Nationalmuseet skanner tre egyptiske mumier for første gang
To børn og en ibisfugl forventer forskerne at finde, når de for første gang nogensinde kører tre af Nationalmuseets mumier igennem en CT-skanner og afslører deres indhold lag for lag.
Her ses de tre mumier, som nu for første gang skal CT-skannes - blandt andet for at finde ud af, om de overhovedet har noget indhold.

Her ses de tre mumier, som nu for første gang skal CT-skannes - blandt andet for at finde ud af, om de overhovedet har noget indhold. Til venstre og i midten ses de to barnemumier og til højre ibisfuglen. (Fotos: Anne Haslund Hansen, Nationalmuseet)

Hvad gemmer der sig under bandagerne på de mumier, Nationalmuseet har i sine samlinger? Og hvad er den letteste måde at finde ud af det på?

Svaret på det første spørgsmål må vi vente med lidt endnu. Svaret på det andet spørgsmål ligger til gengæld lige for. Om ganske kort tid bliver Nationalmuseet nemlig meget klogere på indholdet af tre af deres egyptiske mumier - helt uden at åbne dem op - når de med hjælp fra Panuminstituttet for første gang får CT-skannet to børnemumier og en ibisfugl-mumie.

Tre mumier skal skannes
  • En barnemumie på 88 centimeter
  • En barnemumie på 35 centimeter
  • En ibisfugl-mumie på 47 centimeter

Kilde: Anne Haslund Hansen

»Det er virkelig en fantastisk mulighed. Vi har aldrig fået CT-skannet vores mumier før, og der er jo alle mulige spørgsmål, man kan begynde at stille, når man først har fået sådan et råt blik ind i dem. Men først og fremmest skal vi selvfølgelig finde ud af, om der overhovedet ér noget inde i dem,« siger ægyptolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Anne Haslund Hansen, som er ansvarlig for projektet.

Opdatering: Her kan du se, hvordan skanningen af de tre mumier gik

Kun ét barn er sikkert

På nuværende tidspunkt ved forskerne kun med sikkerhed, at der faktisk findes noget inde i den ene barnemumie. Den er tidligere blevet undersøgt med røntgen, og de er derfor sikre på, at den indeholder skelettet fra et barn og formentlig stammer fra omkring år 300 f.vt, men meget mere kan man ikke sige ud fra røntgenbillederne.

Den 'sikre' barnemumie er viklet i stof og yderst er dekorationer i 'kartonnage', som er stof med gipslag og bemaling. Mumiens ansigt og krop er tydeligt repareret. (Foto: Anne Haslund Hansen)

Den 'sikre' barnemumie er viklet i stof og yderst er dekorationer i 'kartonnage', som er stof med gipslag og bemaling. Mumiens ansigt og krop er tydeligt repareret. (Foto: Anne Haslund Hansen)

For de to andre mumier er indholdet langt mindre sikkert, og de kan sagtens indeholde noget helt andet, end man forventer – hvis altså ikke de er tomme.

Mumieindustrien har været stor i århundreder, og mere end én sælger er 'kommet til' at bytte rundt på indholdet i kisterne eller spinde en lidt for god salgstale over indholdet af en mumie.

Egyptiske mumier i DK

Nationalmuseets samling af egyptiske mumier er en af de ældste og største i Skandinavien.

Samlingen rummer 6 voksne menneskemumier, 4 børnemumier og en række dyremumier af katte, fugle, fisk og krybdyr. De fleste af mumierne stammer formodentlig fra 700-300 f.vt.

Særligt barnemumier er forholdsvis sjældne.

Kilde: Anne Haslund Hansen

»Man tænker i udgangspunktet, at det er et samlet fund, og at indholdet hører sammen med kisten, men det er ikke sikkert. En kvindemumie, som blev pakket ud på Nationalmuseet i 1878, lå eksempelvis i en kiste, som havde tilhørt en mand,« fortæller Anne Haslund Hansen.

Man kan ikke pakke en mumie ind igen

Det eneste reelle alternativ til en CT-skanning er at skære mumiernes indpakning op, sådan som arkæologerne altså gjorde med kvindemumien i 1878. Denne destruktive metode er man dog gået helt væk fra siden.

Ud over kvindemumien ligger alle Nationalmuseets mumier i dag fortsat i deres originale 'indpakning'. Med en CT-skanning kan man se mere eller mindre alle de samme detaljer, som man ville kunne se, hvis man åbnede mumien op – og det endda uden at krumme et hår på dens hoved undervejs.

»I gamle dage var man nødt til at sprætte dem op, men nu findes teknikker, som gør, at man kan skrælle dem af lag for lag og se, hvordan selve mumien er lavet, om der er brugt særlige materialer, hvordan huden ser ud, knoglerne osv. osv.,« siger Anne Haslund Hansen. Hun fortsætter:

»Man kan ikke pakke en mumie ind igen, hvis man først har pakket den ud. Vi har for eksempel beskrivelser af, at man har gjort det tilbage i 1700-tallet, og de mumier har vi jo ikke længere i dag.«

Den 'lille' barnemumie er viklet i stof og har et ansigt muligvis lavet i ler med papir. Der er ikke lavet nogle tidligere undersøgelser af den, og indholdet er ukendt. Måske er det en omformet dyremumie.

Den 'lille' barnemumie er viklet i stof og har et ansigt muligvis lavet i ler med papir. Der er ikke lavet nogle tidligere undersøgelser af den, og indholdet er ukendt. Måske er det en omformet dyremumie. (Foto: Anne Haslund Hansen)

Detaljerede oplysninger om alder, køn og højde

Helt konkret vil skanningerne kunne give detaljerede oplysninger om den dødes liv og begravelse samt om selve mumiens senere historie, fortæller Anne Haslund Hansen.

