Forskere har for første gang spurgt indbyggerne i Kina, hvad de egentlig tænker om landets udenrigspolitik.
Resultaterne afslører, at de yngre kinesere samt landets elite er mere aggressive i deres udenrigspolitiske holdninger.
Forskerne fandt desuden, at størstedelen af den kinesiske befolkning har tillid til militæret og støtter en forøgelse af forsvarsudgifterne.
»De er til og med villige til at udsende soldater for at genvinde omstridte øer i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav,« fortæller Jessica Chen Weiss, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelse.
Hun forklarer, at et flertal bakker op om en hårdere linje mod de amerikanske militæroperationer, som finder sted i nærheden af Kina.
»Men der er ikke nødvendigvis grund til bekymring,« siger Jessica Chen Weiss.
Opbakningen af militæret er nemlig afhængig af, hvordan spørgsmålet er formuleret. Og den kan hurtigt falde, forklarer Jessica Chen Weiss.
Flere redskaber udover militærmagten
Da forskerne spurgte respondenterne, om de var villige til at udsende soldater for at sikre sig i tilfælde af en konflikt, faldt støtten med 20 procent.
Forskerne trækker også resultaterne af fem studier, foretaget mellem 1998 og 2016, frem for at vurdere den kinesiske befolknings tro på:
- Hvordan den kinesiske regering bør anvende magt og investere i militærstyrkerne.
- Trusselsopfattelser af det amerikanske militærs tilstedeværelse og rekogniserings-opgaver i Østasien.
- Holdning over for forsoning og kompromis i forhold til Kinas stridigheder om territorier.
Men selv om yngre kinesere støtter en mere aggressiv udenrigspolitik, tror Jessica Chen Weiss ikke, at de kinesiske myndigheder vil optræde mere aggressivt for at glæde befolkningen.
»Hvis befolkningen bliver ophidset, risikerer regeringen at antænde en brand, som den ikke kan slukke,« advarer hun og fortsætter:
»Desuden har myndighederne flere redskaber udover militærmagten, som de kan bruge til at tilfredsstille den offentlige mening. De kan for eksempel være hårdere, når de diskuterer internationale konflikter. Det vil glæde befolkningen, uden at de behøver at ty til militær indsats.«
»Det, kombineret med historisk evidens på at den kinesiske regering ikke engagerer sig i denne slags krigsadfærd, gør mig mindre pessimistisk.«
LÆS OGSÅ: Er Kina en ny supermagt i rummet?
Stemmer overens med andre studier
»Opinionsmålinger er spændende, men svært tilgængelige, især i forhold til autoritære regimer,« siger professor Jo Jakobsen ved Institut for sociologi og statsvidenskab ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) til forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite.
Han understreger alligevel, at det er et vigtigt emne, og at resultatet stemmer overens med andre studier om udviklingen i Kina.
Jo Jakobsen fremhæver en helt grundlæggende faktor:
»Det, som ligger bag her, er, at Kina er en voksende stormagt. Derfor er en kollektiv selvtillid vokset frem blandt folket.«
Jo Jakobsen forklarer, at en så dramatisk økonomisk vækst, som man har oplevet i Kina, ofte fører til en vækst i militærstyrken.
»De tænker nok, at de ikke er en stormagt, medmindre de også er en militær stormagt,« siger Jo Jakobsen.
Skoleeleverne bliver oplært i patriotisme, og selv om der er forskelle generationerne imellem, er de ikke så markante, som studiet hævder.
Man finder en udbredt nationalisme og stolthed i hele befolkningen, forklarer Jo Jakobsen.
»Men det er tydeligt, at den yngste del af befolkningen har en tendens til at have en mere positiv holdning til brugen af militær styrke.«
Risiko for krig i fremtiden
Problemet for Kina er, at det er helt ukendt for dem rent faktisk at benytte militære virkemidler, fortæller Jo Jakobsen. Det har de ikke gjort siden krigen mod Vietnam i 1979.
Jo Jakobsen forklarer, at mange kinesere har et ubevidst forhold til, hvad det vil sige at havne i en militær konflikt med USA som følge af Taiwan/Kina-konflikten og de omstridte øer i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav.
»USA har forsvarsalliancer med lande som Japan og Filippinerne, som vil gøre det svært for Kina at vinde,« siger Jo Jakobsen.
Hvis nationalismen er alt for stærk i en krisesituation, kan det presse regimet og deres brug af militære virkemidler.
»Det betyder, at regimets handlerum mindskes, så de i teorien kan ende med at gå i krig, selv om de hverken har lyst eller interesse i det,« siger Jo Jakobsen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
LÆS OGSÅ: Er frygten for Kinas 'Big Brother'-lignende sociale system overdrevet?
