I hvor høj grad har to lande, der deler en flod, en forhøjet risiko for konflikt?
Det spørgsmål har den norske forsker, Marit Brochmann, blandt andet studeret i sin ph.d.-afhandling ved Universitetet i Oslo.
»Mit studie viser, at det at dele en flod i sig selv ikke øger sandsynligheden for konflikt,« siger hun.
»I tidligere forskning har man gerne antaget, at det at dele en flod giver en øget risiko for konflikt. Jeg viser i mit studie, at det er så godt som umuligt at skille effekten af at dele en flod fra en generel naboskabseffekt, fordi så godt som alle nabostater deler vandveje.«
Begrænset viden om risiko for konflikt pga. vand
Selv om påstanden, at vand skaber konflikt, har været en genganger i konfliktstudier og i offentlige debatter, er dette ifølge Marit Brochmann kun blevet testet i et meget begrænset omfang.
Hendes afhandling er et af de mest omfattende studier, som hidtil er blevet lavet af sammenhængen mellem delte floder og risiko for konflikt.
Hun har studeret samtlige af verdens lande, som deler en flod eller vandvej og set på udviklingen over tid fra starten af 1900-tallet frem til i dag.
»Resultatet viser, at det lige så godt kan være naboskabet i sig selv som uenigheder om vand, der skaber en konflikt.«
Skæve magtforhold
Marit Brochmann understreger imidlertid, at der kan være specielle forhold, som bidrager til at øge risikoen for konflikt blandt stater, der deler floder - for eksempel hvis vandressourcen er skævt fordelt og adgangen svær.
»Vand er en ressource, som er livsnødvendig for alle mennesker. Det gør vand til et meget ømtåleligt emne, som helt klart har konfliktpotentiale,« siger hun.
Marit Brochmann fortæller, at vand i særlig grad synes at kunne bidrage til konflikt i de tilfælde, hvor spørgsmålet om fordeling af vandressourcer overlapper med andre konfliktfaktorer som for eksempel skæve magtforhold.
Det er en fordel at ligge øverst
»Min studier viser for eksempel, at der er langt større sandsynlighed for, at der kan opstå konflikt om floder og vandveje, hvis den stat, der ligger øverst i vandvejene, også er den mægtigste stat,« siger hun.
Et andet interessant fund i Marit Brochmanns studier er, at grænser, som går langs floder, ikke er specielt prægede af konflikter. Generelt ser det ud til, at demografi er meget vigtigere end geografi i grænseområderne.
\ Fakta
Marit Brochamnn disputerede for nyligt for sin ph.d. ved Institut for statsvidenskab ved Universitetet i Oslo med afhandlingen ’Bridge over Troubled Water. Interaction in International River Basins’.
»Det ser faktisk ud til, at sådanne grænser langs floder gennemsnitligt opfattes som mere veletablerede end grænser, som går over land, og vi ser sjældent, at stater har konflikter over grænsefloder,« siger hun.
Vigtig med gode vandaftaler
Fordi Marit Brochmann har studeret flere tidsperioder, har hun også haft mulighed for at se på udviklingen over tid og på, hvad der sker efter en konflikt.
»Mine fund tyder på, at lande, som har været i konflikt, har bedre vandsamarbejde efter afslutningen af konflikten. Det er jo ikke specielt overraskende, men mit studie er et af de første, som påviser, at det faktisk er sådan,« siger hun.
Marit Brochmann understreger dog, at vandaftaler efter en konflikt ikke hindrer nye vandkonflikter i at blusse op.
»Vi har ingen garanti for, at der ikke vil være et øget konfliktniveau over vand i fremtiden. Med klimaændringerne kan der endda blive mere opmærksomhed omkring vand, og vand er et emne, det også er nemt at lave politik ud af.«
»Hvis det er sådan, at gode vandaftaler kan reducere risikoen for en fremtidig konflikt, bør man arbejde aktivt med at udarbejde sådanne. Man bør også være grundig med, hvordan de føres ud i livet og følges op,« siger hun.
Viden om vandkrige giver fred
Marit Brochmann mener, at hendes studier kan lægge grundlaget for videre studier af sammenhængen mellem vand og konflikt.
»Der bør blandt andet gennemføres casestudier for at få en dybere forståelse af, hvad der kan forårsage konflikter om vand. Også for konfliktstudier generelt kan disse resultater have betydning.«
»Mine fund viser, at vi nok bør se på et større helhedsbillede, når vi skal forstå konflikter. Det kan betyde, at vi bør udvikle nye mål for konfliktforståelse,« siger hun.
Også politisk vil hendes fund kunne have betydning, mener Marit Brochmann.
»Studierne kan for eksempel have betydning for forhandling af vandaftaler. Blandt andet viser den nye viden, at man måske bør se på flere faktorer for at finde varige løsninger.«
»Kun ved at se alle de forskellige konfliktfaktorer i en sammenhæng vil vi kunne forstå, hvordan konflikter opstår - og dermed finde gode metoder til at løse og forebygge konflikter,« siger hun.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
\ Kilder
- Brochmann: Signing River Treaties – Does It Improve River Cooperation? International Interactions, Volume 38, Number 2, 1 April 2012 , pp. 141-163(23), doi: 10.1080/03050629.2012.657575.
- Brochmann & Hensel 2011: The Effectiveness of Negotiations over International River Claims, International Studies Quarterly, Volume 55, Issue 3, pages 859–882, September 2011, doi: 10.1111/j.1468-2478.2011.00670.x.
- Brochmann, Rød & Gleditsch: International Borders and Conflict Revisited, Conflict Management and Peace Science, April 2012 vol. 29 no. 2 170-194, doi: 10.1177/0738894211433164.
- Brochmann & Hensel: Peaceful Management of International River Claims, International Negotiation, Volume 14, Issue 2, pages 393 – 418, doi: 10.1163/157180609X432879.
