En detalje fra den flot dekorerede barnemumie. Findes der mon spor af den oprindelige dekoration nedenunder? Det vil skanningen afsløre.

En detalje fra den flot dekorerede barnemumie. Findes der mon spor af den oprindelige dekoration nedenunder? Det vil skanningen afsløre. (Foto: Anne Haslund Hansen)

For eksempel:

  • Personens/dyrets alder, køn, højde og udseende.
  • Personens/dyrets livsvilkår, helbred, sygdomme og dødsårsag.
  • Om den døde har fået amuletter eller andre genstande med sig.
  • Metoder og materialer brugt under mumificeringen.
  • Bevaringstilstand og eventuelle senere skader på liget.
  • Om kiste og mumie ’passer sammen’.

Opfølgende undersøgelser efter skanningerne vil desuden kunne gøre forskerne klogere på den dødes hår, tænder, hud og væv, på insekter og parasitter på mumien, på datering og materialevalg og på farveprøver fra kisten.

»Måske kan vi se hjernen«

Mumierne vil blive CT-skannet på Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut, som er fysisk forankret på Panuminstituttet. Efterfølgende vil der blive udarbejdet 3D-modeller af mumierne, og på sigt er det tanken, at det samme skal gøres for resten af mumierne i Nationalmuseets rekordstore samling.

En ibisfugl - dog en mere levende en af slagsen, end den forskerne forventer at finde inde i dyremumien.

En ibisfugl - dog en mere levende en af slagsen, end den forskerne forventer at finde inde i dyremumien. (Foto: Shutterstock)

»Vi har rigtig meget erfaring med at lave denne type skanninger, og vi har gjort det mange gange før. CT-skanning er en af de mest benyttede metoder til at skanne mumier, fordi den giver mulighed for at kigge helt ind i kroppen uden at gøre skade på den,« lyder det fra postdoc Chiara Villa, som arbejder ved Antropologisk Laboratorium og er en af forskerne, der skal være med til at udføre skanningen.

»Jeg er virkelig spændt på at udføre den her skanning, for jeg elsker at arbejde med mumier. Det giver sådan et slags sneakpeak ind i historien og en gammel kultur. Vi kan få så mange informationer: alderen, strukturen, eventuelle sygdomme – måske kan vi endda se hjernen.«

Hvorfor skanner vi mumierne nu?

»Vi har længe gerne villet gøre det. Nu har vi fået den her invitation fra Antropologisk Laboratorium til at gøre noget ved det, så det er nu, vi har muligheden. Samtidig har teknologien udviklet sig, og de er blevet dygtigere til det - så det er nu, der skal smedes.«

- Anne Haslund Hansen, Nationalmuseet

'Ibisfuglen' kan være flere fugle

Chiara Villa er selv mest spændt på at få lov til at skanne ibisfuglen, som altså sagtens kan vise sig at være noget helt andet, når først den kommer ind i maskinen. Det er faktisk særligt sandt for dyremumierne, at eksemplarerne ofte viser sig at være tomme, fortæller hun.

»Det er langt fra altid, at der er noget inde i dem, og det må vi være forberedt på. Nogle gange ligger der også bare fragmenter inde i dem.«

Ibisfuglen er indpakket i smakke beviklinger, og næbbet er muligvis opbygget i træ. Ibisfugle blev brugt som offergaver til skriverguden Thot og er i dag udryddede i Ægypten.

Ibisfuglen er indpakket i smakke beviklinger, og næbbet er muligvis opbygget i træ. Ibisfugle blev brugt som offergaver til skriverguden Thot og er i dag udryddede i Egypten. (Foto: Anne Haslund Hansen)

Dyremumier indgik som en del af kulten i oldtidens Egypten. De mumificerede dyr blev ofret til guderne, og forskerne kan se på antallet af fund, at der må have været tale om masseproduktion.

Anne Haslund Hansen fortæller, at ibisfuglemumien, ud over at være tom eller indeholde fragmenter, også kan vise sig at indeholde mere end én ibis.

Mumierne er vigtig kilde

Oldtidens egyptere gjorde sig store anstrengelser for at bevare deres døde og give dem evigt liv.

Mumificering var en del af egyptisk kultur i over 2.000 år, men der findes kun få samtidige beskrivelser og afbildninger, som forklarer processen. Mumierne selv er derfor det vigtigste kildemateriale.

Kilde: Anne Haslund Hansen

Studeret af H.C. Andersen og Søren Kirkegaard

For den ’sikre’ barnemumies vedkommende har Nationalmuseet haft den i sin samling siden 1673. De to andre kom til i henholdsvis 1839 og 1921. Det er derfor på høje tid, at mumiernes indhold bliver undersøgt nærmere, mener Anne Haslund Hansen.

»Den ene af de her mumier har vi haft i 400 år, og den har måske sagt goddag til både H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. De optræder i rejseguides fra dengang over, hvad man skulle se i København. Der er så mange blikke, der har kigget på dem og tænkt: 'Gad vide, hvad der er indeni',« siger hun og slutter:

»Når vi nu har dem, og de har været en del af vores samling i så mange år, så ligger der også en forpligtelse i blive klogere på dem.«

Videnskab.dk er med i dag, torsdag 6. april, når Nationalmuseet skanner de tre egyptiske mumier for første gang nogensinde.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.