Viksøhjelmene inspirerede måske myten om vikinger med horn: Men de er meget ældre
Ifølge en ny datering stammer de hornede hjelme fra omkring 900 år før vor tidsregning.
Viksøhjelmene

Arkæologer hele tiden vidst, at de hornede Viksøhjelme var fra bronzealderen. Alligevel er det i populærkulturen vikinger, der bærer hjelme med horn, selvom vikingetiden først begyndte over 1.000 år efter bronzealderens afslutning. (Foto: John Lee / Arnold Mikkelsen / Nationalmuseet)

Arkæologer hele tiden vidst, at de hornede Viksøhjelme var fra bronzealderen. Alligevel er det i populærkulturen vikinger, der bærer hjelme med horn, selvom vikingetiden først begyndte over 1.000 år efter bronzealderens afslutning. (Foto: John Lee / Arnold Mikkelsen / Nationalmuseet)

Viksøhjelmene er dekoreret med tyre-lignende snoede horn. Og man har længe troet, at de kan have været med til at inspirere idéen om, at vikinger bar tyrehorn på deres hjelme.

Men nu slår arkæologer fra Aarhus Universitet fast, at de spektakulære hjelme blev båret af ledere i bronzealderen. Som et vigtigt politisk og religiøst symbol.

Det nye studie er publiceret i Praehistorische Zeitschrift.

»Vores studie viser en ny datering af Viksøhjelmene til omkring 900 år før vor tid. Det er en direkte datering, så vi er fuldstændig sikre,« siger Helle Vandkilde, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, som står bag studiet sammen med sit team.

»Viksøhjelmene og de andre billeder i Skandinavien af hornede væsner er del af en større bronzealderhistorie, der forbinder Skandinavien med middelhavskulturerne Sardinien og Sydvestspanien, der også har hornede figurer,« siger Helle Vandkilde.

Om Viksøhjelmene

De to Viksøhjelme blev fundet i Brøns Mose nær Viksø (Veksø) få kilometer nordvest for København i 1942. 

Arkæologer vurderede ud fra hjelmenes udseende, at de var fra bronzealderen (omkring 1750 f.v.t. til 500 f.v.t.), men først nu er de blevet præcist dateret til at være fra år 900 før vor tidsregning.

Viksøhjelmene kaldes også Veksøhjelmene, da byen i dag staves Veksø.

Ifølge Flemming Kaul, seniorforsker og dr.phil. ved Nationalmuseet, er det et imponerende samarbejde mellem arkæologer, der er specialister i hver deres område, der har ført frem til de nye resultater.

»Jeg synes, det er et fremragende studie. Det er et meget spændende emne, og det er taget godt op,« siger han.

Det er nemlig interessant, at forskerne har fundet ud af, at Viksøhjelmene stammer fra en helt bestemt periode i Bronzealderen, nemlig 900 år før vor tidsregning. Også kendt som Periode 5. 

»Det viser et fællesskab med fælles ting. En periode med fælles måder at optræde på som krigere og præster i ritualerne. Det er spændende træk, der går igen,« mener Flemming Kaul.

Et bronzealderfænomen

Studiet er den første systematiske undersøgelse, der sammenligner de her hornede væsner i Skandinavien og middelhavskulturerne for at se, om der er en sammenhæng. Og det tyder alt på, der er, forklarer Helle Vandkilde.

»De forekommer alle tre steder - i Skandinavien, på Sardinien og i Sydvestspanien - på samme tidspunkt. Mellem 1000-750 før vor tidsregning,« siger hun.

Det er omkring 2.000 år før vikingetiden, som ellers i mange år i populærkulturen er blevet forbundet med hjelme, der ligner Viksøhjelmene.

»I nogle populære fortællinger bar vikinger hornede hjelme, men det er et bronzealderfænomen,« slår Helle Vandkilde fast.

»Vi har altid vidst, at Viksøhjelmene er fra bronzealderen. Det er en populær idé, at vikingerne gik med hornede hjelme, men det har ikke noget med arkæologi at gøre,« siger Flemming Kaul.

Vikinger blandes med bronzealderen i popkulturen

Og det er ikke bare Viksøhjelmene, der bliver forbundet med vikingetiden i populærkulturen.

