Unge drikker mindre – men stadig for meget

Danske unge er dem, der har allerflest positive forventninger til alkohol, men allerflest negative oplevelser med alkohol, eksempelvis slagsmål og uønsket sex.

Og selv om der siden 1998 har været et markant fald i de unges forbrug af alkohol, så drikker danske unge stadig langt mere, end andre europæiske unge.

Derfor er der stadig brug for tiltag, der understøtter et fortsat fald i danske unges drukvaner. Især nu, hvor der ifølge forskere dukker subkulturer op, som helt fravælger alkohol, og hvor druk hos nogle grupper af unge begynder at blive opfattet som ’dumt’ eller ’åndssvagt.

Det konkluderer flere forskere og fag-personer uafhængigt af hinanden på en konference om unge og alkohol hos Center for Ungdomsforskning.

De er samlet for at dele viden om, hvad der egentlig virker, når man forsøger at forebygge – eller gøre unges alkoholforbrug mindre.

»Dét, der har den allerdårligste effekt er dét, vi gør allermest. Oplysning, undervisning og kampagner,« fortæller specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen i et oplæg.

De unge skal gøres bekymrede

Men hvad skal der så til for at understøtte den spirende udvikling?

Det har flere af konferencens talere bud på. Den første taler er Jakob Demant, ph.d. og lektor i sociologi fra Århus Universitet.

»Jeg vælger at se helt bort fra strukturelle tiltag - som at hæve prisen på alkohol eller gøre tilgængeligheden mindre. I stedet vil jeg fortælle om aspekter af de unges interne kultur, man kan forsøge at påvirke,« fortæller han.

Ifølge Jakob Demant er alkohol selve inkarnationen på dansk ungdomskultur.

Det er symbolet på modenhed og på at være ’en rigtig ung person’. Alkohol er dermed et meget magtfuldt socialt symbol, og de unge efterlever nogle meget strikse normer omkring, hvor meget og hvornår man drikker.

»De unge er immune overfor risici ved alkohol, men til gengæld er de meget bekymrede for det sociale omkring alkoholen. Relationen med venner bliver meget central, og kan man dreje deres bekymringer over på alkoholens effekt på venskaber, kan man påvirke de unge,« fortæller Jakob Demant.

Alkohol-politik er usammenhængende

Jakob Demant kommer dog alligevel til at tale om strukturelle tiltag.

Han bliver spurgt, hvad han synes om den nuværende politik omkring alkohol. Og ifølge Jakob Demant er den noget usammenhængende.

»Vi ved, at prishævninger på alkohol virker godt, men herhjemme er priserne blevet halveret. Til gengæld er retningslinjerne for alder blevet ændret, så de unge skal være ældre. Og det er da en form for regulering, men man laver ikke den forebyggelse, som man ved virker bedst, nemlig at ændre priserne,« siger Jakob Demant.

Specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen er lidt mere positiv over for de ændrede retningslinjer for alder.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det faldende alkoholforbrug hos de 11-20 årige blandt andet er drevet af kontrolpolitiske signaler sendt til forældrene i forbindelse med de hævede aldersgrænser,« siger hun i sit oplæg.

Kampagner kan virke, men ikke alene

Selvom Kit Broholm fortæller, at kampagner, oplysning og undervisning er de dårligst fungerende metoder til at forebygge og nedbringe unges alkoholforbrug, understreger hun, at de kan have en vigtig funktion.

»Kampagner og undervisning kan understøtte samfundsmæssige signaler som dem, man sender med en ændret aldersgrænse. Men isoleret set er to timers undervisning i alkohols skadelige virkninger virkningsløse, hvis signalerne fra familie, nærmiljø, skole og venner er, at alkohol er harmløst,« siger hun.

Jakob Demant har en lignende pointe i sit oplæg.

Han fortæller, at forebyggelse og kontrol med unges alkoholforbrug er lagt ud til kommunerne i stedet for at være styret centralt gennem blandt andet prissætning.

»Men kommunernes indsats skal ses i forhold til den massive kulturpåvirkning, der kommer fra tv-programmer som Paradise Hotel, Sommer i Sunny Beach og alkoholreklamer, og i forhold til den påvirkning er effekten minimal,« fortæller han.

Opfattelsen af det normale skal ændres

Anett Wiingaard er sekretariatschef ved Foreningen GODA, der arbejder for at fremme god alkoholkultur. Hun mener, at det allervigtigste aspekt i kampen mod unges alkoholforbrug er en ændring af den kollektive bevidsthed.

»Unge og deres forældre opfatter de tyve procent af unge, der er ’erfarne’ alkoholbrugere som de populære og anser dem som den store, normale gruppe. Min vision er, at vi i vores kollektive bevidsthed skal ændre opfattelsen af dem til det mindretal, de reelt er,« fortæller Anett Wiingaard.

»Mainstreamgruppen på cirka 80 procent af de unge, der ikke orienterer deres liv mod alkohol og fest, skal begynde at sætte normerne, og både unge og forældre skal anerkende dem som majoriteten,« siger hun.

Social pejling pejler mod anderledes kultur

Metoden til at ændre opfattelsen er blandt andet en metode ved navn social pejling, som Ringsted, Randers og Århus har haft succes med. Her har man en ’motivationssamtale’ med de unge om sammenhængen mellem deres forventninger til fester og deres reelle oplevelser, og det har givet gode resultater, fortæller Anett Wiingaard.

Ifølge Anett Wiingaard er der gode grunde til at fortsætte kampen for at forbedre de unges alkoholvaner, blandt andet med social pejling.

»Vi bevæger os mod en kultur, hvor det for de unge handler om at have kontrol over sig selv. Den tendens er der god grund til at bakke op om, for eksempel ved at fortælle dem, at der er helt i orden og normalt ikke at have lyst til at drikke, når man er 15-16 år,« siger hun.