’Mig-generationen’, ’curlingbørn’, ’YouTube-generationen’ og ’generation præstation’.
\ Historien kort
- Ungdommen i dag bliver ofte kategoriseret som en selvoptaget generation, der vil præstere.
- Men vi svigter de unge, når vi ikke tager dem alvorligt og sætter deres adfærd ind i samfundsmæssig kontekst, mener forskere.
- Forældre- og bedsteforældre-generationerne er i fare for både selvforherligelse og ansvarsfralæggelse, når de tror, at deres egen ungdomsgeneration kan sammenlignes med den, der vokser op i nutidens samfund.
Den slags betegnelser er nutidens unge efterhånden vant til at få hæftet på sig.
Men den ofte nedladende og uunderbyggede beskrivelse af ungdomsgenerationen kan svigte de unge, idet de bliver fejlkarakteriseret og misforstået af samfundets ældre generation, mener Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og underviser på Center for Ungdomsforskning (CEFU).
»De unge beskrives ofte nedladende, for eksempel som narcissistiske, urealistiske og drømmende, men vi svigter dem, når vi ikke tager dem alvorligt og prøver at forstå dem. Vi svigter også læringskulturen i uddannelsessystemet, som i for høj grad kommer til at blive domineret af præstation frem for læring,« sagde hun for nylig på en konference om dagens ungdomsgeneration arrangeret af CEFU.
»Unge prøver at leve op til samfundets krav«
Årsagen til, at unge i dag eksempelvis ofte kaldes narcissister og præstationsfokuserede, handler i virkeligheden om de krav, der stilles fra samfundets side, mener Noemi Katznelson.
»Unge i dag skal helst være unikke, præsterende, videbegærlige, målrettede, innovative, afholdende, hårdtarbejdende, socialt kompetente, se godt ud, være veltrænede og have et sjovt liv,« siger hun og tilføjer:
»Derfor ’skal’ de nærmest have fokus på sig selv og samtidig på at præstere for at kunne leve op til de krav, som samfundet sætter for succes i uddannelses- og arbejdslivet. Det kan samtidig føre til, at de udefra bliver fejltolket som selvoptagne eller narcissister.«
\ Læs mere
Selvforherligelse og ansvarsfralæggelse
De mange negative betegnelser for den nye ungdomsgeneration har ikke rod i definitioner eller bevisførelse, mener Kristoffer Chelsom Vogt, der er postdoc på Sociologisk Institut på Universitetet i Bergen.
Han påpeger, på baggrund af sin forskning i familie og uddannelse, at udokumenterede generaliseringer, hvor man kun ser på de unges handlinger og ikke på, hvad der får dem til at handle, som de gør, kan få følgende negative konsekvenser:
- Selvforherligelse: »Dem der siger, ’vi var i hvert fald ikke sådan, da vi var unge, og de er bare selvcentrerede curlingbørn eller for præstationsfokuserede’, er i fare for at blive selvforherligende og blinde for, at konteksten for unge i dag er meget anderledes end deres egen,« siger Kristoffer Chelsom Vogt.
- Ansvarsfralæggelse: Når man uden beviser generaliserer en hel generation af unge, laver man også en ansvarsfralæggelse, mener Kristoffer Chelsom Vogt: »Det er jo de ældre aldersgrupper i samfundet, der har skabt betingelserne for de unge, som de forsøger at leve under i dag,« siger han.
\ Læs mere
Unge er underlagt et større pres end tidligere
Generalisering af en hel ungdomskultur holder sjældent stik, og hvis man virkelig ønsker at forstå de unge i dag, bør man karakterisere den historiske periode, de lever i, og se på aspekter som ulighed og køn, uddyber Kristoffer Chelsom Vogt.
Han henviser til resultaterne i en endnu upubliceret undersøgelse, hvor han og kollegaen, professor Ann Nilsen fra samme institut, har interviewet tre generationer i 23 norske familier. Den kan, påpeger Kristoffer Chelsom Vogt, bredes ud til også at gælde danske unge.
I studiet konkluderes det, at unge i dag, til forskel fra deres forældre og bedsteforældre, blandt andet vokser op med, at »skolen kræver mere, uddannelse tager længere tid, uddannelsesvalg er forventet af alle, karakterer er mere afgørende, der er mere stress og et mere vanskeligt arbejdsmarked, især hvis man ikke har uddannelse.«
Derfor agerer unge i dag anderledes end tidligere generationer ved at være meget bevidste om sig selv og de krav, som samfundet eksempelvis stiller til deres uddannelsesniveau, mener Noemi Katznelson.
»Mange unge oplever, at de hele tiden skal arbejde på at leve op til samfundets til tider urimelige krav. De skal vide mere, være mere sociale, se deres familier mere og have flere fritidsinteresser. Vi skaber en farlig stress hos de unge ved at proppe dem ind i systemer og ved konstant at måle deres præstationer,« afslutter hun.
