Blå vælgere søger stærke og kompromisløse politiske ledere, hvor røde foretrækker ledere, der er bløde og samarbejdsvillige. Det viser et dansk studie. Her gennemgår forskeren bag, hvordan han er kommet frem til konklusionerne.
Jo mere en vælger ligger på den ideologiske højrefløj, des mere vil han eller hun stemme på en politisk kandidat, der virker stærk, kompromisløs og selvsikker.
Omvendt vil vælgere på den ideologiske venstrefløj lægge langt mere vægt på bløde karakteristika som samarbejdsevne, lydhørhed og empati i deres vurdering af politiske kandidater.
Det er hovedresultaterne i en omfattende undersøgelse af, hvad vælgere i USA og Danmark lægger vægt på hos den kandidat, de sætter deres kryds ved.
Når USA’s præsident, Donald Trump, under de republikanske primærvalg i 2016 tweetede: »Verden er et farligt sted. Vi har brug for en stærk leder,« appellerede han til nogle helt grundlæggende højreorienterede værdier.
Vælgere på højrefløjen har nemlig overordnet set en udpræget tendens til at se verden som truende og konkurrencepræget.
De har et større fokus på udefrakommende trusler samt på kriminalitet end deres ideologiske modsætninger, og derfor er de tilbøjelige til at vælge en stærk og dominerende leder.
Venstrefløjens vælgere opfatter derimod generelt verden som et sted båret af fred og samarbejde, hvilket gør, at de i højere grad sætter krydset ved en blød og kompromissøgende kandidat.
Konklusionen er lavet på baggrund af tre forskellige datakilder fra USA og Danmark.
Jeg analyserede den omfattende amerikanske valgundersøgelse, American National Election Studies (ANES), for årene 1984-2008.
Derefter testede jeg mine konklusioner i to selvstændige spørgeskemaundersøgelser på en gruppe amerikanske vælgere og studerende fra Aarhus Universitet.
Kilde: electionstudies.org
Ved at sammenholde disse data i forskellige statistiske modeller fandt jeg ud af at:
Deltagerne i de opfølgende spørgeskemaundersøgelser blev bedt om at læse én af to forskellige beskrivelser af en fiktiv politisk kandidat.
De amerikanske deltagere skulle læse om kongresmedlemmet Thomas Johnson, og de danske deltagere læste om folketingsmedlemmet Christian Mortensen.
Halvdelen af deltagerne fik en beskrivelse, der lagde vægt på karaktértræk som at være stærk, kunne fastholde en politisk dagsorden, tage kontrol i forhandlinger, være dominerende og uforsonlig.
Den anden halvdel læste en beskrivelse med bløde værdier som at være kompromissøgende, samarbejdende, empatisk og tryghedsskabende.
Herefter skulle de danske og amerikanske deltagere vurdere, om beskrivelserne var rammende for en god politisk kandidat på en skala fra 0 til 10.
Før undersøgelsen havde deltagerne desuden svaret på, om de så sig selv som højre- eller venstreorienterede.
På den måde kunne det efterfølgende sammenlignes, hvordan en stærk leder, eller en mere blød kandidat, bliver opfattet af venstre- og højreorienterede personer.
Analysen viste, at der i Danmark er flest på både højre- og venstrefløjen, der foretrækker den bløde leder.
Ser man på begge lande, er der dog en tendes til, at de venstreorienterede klart foretrækker den bløde leder som en bedre politiker end den dominante (se modellerne nedenfor).
De højreorienterede deltagere i USA opfatter den stærke kandidat som en lidt bedre politiker end de venstreorienterede (se model).
Når man ser på resultaterne i ANES-undersøgelsen for amerikanske vælgere, viser resultaterne dog klart, at højreorienterede vælgere foretrækker den dominante og stærke leder. Omvendt foretrækker de venstreorienterede vælgere den bløde og empatiske kandidat.
Resultaterne er vigtige for vores forståelse af de processer, der guider vores beslutning om, hvilken kandidat der får vores kryds på valgdagen.
Hver anden fredag får du tilsendt de nyeste artikler og podcasts om hjernen og psykologi.
