Videnskaben har altid været pengefikseret

Penge er indblandet i stort set alt her i verden. Men hvordan har de lune klejner påvirket historiens store videnskabelige opdagelser?

Den gåde bliver nu løst af et nyt danskledet forskningsprojekt, der graver ned i baggrunden for nogle af de sidste 200 års store videnskabelige opdagelser.

Projektet er ledet af videnskabshistoriker Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet. Ved at grave i arkiverne, kan han følge pengenes vej fra videnskabsinteresserede menneskers hænder til det endelige forskningsresultat. Sådan har han blandt andet kortlagt det indviklede net af økonomiske, videnskabelige og politiske interesser, der førte til opdagelsen af verdens første dinosaurrede i Gobiørkenen.

»Vi har taget de indledende skridt til de første store, systematiske, historiske undersøgelser af, hvordan penge har påvirket produktionen af videnskabelig viden.«

»Lige meget hvor og hvornår vi slår ned i videnskabshistorien, kan vi se, at forskere altid har været afhænge af penge i deres arbejde og privatliv. Det lyder trivielt, men det er vigtigt at forstå, at uden penge ville vi ikke have de videnskabelige resultater, som vi har i dag,« siger Peter C. Kjærgaard.

Ur-abeprojekt fik mange, mange penge

Videnskabshistorikerne har indtil videre publiceret fire internationale artikler om penges rolle i naturvidenskaben.

Artiklerne fortæller, hvordan penge har påvirket alle skridt på den lange, indviklede vej, der har ført til, at vi i dag har en omfattende viden om os selv og naturen. En vej, der går fra kontinent til kontinent, på kryds og tværs blandt forskere, amatører, børn og lokale arbejdere, velhavende entusiaster, politikere og embedsfolk.

Peter C. Kjærgaard har selv set nærmere på historien om, hvordan en ekspedition i 1920’erne for første gang fandt en hel dinosaurrede med forstenede æg.

Bag opdagelsen stod amerikanske forskere. Men i virkeligheden havde den dyre og ekstravagante ekspeditionen et helt andet formål: Den skulle finde menneskets oprindelse.

»Naturhistorisk Museum i New York arrangerede en stor ekspedition til Gobiørkenen i Mongoliet. Det var nemt at rejse pengene fra private fonde, for ekspeditionens mål var opsigtsvækkende: Forskerne rejste ud med det eksplicitte mål at finde resterne af ’the missing link’ – menneskehedens tidligste forfader.«

»Hvis forskerne kunne finde dén forfader, kunne man en gang for alle knytte mennesket sammen med aberne og resten af naturen. Ekspeditionen endte som en kæmpe fiasko – men faktisk også som en succes,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Sensation: Verdens første dinoæg

De amerikanske videnskabsfolk var mænd af fremskridtet, så de ville indtage Gobiørkenen i biler. Ved at undgå at rejse på kamelryg, regnede de med at kunne afdække meget større områder langt hurtigere end ved traditionelle metoder.

Problemet var bare, at der ingen tankstationer fandtes i ødemarken. Planen kunne derfor kun lykkes, fordi forskernes biler blev fulgt af en stor kamelkaravane, der slæbte utallige dunke med benzin til de tørstige køretøjer. På den måde blev ekspeditionen hverken hurtigere eller billigere. Tværtimod.

Karavanen lagde en pæn del af den 1,3 millioner km² store ørken bag sig, før den nåede frem til det sted, de kinesiske myndigheder havde givet amerikanerne lov at udgrave. Desværre var det et område, hvor det var umuligt at finde menneske/abe-fossiler.

»Man fik tildelt et område af Gobiørkenen, som var så gammelt, at der umuligt kunne havde levet menneskeforfædre. Så sådan én fandt man ikke. Men man fandt noget andet: Forstenede dinosauræg fint bevaret i en rede – den første nogensinde, og det blev en kæmpe sensation,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Avis-sensationer giver penge i kassen

Nyheden om dinosauræggene nåede USA og fik meget spalteplads i aviserne. Det passede forskerne godt. De ville nemlig gerne have penge til at fortsætte deres arbejde i Gobiørkenen. Og de vidste, at sensationer kunne gøre folk interesserede i forskningen – og dermed interesserede i at punge ud med kolde kontanter.

»Forskerne brugte omgående den megen presseomtale til at finde flere penge. De lavede en auktion over det første dinosauræg fra reden. Det indbragte mange hundrede tusinde dollar, som videnskabsmændene kunne bruge til nye ekspeditioner,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Men de pengebevidste forskere så endnu flere muligheder for at malke pengestrømme ud af deres store opdagelse.

For 100 år siden diskuterede man – præcis som i dag – pengenes påvirkning af forskningen. Alle de aktuelle diskussioner om fri forskning og interessekonflikter er slet ikke noget nyt. Heller ikke i Danmark.

Peter C. Kjærgaard

»Man havde en strategi, hvor man fik private personer til at støtte forskningen med mindre beløb – 1 dollar eller 10 dollar. Det gav rigtig mange penge, langt flere end selve auktionen.«

»Historien om de forstenede æg viser, at man allerede i 1920erne havde en meget veludviklet fundingstrategi, når der skulle rejses penge til dyr forskning,« siger Peter C. Kjærgaard.

Flere overraskende videnskabshistorier på vej

Det dansk-ledede projekt har skabt interesse i den store verden. Verdens førende videnskabshistoriske tidsskrift, ISIS, har i år publiceret de første artikler om pengenes indflydelse på videnskaben.

Peter C. Kjærgaard mener, at ’jagten på pengene’ i videnskabshistorien vil afsløre meget mere om, hvordan videnskabsfolk gennem tiden rent faktisk har gjort deres fantastiske opdagelser. Og den vil også gøre os klogere på, hvordan de penge-processer stadig i dag påvirker både den banebrydende forskning og den helt almindelige videnskabelige hverdag.

»Forskning er afhængig af penge på alle niveauer. Så når vi følger pengene, får vi en nøgle til at åbne den meget farverige og komplekse historie om, hvordan vi er kommet til at vide dét, vi ved om naturen, civilisationen og vores forhistorie,« siger Peter C. Kjærgaard.

De første fire artikler fra den internationale gruppe af videnskabshistorikere kan læses i tidsskriftet ISIS under sektionen ’Follow the money: Networks, Peers, and Patronage in the History of Science’.

Peter C. Kjærgaard er ikke den eneste dansker i projektet. Fra Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, bidrager også adjunkt Casper Andersen og adjunkt Jakob Bek-Thomsen.

Der har altid været penge i videnskaben. Men først nu er videnskabs-historikere begyndt at undersøge, hvordan moneterne har påvirket forskningsresultaterne igennem tiden. (Foto: Colourbox)

Satire-tegninger fra Blæksprutten 1919. Allerede dengang havde offentligheden en opfattelse af, at videnskabsfolk var ligeglade med penge – deres mulighed for at forske var løn nok. Men det var lagt fra virkeligheden. Som alle andre mennesker havde forskerne brug for penge at leve for, og desuden var det dyrt at forske. Derfor var de tvunget til at være penge-fikserede. Dét forhold fangede Blækspruttens tegner, som i sin streg lod Københavns Universitets professorer juble over deres dårlige løn.

1 / 4