»I 1800-tallet undersøgte man helleristninger i Sverige. Mange troede, at helleristingerne af skibe var vikingeskibe, at det var et tegn på vikingernes bedrifter. Så det er ikke kun hjelmene, der er blevet til vikingetid. Det er også lurer, der bliver spillet på af skuespillere, og skibsbilleder på helleristningerne. Men det stammer fra bronzealderen,« siger Flemming Kaul.

Viksøhjelmene er udstillet i Nationalmuseets bronzealderudstilling sammen med andre af de store klenodier fra den tid som Solvognen og lurerne. På sine rundvisninger på Nationalmuseet starter Flemming Kaul altid ved Viksøhjelmene for at gøre gruppen opmærksom på, at de altså ikke stammer fra vikingetiden.

Men det kan være svært at gøre op med misforståelsen - selv på trods af nye studier - påpeger Helle Vandkilde.

»Populærkulturen har det med at have sit eget liv, så det er svært at gøre noget ved. Der, hvor vores artikel kan være vigtig, er at gøre opmærksom på, at bronzealderen var meget mere interessant end vikingetiden,« siger hun.

Fodboldfans vikingehjelm horn

Fodboldfans iklæder sig ofte 'vikingehjelme' med horn på. Men vikingerne havde ikke hornede hjelme. Måske den fejlagtige idé om vikingernes hjelme er inspireret af Viksøhjelmene fra bronzealderen. (Foto: Shutterstock)

Globalisering i bronzealderen

Bronzen, som også blev brugt til hjelmene, globaliserede verden. Metallet var enormt vigtigt og efterspurgt, for det var en form for lim, der holdt de her samfund sammen på trods af de store afstande.

»Alle samfund skulle bruge bronze, men det betyder jo ikke, at alting var det samme. Det nye indgik strategisk i de lokale traditioner. Viksøhjelmene kan genkendes i de andre to regioner, som har hver deres bronzealderkultur,« siger Helle Vandkilde.

»Det er fuldstændig de samme horn og den samme måde at angive krigerfigurernes øjne på og det samme våbenudstyr. Det kan simpelthen ikke være tilfældigt,« siger hun.

Det er Flemming Kaul enig i.

»Det er spændende at se bronzealderen som en globaliseret periode med store forbindelser over det hele. Genstande og ideer kan udveksles over store afstande,« siger han.

Det er en form for et religiøst fællesskab, mener han:

»Det er ikke kun genstande, der rejser fra person til person igennem Europa. Det er også idéer og tanker. De flyver ikke, men transporteres i menneskers hjerner. Det ser vi blomstre på det tidspunkt,« siger han.

Om studiet

Studiet er lavet af fire forskere fra Aarhus Universitet, der har samarbejdet med Nationalmuseet, Moesgaard Museum og de arkæologiske myndigheder på Sardinien.

Kulturministeriets Forskningspulje har støttet forskningen.

Tilfældig tur til Sardinien

Det er ikke nyt for forskerne, at Viksøhjelmene stammer fra bronzealderen. Men den store lighed med Sardinien og Sydvestspanien er en ny og lidt tilfældig opdagelse.

I 2016 var Helle Vandkilde nemlig på ferie på Sardinien med sin familie.

»Vi rejste i 14 dage rundt på øen, og jeg så hornede væsner alle vegne. Det var en øjenåbner,« siger hun.

Det blev startskuddet til at lave en tilbundsgående undersøgelse af fænomenet. I 2019 startede arkæologiske undersøgelser af en bjerg-helligdom i det sydlige Sardinien. En helligdom rig på ressourcer som kobber, tin og bly.

Og studiets resultater overraskede Helle Vandkilde og hendes kolleger:

»Jeg må indrømme, at vi selv var overraskede over de ligheder, både overordnet og i detaljer, der var på tværs af de tre områder,« siger hun og tilføjer:

»Vi har godt vidst, der var langdistanceforbindelser i bronzealderen, hvor en vigtig handelsrute gik henover Alperne og forbandt nord og syd i Europa. Nordisk rav rejste for eksempel sydover, mens metal rejste nordover.«

Hornede hjelme i Europa

Hornede hjelme figurer på arkæologiske fund fra både Den Iberiske Halvø, Sardinien og Skandinavien, hvilket vidner om et netværk, hvor idéer blev udvekslet på tværs af Europa. (Illustration: Vandkilde et al.)

