For første gang nogensinde har Nationalmuseet haft mulighed for at få skannet tre af de egyptiske mumier, de har liggende i deres store samling.

Det fandt sted i går, torsdag 6. april, hos Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut.

En CT-skanning kan blandt andet afsløre den afdødes køn, alder, og om der er eventuelle tegn på sygdom, og det er første gang, man får mulighed for at ’kigge ind’ i to af de tre mumier. Den tredje er tidligere blevet røntgenfotograferet, men en CT-skanning giver langt mere detaljerede billeder.

Videnskab.dk var med, da mumierne blev skannet, og i videoen herover kan du se, hvordan det så ud.

Her ses de tre mumier, som for første gang er blevet CT-skannes - blandt andet for at finde ud af, om de overhovedet havde noget indhold. Barnet til venstre var god nok, men såvel den 'nyfødte' i midten som fuglen til højre gav sig ud for mere, end de var. (Fotos: Anne Haslund Hansen, Nationalmuseet)

Balsamering kunne tage 70 dage

Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet, vidste man med sikkerhed, at den ene af de to børnemumier indeholdt et barneskelet og altså ikke var tom, som mange mumier i virkeligheden viser sig at være. Men da den 88 centimeter lange mumie kom ind i skanneren, fremgik det tydeligt, at der var meget mere i historien.

Barnet lå rigtignok med armene over kors, som røntgen havde vist, men den øverste del af barnets krop så derudover ud til at være knust. Barnets hjerne er desuden blevet taget ud under balsamering. Netop dette var en del af en typisk balsamering – og her følger barnemumien altså forskrifterne. Andre mumier gør ikke.

»Måske er det gjort med tanke på, hvor lang tid der kunne gå mellem dødstidspunktet og den færdige balsamering. Når man balsamerede, fjernede man alle indre organer, alle væsker og alt, der kunne fremme forrådnelse, så alt afhængig af, hvor lang tid der er gået … Den græske historiker Herodot fortæller, at processen ifølge egypterne selv kunne tage omkring 70 dage,« lyder det fra egyptolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet, Anne Haslund Hansen, da hun bliver præsenteret for informationen.

LÆS OGSÅ: Hvordan laver jeg en mumie?

Her ses den 88 centimeter lange barnemumie inde i skanneren - på billedet i øverste venstre hjørne fremgår det, at kraniet er tomt. Til højre kan ses de to benknogler. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

En gammeldags mumieundersøgelse var hård

Skanningen tydede desuden på, at nogen tidligere har brudt barnemumien op og har forsøgt at undersøge den fra bagsiden. Fra mumiens ydre fremtoning fremgår det da også klart, at den i hvert fald ved én lejlighed er blevet lappet.

Som du kan se på billedet herunder, har den lille mumie en art beige stofstrimler, som ifølge Anne Haslund Hansen ikke er typisk egyptiske, klistret hen over sig og er flere steder holdt sammen af snore og lim.

Mumien er forsøgt lappet ved minimum én lejlighed. De beige 'stofstrimler' som ligger hen over den er ikke egyptiske og har ikke været del af den oprindelige mumie. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Det kan også være i forbindelse med denne undersøgelse, at barnets overdel af blevet knust, spekulerer de tilstedeværende forskere, som også tæller postdoc Chiara Villa og postdoc Marie Louise Jørkov, der begge arbejder ved Antropologisk Laboratorium og er vant til at kigge på knogler og tænder i massevis.

»Et spørgsmål, der opstår nu, er, i hvor høj grad mumiens ydre i virkeligheden er en rekonstruktion. En mumieundersøgelse i gamle dage – den var hård,« siger Anne Haslund Hansen.

Barnets pande ligger frit fremme

Marie Louise Jørkov fortæller, at hun desuden kan se på skanningen, at barnets 6 års-tand ser ud til endnu ikke at være brudt frem. Ved yderligere analyser kan denne information formentlig bruges til at give en ret præcis alder på den afdøde, fortæller hun.

Særligt barnemumiens eksponerede pande påkaldte sig stor opmærksomhed og interesse hos de tre tilstedeværende forskere. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Tænderne er generelt en ret sikker måde at fastslå alderen for et individ, særligt hvis man sammenholder deres udvikling med knoglerne. Tændernes og knoglernes udvikling kan nemlig godt variere, sådan at den ene er længere fremme, og altså indikerer en højere alder, end den anden. Skal man vælge mellem at stole på knogler eller tænder, bør man dog i sidste ende gå med tænderne, forklarer Marie Louise Jørkov.

Pludselig går det op for forskerne, at en del af barnets kranie faktisk ligger frit eksponeret uden bandager eller stof hen over sig. Denne information gør det klart, at et lille hul i barnets ansigt i virkeligheden er en øjenhule, som der er frit udsyn til.

Ikke malet af en stor kunstner

Marie Louise Jørkov henter i næste nu et lille tandlægespejl og forsøger ved hjælp af det og lyset fra en mobiltelefon at kigge ind i øjenhulen. I øjenhulerne kan man se, om der for eksempel er tegn på vitaminmangel. Ernæringsrelaterede sygdomme var en velkendt dødsårsag hos børnene på denne tid.

Marie Louise Jørkov forsøger at kigge ind i barnets kranium gennem øjenhulen. Desværre kan det ikke lade sig gøre på grund af det præparat, der er blevet brugt på den. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Desværre er mumien præpareret med en sort, flydende harpiks-lignende substans, som er flydt ned i hullet og ser ud til at lukke det helt til. Ærgrelsen er tydelig at spore.

Straks efter kaster Anne Haslund sig dog over at forklare, hvad de fine dekorationer på mumien betyder. Det er tydeligt, at det ikke er malet af en meget stor kunstner, fortæller hun spøgende.

