Yes! Folkeskolens sidste dag. 10 års uafbrudt skolegang endelig afsluttet – friheden står for døren. Og så ikke alligevel.
Står det til regeringen, burde 95 procent af ungdomsårgang nemlig se sig om efter en ungdomsuddannelse straks efter folkeskolens afslutning. Problemet er, at de sidste 10 procent aldrig når så langt: Deres uddannelse stopper med 9. eller 10. klasse.
Men det kan landets ungdomsskoler måske lave om på. Det håber i hvert fald Per Fibæk Laursen, som er professor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Utilpassede unge magter ikke ungdomsuddannelse
Ifølge Per Fibæk Laursen er én af de store forhindringer for at nå regeringens målsætning, at en stor gruppe af de unge er præget af nederlag på nederlag i folkeskoleårene og derfor ikke magter at starte en ungdomsuddannelse.
\ Fakta
En ungdomsskole er et kommunalt tilbud til unge. Det er gratis og frivilligt, og de unge kan melde sig til forskellige hold, som strækker sig lige fra fransk til knallertundervisning.
Han har derfor startet et forsknings- og udviklingsprojekt, som skal trække på ungdomsskolernes erfaringer med at hjælpe netop den type udsatte unge.
»Ungdomsskolerne har mange års erfaringer med at bidrage til at give de unge selvtillid, hvilket i mange tilfælde er lige det, de har behov for. Hvis vi kan trække på de erfaringer andre steder i uddannelsessystemet, vil det være et stort skridt på vejen for at nå regeringens ’95-procent-målsætning’,« siger Per Fibæk Laursen.
Gode erfaringer med praktisk undervisning
Forsknings- og udviklingsprojektet tager udgangspunkt i Aalborg Ungdomsskole, som har et særligt fokus på at hjælpe de utilpassede unge, der tit har haft det svært i uddannelsessystemet. Her kan 13- til 19-årige mødes i fritiden og deltage i hold som f.eks. sprogundervisning og knallertkørekort, og her laver Per Fibæk Laursen sine observationer og interviewer de unge.
Aalborg Ungdomsskole har et stærkt samarbejde med kommunens folkeskoler, og ifølge inspektør Ole Schøler er det en del af nøglen til deres succes.
»Det starter jo tidligt for de unge, og hvis man går igennem hele folkeskolen uden succesoplevelser, er der allerede sket stor skade. Derfor laver vi partnerskabsprojekter, hvor folkeskolerne hjælper os med udpege unge, der har brug for at få lysten til læring tilbage,« siger Ole Schøler.
Giver de unge en række små sejre
Et udviklingsprojekt for en gruppe unge på Aalborg Ungdomsskole kan for eksempel foregå sådan, at en trivselsperson eller klasselærer fra folkeskolen udpeger en gruppe unge, som har lav selvtillid. Den gruppe unge bliver så taget en uge ud af skolen, hvor de introduceres til noget helt nyt. For eksempel at køre mountainbike.
Det er tanken, at de unge på den måde får en række små sejre, som de kan bruge til at booste deres selvtillid. Samtidig får de coaching, og coachen følger senere op på de unge, for at se om deres selvtillid virkelig har fået det bedre.
»Gennem en anderledes pædagogisk tilgang kan vi være med til at give de unge lysten til læring tilbage og lukke de eksisterende huller i uddannelsessystemet,« siger Ole Schøler.
Bruger teater og konflikthåndtering i undervisningen
\ Fakta
En ungdomsuddannelse er den uddannelse, man starter direkte efter folkeskolen. Der findes overordnet to slags ungdomsuddannelser: De erhvervsrettede og de gymnasiale. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser dækker for eksempel over social- og sundhedsuddannelser, mens de gymnasiale dækker over studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og den internationale studentereksamen (IB).
Ungdomsskolen arbejder også målrettet med unge, der er i særlig stor fare for at droppe ud, og unge som er blevet smidt ud af folkeskolen.
Ifølge Per Fibæk Laursen skyldes ungdomsskolens succes i høj grad, at man ikke er så bundet af kassetænkning og gerne bruger f.eks. teater som en del af undervisningen.
De eksperimenterende rammer passer godt til de unge, som tit er lettere passive og tilbageholdende på grund af dårlige erfaringer med uddannelsessystemet.
Kan blive svært at integrere andre steder
Af samme grund kan det også blive en udfordring at integrere erfaringerne fra ungdomsskolen i det almindelige uddannelsessystem, anerkender Per Fibæk Laursen. Det er dog heller ikke hans mål med projektet.
»Den bro må vi krydse, når vi når dertil. Vores fokus for dette projekt er egentlig bare at blive de erfaringer rigere.«