Fundet i 1942

De to Viksøhjelme blev fundet i Brøns Mose nær Viksø by (også stavet Veksø) i det østlige Danmark, få kilometer nordvest for København i 1942. Deponeret bevidst som en religiøs ofring, mener arkæologerne.

På grund af hjelmenes design mente arkæologer dengang, at de måtte stamme fra den nordiske bronzealder (omkring 1750 f.v.t. til 500 f.v.t.), men indtil nu var et mere præcist årstal ikke blevet fastlagt. Det var først i 2019, at arkæologer fra Nationalmuseet fik øje på birketjæren på et af hornene, da der blev gjort klar til at tage nye billeder af hjelmene på Nationalmuseet.

Tidligere var informationer om hjelmene baseret på deres typologi - den stil, de blev lavet i, og eventuelle symboler, de var dekoreret med. Men den nye datering er baseret på det radioaktive henfald af isotopen kulstof 14, som kan afgøre, hvornår det organiske stof er opstået.

»Typologi er et godt første skridt, kronologisk set, men det er meget vigtigt, når vi kan få absolutte datoer, som vi kan med kulstof 14,« siger Helle Vandkilde og uddyber:

»Vi ved nu med denne nye dato, at hjelmene blev deponeret i mosen, måske af en person, der stod på en træplatform, omkring 900 før vor tidsregning.«

Prydet med symboler

Ud over deres fremtrædende horn er Viksøhjelmene prydet med symboler, der ligner øjne og næb på en rovfugl; fjer, der siden er gået tabt, var sandsynligvis stukket ind i enderne af hornene med birketjære, og hver hjelm kan også have haft en manke af hestehår. Altså en hybrid mellem menneske og forskellige magtfulde dyr.

Både tyrehornene og rovfuglen var formentlig i Norden symboler på Solen, men de ligner afbildninger fra samme tid fundet på Sardinien og i det sydvestlige Spanien, begge steder med masser af naturligt forekommende metal.

»Det er bestemt ikke tilfældigt,« siger Helle Vandkilde.

Ifølge Flemming Kaul, som er specialist i bronzealderens religion, ritualer og billedverden, skal vi huske religion, ritualer og de mange kraftfulde symboler, der er indbygget i hjelmene.

»Ser du på Viksøhjelmene, har de alt i sig. De er religiøse powerhatte,« siger han.

»Når man tager dem på, er man i kontakt med kosmiske kræfter, og så er de ikke bare hjelme.«

Symboler på autoritet

Der er ingen tegn på, at Viksøhjelmene har været brugt til krig. Ledere har sandsynligvis brugt hjelmene som symboler på autoritet på et tidspunkt, hvor regionen blev mere politiseret og centraliseret, forklarer Helle Vandkilde.

»De steder, hvor man finder de hornede væsener, er områder med igangværende politisk centralisering med behov for stærke symboler og ritualer. Vi mener, at hjelmene blev brugt ikke bare religiøst, men også politisk til at centralisere og styrke magten,« siger Helle Vandkilde.

»Det kan man se i alle de her tre områder.«

Flere undersøgelser

Helle Vandkilde fortæller, at der er flere undersøgelser på vej.

»Vi håber på at kunne komme mere til bunds i lighederne mellem Sardinien og Skandinavien. Vi vil mere til bunds i det og se på metaller. Vi har allerede igangsat banebrydende isotop-analyser (af tin, kobber og bly, red.), og det ser lovende ud,« siger Helle Vandkilde.

Men uanset hvor mange undersøgelser vil det nok være svært at gøre op med populærkulturen; idéen om, at hjelmene som så meget andet stammer fra vikingetiden. Det mener Flemming Kaul.

»Som arkæolog håber jeg da, at vi kan sprede den her forståelse ud, men på den anden side er vikingebegrebet så bredt, og så kan man sige, at hvis folk render til fodbold med horne på hjelmene og synes, det er en vikingehjelm, så er det fint nok. Så kalder vi dem bare bronzealder-vikingerne,« siger han og tilføjer:

»Men derfor kan vi jo godt påpege, at de altså er fra bronzealderen og er meget sjovere end bare horn sat på en hjelm. Også fordi de vidner om et internationalt fællesskab og langvejsforbindelser lang tid før vikingetiden.«

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk