Vil verdens konflikter ryste freden i Arktis?
Samarbejdet mellem de arktiske stater har indtil videre været ganske fredeligt. Det er forskerne enige om. Men det diskuteres stadig, om konflikter i Ukraine og andre steder i verden også kan få betydning for Rusland og Vestens forhold i Arktis.

Arktis ånder fred og fordragelighed - også politisk. De arktiske stater har nemlig økonomiske interesser i Nordpolen, som indeholder ressourcer som mineraler, gas, olie og fisk. (Foto: Shutterstock)

 

Hvem ejer Nordpolen? Og hvem har retten til at udvinde olie, hvis det viser sig, at den gemmer sig i den arktiske undergrund?

Disse spørgsmål har de arktiske stater hidtil forsøgt at besvare på fredelig vis med videnskabelige undersøgelser.

Men forholdet mellem Rusland og Vesten er under pres efter konflikten i Ukraine, og det kan potentielt gå ud over samarbejdet i Arktis, mener flere forskere.

»Rusland ønsker, at Arktis skal være fredeligt, og udviklingen peger også den vej. Men vi kan ikke bare isolere Arktis fra resten af verdens konflikter. Selvom der er samarbejde om eksempelvis miljøet i Arktisk Råd, illustrerer Ukraine-konflikten, at der er store forskelle imellem de arktiske stater,« siger professor Rob Huebert fra University of Calgary i et interview med Videnskab.dk.

Han var en af talerne ved den internationale konference om Arktis MatchPoints Seminar, der i sidste uge blev afholdt på Aarhus Universitet.

Ifølge Rob Huebert skal de vestlige lande være meget opmærksom på, hvilke interesser Rusland har i den arktiske region.

På MatchPoints Seminar var forskerne enige om, at samarbejdet mellem de arktiske stater – de nordiske lande, Rusland, Canada og USA - indtil videre er forløbet ganske fredeligt, men hvorvidt vi skal være opmærksomme på fremtidige spændinger, var der større uenighed om.

Fredeligt samarbejde i Arktis

Størstedelen af Arktis er fordelt mellem de arktiske stater, men det er endnu ikke afklaret, hvem der kan kalde sig indehavere af en del af Nordpolen. Her har Danmark, Norge, Rusland og Canada hver især gjort krav på dele af det nordlige område.

Ejerskab giver nemlig adgang til Nordpolens ressourcer, som sandsynligvis indbefatter gas og olie. Herudover giver det adgang til fiskeliv og flere nye sejlruter, som efterhånden bliver afsløret i takt med, at den globale opvarmning smelter isen.

Danmark gjorde sidste år krav på samme område, som også Rusland har gjort krav på, og alle parter har fremført videnskabelige argumenter for, at netop de skal have råderet over den arktiske havbund. Det forventes ikke, at processen bliver afsluttet af FN før sidst i 2020'erne eller først i 2030'erne.

»Med hensyn til lov og diplomati spiller alle efter reglerne,« forklarer professor Alexander Sergunin fra St. Petersburg Statsuniversitet, og samme udmelding kommer fra samtlige andre forskere på konferencen i Aarhus.

»Samarbejdet er en succes i Arktis. Vi ser ingen væbnet konflikt, og kun en smule militær oprustning. Modsat, hvis samarbejdet fejlede, ville vi måske se væbnet konflikt og militær oprustning. Hvis der var væbnet konflikt mellem Nato-lande og Rusland i for eksempel i Ukraine eller Syrien, så ville det være svært at opretholde samarbejdet. Men det sker forhåbentlig ikke,« siger professor Michael Byers fra University of British Columbia i en video på MatchPoints hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Rusland og Arktis: Moskvas territorie-krav nærmer sig med drastiske skridt

Er Ukraine-krisen et varsel om en russisk trussel?

Diskussionen går dog på, om samarbejdet i det kolde nord vil fortsætte med at være lige fredeligt og venskabeligt, når nu de samme lande har et mere køligt forhold andre steder i verden.

Grænseinddeling

Danmark og Grønland gjorde i 2014 krav på hele 895.000 kvadratkilometer af den artiske havbund nord for Grønland.