»Det kan jeg blandt andet se på de her to falkehoveder, som ser lidt sjove ud,« siger hun og peger på den øverste del af mumiens udsmykning. »Men til gengæld kan jeg se, at dekorationerne ser rimelig egyptiske ud, selvom der er blevet lappet på dem, og dele af dem er forsøgt genoptegnet.«

Dekorationerne på barnemumien er ikke malet af en stor kunstner - men egyptiske, det er det. Traditionelt set skrev man den dødes navn på 'båndet', der ses i midten af mumiens dekorationer, men det er desværre ikke tilfældet her. (Foto: Anne Haslund Hansen)

Ibisfuglen har ikke meget fugl over sig

Næste levende billede i skanneren er en ibisfugl-mumie på 47 centimeter. Den ser forsvindende lille ud sammenlignet med barnet fra før, som i forvejen så ret lille ud. Men da skanneren afslører dens indre, viser det sig, at den alligevel giver sig ud for mere, end den er.

Selve hovedet er ren fabrikation. Nederste del er ligeledes tomrum. Men i midten af mumien ligger der minimum to knogler og noget, der ligner knoglefragmenter.

Den umiddelbare reaktion blandt tilskuerne – smågrinen hele vejen rundt – følges straks op af en nysgerrighed på særligt den ene af de to knogler, som vækker genkendelse hos Marie Louise Jørkov. Ved hjælp af Google finder hun ud af, at den ligner overarmsknoglen fra en større fugl. Om der er tale om en ibisfugl, er endnu ikke til at sige, men det er en mulighed.

LÆS OGSÅ: Røntgen afslører: Hver tredje dyremumie indeholder ikke dyr

Ibisfuglemumien ser forsvindende lille ud, da den bliver placeret i CT-skanneren. Men den giver sig alligevel ud for mere, end den er. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Ikke nødvendigvis snyd og humbug

Anne Haslund Hansen fortæller, at det ikke nødvendigvis skal opfattes som et snydenummer, når man ikke finder en fugl inde i fuglemumien. Rent rituelt har det formentlig fungeret lige så godt at lægge dele fra en fugl ind i mumien.

»Man skal måske mere se det som et symbol. Vi plejede at tænke, at det var snyd og humbug, men måske skal vi til at revurdere den opfattelse, for vi har efterhånden fundet ud af, at det var ret udbredt,« siger hun.

Til gengæld, tilføjer hun, kan der godt stadig være en senere køber, som har købt katten i sækken og troet, at han fik en hel ibisfugl med hjem til sin samling.

LÆS OGSÅ: Tyrefedt, flagermuseblod og firbenslort var lægemidler i det gamle Egypten

Den nyfødte er en snydemumie

Den sidste barnemumie ligner udadtil en nyfødt – men Anne Haslund Hansen fortæller med det samme, at det vil være lidt af en sensation, hvis der faktisk ér en nyfødt inde i den. Selvom børnedødeligheden egentlig var høj på den tid, er børnemumier sjældne, og nyfødte børn ses næsten ikke i mumieformat.

Desuden er dens ansigt »ret uegyptisk«, og det samme er den leragtige overflade, fortsætter hun. Hun virker da heller ikke overrasket, da den 35 centimeter lange mumie viser sig at være fuldstændig tom.

Den 'nyfødte' har formentlig aldrig set skyggen af et barn. Den er formentlig lavet til turister, som købte mumier med hjem som souvenirs. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Selv de tomme mumier kan dog have forskningsmæssig interesse, fortæller Anne Haslund Hansen.

»Pt. kører for eksempel et projekt i Vatikanet, hvor de efterspørger de her tomme mumier for at finde ud af, hvad det egentlig går ud på. Er det hele ’moderne’ souvenirs, eller er der måske nogle, der kan være fra oldtiden? Er der en systematik i måden, de er fabrikerede på? Hvis ikke de er gamle, hvilket jeg ikke tror denne her er, er det er jo stadig meget interessant i forhold til turistmarkedet på den tid,« siger hun og tilføjer, at ’mumien’ nemlig kan være kommet til Danmark allerede i 1700-tallet.

Vil give mumierne nyt liv

Allerede mens skanningerne af de tre mumier finder sted, begynder de første 3D-billeder at tone frem på en computerskærm ved siden af os. Senere skal de blive til egentlige 3D-modeller af mumierne, og disse skal muligvis bruges i en senere udstilling.

De første 3D-billeder toner frem på skærmen, allerede mens skanningerne er igang. Senere skal de printes til egentlige 3D-modeller. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

På sigt håber forskerne at kunne få lov til at skanne endnu flere, hvis ikke alle, mumierne fra Nationalmuseets samling. I første omgang har de fået et hav af nye informationer at arbejde videre med fremadrettet.

For Anne Haslund Hansen har dagen været en stor succes.

»Jeg synes, det har været en rigtig god dag, for nu kan jeg gå hjem med helt ny viden om mine genstande. Jeg er rigtig glad for at blive klogere på især barnemumien, fordi den har været i kongens kunstkammer i så mange år og sagt goddag til så utrolig mange mennesker, som har ladet sig forundre over det her old-egyptiske fund,« siger hun og slutter:

»Jeg opfatter det egentlig, som om mumien har hilst på dem og er del af en erindring. At vi så nu måske kan gøre sådan, at den ikke længere skal være, hvad den var dengang – noget kuriøst, noget mystisk, noget mærkeligt – at vi nu forhåbentlig kan give det her barn en biografi, som ligger noget tættere på det liv, som det har levet i oldtidens Egypten, så det ikke bare er en ’mystisk mumie’. Det vil jeg synes er rigtig fint: At give den nyt liv.«