Stipendiat Ellen Melbye Langballe står bag afhandlingen om udbrændthed. Blandt de faggrupper, som blev gået nærmere efter i sømmene, havde buschauffører den stærkeste sammenhæng mellem udbrændthed og muskel-ledsmerter.
Udbrændthed har tidligere været betragtet som et psykologisk syndrom, påpeger Langballe. Men nu antyder resultaterne i hendes afhandling altså, at udbrændthed også tit involverer somatiske smerter. Langballes fund giver også støtte til, at udbrændthed består af tre dimensioner eller faser: Udmattelse, kynisme/distancering og reduceret ydeevne på arbejdspladsen.
»Udmattelsen bliver af mange anset for at være den primære dimension,« siger Ellen Melbye Langballe.
Udmattelse og smerter
Datagrundlaget for afhandlingen er en spørgeskema-undersøgelse om udbrændthed fra 2003, hvor over 3000 personer svarede - deriblandt jurister, læger, sygeplejersker, lærere, præster, IT-ansatte og buschauffører.
I 2005 blev undersøgelsen fulgt op. Både for mænd og kvinder i alle faggrupper havde udmattelse en moderat til stærk sammenhæng med muskel- og ledsmerter i hoved, nakke, skuldre og ryg. Og sammenhængen var altså klarest for buschaufførerne.
»Muskel-ledsmerter blev oftere rapporteret af kvinder, men i min afhandling viser det sig, at sådanne smerter er mere afhængige af livssituation og arbejds-kontekst, end det at de er kvinder,« siger Ellen Melbye Langballe.
»Hvis du ser på en mandlig og kvindelig buschauffør, og en og mandlig og kvindelig læge, er der større forskel mellem faggrupperne end mellem køn,« siger hun.
Fraværet steg
I de fleste fag gav ændringer i udbrændthedsniveau et relativt klart udsving i det arbejdsrelaterede sygefravær.
»Når udbrændtheden ændrer sig, så ændrer sygefraværet sig. Bliver man mere udbrændt, øges sandsynligheden for sygefravær, og omvendt,« siger Ellen Melbye Langballe.
Hendes mål har været at øge mængden af viden om udbrændthed, og syndromets sammenhæng med to vigtige helbreds- og samfundsmæssige problemer: muskel-ledsmerter, samt arbejdsrelateret sygefravær. Ifølge Langballe er der kun forsket lidt i disse og andre potentielle konsekvenser af udbrændthed.
Hverken i Norge eller i Danmark er udbrændthed en diagnose, og ifølge Ellen Melbye Langballe er der ingen klare kriterier for, hvordan man skal inddele i 'udbrændt' eller 'ikke udbrændt'.
Alle faggrupper skal med En kritik mod forskning inden for udbrændthed har været, at den har været udført blandt faggrupper med højere uddannelse. »Vi medtog buschauffører, fordi det var ønskværdigt med andre typer faggrupper, og vi kunne nok have haft flere med. Der har jo hidtil været forsket meget lidt inden for disse fag i forhold til udbrændthed, og jeg håber der kommer mere af dette i fremtiden,« siger Ellen Melbye Langballe.
Arbejdet med afhandlingen blev udført ved Vinderen Distriktspsykiatriske Senter, Diakonhjemmet sykehus. Hendes arbejde er støttet af Helse og Rehabilitering via Rådet for psykisk helse i Norge. Langballe forsvarede sin afhandling ved Psykologisk Institutt, Universitetet i Oslo, den 25. april.
Reference:
Ellen Melbye Langballe. Burnout in modern work life: Concept and consequences. Examined in different occupational groups in Norway. Doktorafhandling.
Link:
Ellen Melbye Langballes disputats
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