Også Canada og Rusland er interesserede i området.

Rusland gjorde krav på det i 2001, men FN afviste dem, da de manglede videnskabelige beviser for, at de skulle eje området. I 2015 gjorde de krav igen.

Kravene indeholder videnskabelig argumentation for, hvilket land der ejer området.

Helt konkret har de danske videnskabsfolk skulle opmåle, hvorvidt Grønlands landmasse er forbundet til Nordpolens kontinentalsokkel.

Canada gjorde krav på en del af Arktis i 2013 og Norge gjorde det i 2006.

Omkring 95 procent af det arktiske område er dog allerede fordelt mellem landene.

Kilde: Nils Wang

Som Harvard-professor Steven Miller siger: »Hvis der er konflikt mellem Rusland og Vesten i mellemøsten, kan man så holde freden i Arktis?«

Samme spørgsmål står ubesvaret, når det kommer til Ukraine-konflikten.

»Det, der foregår i Ukraine og Krim taler for, at man måske skal vente med at få armene helt op, før man har set, om Rusland følger FN's proces helt til ende. Hvis Ukrainekrisen bliver større, end den er i forvejen, og bringer NATO og Rusland på koalitionskurs for alvor, kan det ikke undgå at have en spillover-effekt på Arktis. Derfor bliver man nødt til at tænke et eventuelt fremtidigt konfliktscenarie ind i overvejelserne,« forklarer kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet Nils Wang.

Og selvom man blandt forskerne generelt fornemmer en vis optimisme, er nogle dog mere pessimistiske.

LÆS OGSÅ: Den ukrainske krise: Hvad vil Rusland?

Arktis kan ikke isoleres fra resten af verden

Professor Rob Huebert fra University of Calgary mener, at opmærksomhed på Rusland også i forhold til Arktis er helt essentielt:

»Arktis er ikke en unik del af verden. Det, der sker i resten af verden, påvirker også Arktis,« siger han.

»De forskellige lande i Arktis har forskellige interesser, og det gør sikkerhedssituationen kompliceret. Det her handler ikke om at eje jord, men om at Rusland opbygger ressourcer i Arktis, som de kan bruge i de krige, de kæmper andre steder i verden. Derfor er det vigtigt, at vi – også i tilfælde af, at Rusland alligevel skulle vise sig at være aggressive – er ærlige over for os selv og er opmærksomme på, at geopolitik hænger sammen,« siger Rob Hubert.

Også Nils Wang mener, at man skal passe på med at se situationen i Arktis som noget helt isoleret. Han tror dog ikke på, at der vil komme konflikt over selve Arktis:

»Jeg tror, at de økonomiske interesser i Arktis er så enorm, at hvis Rusland overhoved skal komme i nærheden af deres stormagtsambition inden for de næste 50 år, skal de kapitalisere. Og de langsigtede investeringer kan man kun tiltrække, hvis der er en stabil sikkerhedssituation,« mener Nils Wang.

Rusland har ikke interesse i en konflikt i Arktis

Professor Alexander Sergunin fra St. Petersburg Statsuniversitet i Rusland ser heller ingen grund til, at Rusland skulle begynde en konflikt over Arktis:

»Ukraine og Arktis er ikke relaterede. Når det gælder Arktis, er det FN's videnskabsfolk der vurderer, hvem der har ret til hvad. Det er ikke i Ruslands interesse at skabe en konflikt i Arktis. For Rusland er det vigtigste stadig de hjemlige udfordringer som eksempelvis økonomi,« fortæller den russiske professor.

Nils Wang mener, at Rusland har en interesse i at opretholde fred i Arktis, netop fordi økonomiske interesser skaber stabilitet nærmere end krig:

»Der er rigtig meget snak om, om Rusland ikke lever op til de internationale regler mange andre steder i verden, og derfor er det meget positivt at kunne konstatere, at i Arktis, hvor Rusland og Danmark har overlappende krav om områder, følger også Rusland reglerne. Og det gør Rusland, fordi Rusland får mest ud af at følge reglerne i Arktis,« forklarer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.