Valgkampens mange tal: Hvordan regner vi dem ud?
BLOG: Vi bliver konstant bombarderet med politikernes regnestykker. De skal, som klokkeklare beviser for den ene eller anden påstand, påvirke, hvor vi sætter vores kryds. Videnskab.dk-blogger og lektor i fysik Kristine Niss ryster posen med de mange tal og spørger: Er beregningerne til at regne med?

Vi befinder os i valgkampens sidste fase, og politikerne strør om sig med tal og statistikker. Det er nu, der skal skrues op for den kritiske sans, hvis vælgerne skal følge med, mener blogger Kristine Niss. (Foto: Shutterstock)

Vi befinder os i valgkampens sidste fase, og politikerne strør om sig med tal og statistikker. Det er nu, der skal skrues op for den kritiske sans, hvis vælgerne skal følge med, mener blogger Kristine Niss. (Foto: Shutterstock)

Valgkampen træder lige nu ind i sin afgørende fase, og hæsblæsende debatter fylder skærmene rundt omkring i de sommervarme stuer.

I den forbindelse bliver vælgerne sat på prøve, når tallene flyver gennem luften - fra den ene politiske modstander til den anden.

Ph.d. og lektor i fysik ved Roskilde Universitet Kristine Niss opfordrer i sit seneste blogindlæg 'Valgkamp og regnefejl' til, at vælgerne stiller sig kritiske over for de mange tal. Ifølge hende er det dog sjældent et spørgsmål om, at der er blevet regnet forkert. 

Det afgørende er, om tallet nu også udtrykker det, som det bliver brugt til.

Man skal regne med det rigtige

Hvis et tal skal bruges til at afspejle en bestemt ændring i samfundsforholdene, eksempelvis et markant fald i arbejdsløsheden under den siddende regering, så kræver det altså, at de beregninger, der ligger til grund for resultatet, er korrekte.

Her hjælper det ikke, at beregningen kun bygger på faldet i arbejdsløsheden det seneste år. Selvom regnestykket måske er lavet korrekt, og selvom det giver politikeren et flottere resultat at bryste sig af, er det ikke foreneligt med en 4-årig udvikling. 

Noget, vi vælgere bør være i stand til at forholde os kritisk til, skriver Kristine Niss i blogindlægget:

»Vi kan vide, og vi skal vide, at for at regne på noget, er man nødt til at lave en lang række antagelser og forsimplinger. Vi kan prøve at forestille os, hvilke forsimplinger der er lavet. Vi kan kræve, at der bliver regnet på forskellige antagelser. Og vi kan forholde os til, om tallene overhovedet giver mening.«

Du kan læse meget mere om valgkampens utallige tal i Kristina Niss' blogindlæg her.

Mange andre gode blogs

Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Vi har her lavet en kort opsamling af nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været bragt i den seneste tid:

Sejlskibe i rummet

Politikernes primære argument for en skærpet rygepolitik er truslen mod folkesundheden. Kan man forestille sig, at der ligger skjulte motiver bag? (Foto: Shutterstock)

Vidste du, at der bliver sendt små satellitter op i rummet, der fungerer som en slags rum-sejlskibe? I stedet for at blive ført af sted af vinden bliver de blot ført af sted af det tryk, sollyset udøver.

I dette blogindlæg kan du læse om det lille rum-sejlskib Lightsail 1's spændende færden, der startede 20. maj, da det blev sendt ud i universet af verdens største rumfartsforening The Planetary Society. Blogindlægget er skrevet Helle og Henrik Stub, cand scient'er i astronomi, fysik og matematik.

Scenarioanalyse af flygtningestrømmen til Europa

Tragiske beretninger om bådflygtninge, der kæntrer og mister livet, har den sidste tid fyldt meget i medierne. Indtil nu er det de kortsigtede løsninger, som er på den politiske dagsorden, hvilket tyder på, at politikerne træder vande, mens en mere langsigtet løsning lader vente på sig.

Få her professor emeritus fra DTU Niels I. Meyers kontante besyv med omkring EU's håndtering af sagen. 

Rygeforbuddet handler ikke bare om sundhed

Mens politikerne lader vente på en løsning på problemet med bådflygtninge, er de ude med riven, når det kommer til rygepolitik. Det er nødvendigt for folkesundheden, argumenterer de, men er der nogle bagvedliggende motiver for rygeforbuddet, som vi overser?

Blogger og cand. mag. i filosofi Dennis Larsen tager os med på et spændende tankeeksperiment.

Robotterne kommer!

Robotterne kommer, siger vores science-fiction-fantasi til os, når vi ser computere, der udfører utænkelige bevægelser ud fra menneskelige instruktioner. Måske skal vi slå koldt vand i blodet en ekstra gang, før både fantasi, fascination og frygt løber af sted med os.

Cand. it. Erik David Johnson har for nylig været på en mindre turné i forbindelse med forskningens døgn, og han sørger i dette blogindlæg for at det måbende publikum, han blev mødt af, kommer ned på jorden igen.

Skader retoriske eksperter demokratiet?

I disse valgkampstider er der en fare for, at den offentlige debat bevæger sig ud på et sidespor, når retoriske eksperter konstant analyserer politikernes fremtræden i medierne og ikke lader én eneste vending eller ordlyd stå ukommenteret hen.

Ph.d. i retorik ved Københavns Universitet Rasmus Rønlev stiller spørgsmålet: Skader retoriske eksperter demokratiet?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.