meget bedre svar på, hvad der rent faktisk sker før en ulykke,« udtaler Sagberg til forskning.no. Han fortsætter:
»Man kan se, om chaufføren ser væk fra trafikken eller glipper med øjnene. Men det er for eksempel vanskeligt at finde ud af, om føreren var træt på andre måder.«
Ifølge Sagberg er de fleste af disse undersøgelser foretaget i USA. Men TØI samarbejder med forskere, som er i gang med et tilsvarende studie, i flere europæiske lande.
I Norge foretager TØI-forskeren og hans kollegaer spørgeundersøgelser blandt dem, som har været involveret i en ulykke.
Svarene afhænger af det, som chaufføren husker og ønsker at fortælle, og svarprocenten er lav.
Men undersøgelserne peger på de samme risikofaktorer som det amerikanske studie.
»Vi har først og fremmest set på det, som kan forstyrre føreren af bilen, for eksempel brug af håndholdt mobiltelefon og at snakke med andre passagere i bilen,« fortæller Sagberg, der fortsætter:
»En forklaring, som mange giver, er, at tankerne var helt andre steder henne, da ulykken skete. De tænkte på ting, som ikke havde med trafiksituationen at gøre. Det er nok ikke så let at fange med et kamera.«
Kamera kan påvirke chaufføren
De amerikanske forskere mener, at undersøgelsen tager livet af visse myter, som at det at lægge makeup eller snakke med en passager udgør en stor risiko.
Særligt det at beskæftige sig med børn på bagsædet ser ud til at være forholdsvis sikkert. Det, synes Fridulv Sagberg, er overraskende, for både hans og andre studier viser, at det øger risikoen.
De amerikanske forskere tror, at chaufførerne er mere forsigtige, når der er børn i bilen.
Men den lave risiko kan lige så godt skyldes, at kameraet i bilen påvirker chaufførens adfærd, mener Sagberg.
»Det er et muligt problem ved sådanne undersøgelser,« fortæller TØI-forskeren.
I undersøgelsen er det også meget sjældent, at føreren var beruset eller påvirket af narkotika.
»Måske gør man i mindre grad åbentlyst farlige ting, når man nu ved, at det bliver registreret. Mange mennesker bruger til gengæld mobilen, fordi de tror, at de har kontrol over situationen. På den anden side holder folk nok op med at tænke på, at de har et kamera i bilen efter et stykke tid,« afslutter Fridulv Sagberg.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
