Dåben af de royale tvillinger er årets store begivenhed i kongehuset. Kongelige bryllupper, fødselsdage og dåb har tidligere fået mere end en million danskere til at samles foran fjernsynet.
I år vil det formodentlig være lidt færre, da dåben bliver afholdt inden for kontortid. Men passionerede royalister ser med kl. 15.30 torsdag, når kongehusets sidst tilkomne dreng og pige skal døbes i Holmens kirke - og mange andre ser formodentlige sammendrag i tv om aftenen.
Louise Fabricius Aagaard, cand. mag i medievidenskab og BA i retorik, vil sidde klar foran skærmen allerede om eftermiddagen.
Ud over hendes personlige interesse, er hun også professionelt interesseret i fjernsyn om de kongelige. Derfor har hun skrevet et speciale om tv-kommentatorerne på de kongeliges store dage.
»Specialet opstod ud fra min undren over, hvilken funktion tv-kommentatorerne har under transmissioner af de royale begivenheder, og om kommentatorerne kan være med til at afgøre, hvilken kanal seerne vælger,« fortæller hun.
Hendes undren udmundede sig i en analyse af tv-kommentatorernes ytringer hos DR1 og TV2. Specialet blev for nylig bedømt til et 12-tal.
Anderledes end sport
Sport har indbygget spænding. Der bliver scoret mål og sker måske uventede skader, eller dommeren uddeler gule kort.
De kongelige begivenheder følger derimod et nøje planlagt forløb, som seerne kender i forvejen. Der kan være tale om op til otte timers fjernsyn uden overraskelser, hvilket gør kommentatorernes opgave særligt udfordrende.
En del af oplysningerne fra kommentatorerne er deskriptive og handler f. eks om kjolens farve, eller hvem der er på vej opad kirkegulvet og hvornår.
»Som seere kan vi med vores egne øjne følge med i rigtig meget af det, kommentatorerne fortæller os,« siger Louise Fabricius Aagaard.
Formodentlig er de deskriptive kommentarer et levn fra radioreportagen, hvor lytteren skulle have beskrevet alle detaljer for at kunne se scenen for sig, fortæller hun.
Men det kan også være et udtryk for, at kommentatorerne føler, de skal gribe enhver chance for at sige noget, der kan udfylde tiden, forklarer hun. Som når DRs kommentator Reimer Bo Christensen i ventetiden mellem balkonscenen og karetturen siger: »ja, der er så en pige, der har tyggegummi.«
Fornuft eller følelse?
Louise Fabricius Aagaard inddeler udsagn fra kommentatorerne i tre forskellige grupper.
- Logos: udsagn, der taler til fornuften
- Etos: udsagn, der taler til seerens følelser over for afsenderen
- Patos: udsagn, der vækker seerens egne følelser
Flest udsagn fra kommentatorerne på DR1 har rødder i logos; de taler til fornuften, hvilket skaber en mere distanceret formidling, forklarer Louise Fabricius Aagaard. På TV2 er både etos og patos i højsædet, og det skaber en oplevelse af at være tættere både på kommentatorerne og på de kongelige.
Ord skal bringe os tæt på de kongelige
\ Fakta
Louise Fabricius Aagaards speciale hedder »Når tv-kommentatorerne siger tillykke-Kommentatorernes rolle under tv-transmissioner af royale begivenheder«. Hendes primære case var transmissioner af dronningens 70 års fødselsdag på DR1 og TV2.
På begge kanaler afspejler sprogbruget, at kommentatorerne vil skabe nærvær mellem seerne og de kongelige, men tendensen er mest tydelig på TV2. Dronningen betegnes som 'kone', kronprinsessen som 'mor' og Prins Henrik kaldes for 'farfar'.
»Når kommentatorerne bruger disse betegnelser, er det ikke nødvendigvis for at seerne skal opfatte dem som ganske almindelige mennesker - men snarere for, at seerne skal opfatte deres reaktioner og følelser som nogle, de selv kunne have. Det er sådan, oplevelsen af nærhed med dem skabes,« mener Louise Fabricius Aagaard.
Især på TV2 fortolker kommentatorerne direkte på de kongeliges følelser og tanker. De kommer f. eks med bud på, hvad dronning Ingrid har tænkt:
»Det var vigtigt for hende at få sagt de her ord, fordi hun måske selv havde på fornemmelsen, at det var sidste gang, (hun kunne holde en tale, red.)« siger kommentatoren på TV2 eksempelvis om en tale fra dronning Ingrid.
TV 2's hyggesnak trækker os ind
På begge kanaler skal kommentatorerne skabe en god stemning, et lydtapet af hygge.
På TV2 lægger de ekstra vægt på dialogen mellem værterne. Der er mere samtale, de kalder hinanden ved fornavn, driller hinanden og bruger generelt et mere uformelt sprog end kommentatorerne på DR1.
Jes Dorph Petersen (TV2) kalder f. eks dronningens hat for »en hat med krummelum ovenpå« og nævner, at det ligner en blanding af kage og pasta. Og Ulla Terkelsen siger, at Bruun Rasmussen har en skjorte på, som må komme fra hans egne auktioner.
»Sådan bliver der skabt en oplevelse af selskabelighed. Seeren føler sig inddraget i hyggesnakken, når kommentatorerne taler sammen, som man ville tale med en nær ven,« siger Louise Fabricius Aagaard.
DR1 er mere formel - og respektfuld
Tonen på DR1 er mere deskriptiv og formel. Det kan skabe en distance for nogle seere, men for andre imødekomme en opfattelse af, hvordan man bør tale om de kongelige, forklarer Louise Fabricius Aagaard.
På begge kanaler bruges anledningen også til at servere lidt danmarkshistorie.
»Især på DR1 fortæller kommentatorerne meget om de historiske fakta bag kjolen, kareten eller slottet,« siger hun.
God mulighed for zapning
Hun mener ikke, man kan tale om, at den ene kanal er bedre end den anden. Men de senere år har TV2 haft den største andel af seere til royale transmissioner, hvilket kan tyde på, at seerne vælger selskabeligheden og det følelsesmæssige fokus, frem for den formelle tone og det større fokus på fakta, fortæller Louise Fabricius Aagaard.
»Det er også et spørgsmål om, hvordan kanalerne gerne vil brande sig og formodentlig også afhængig af historisk tradition og økonomi,« siger Louise Fabricius Aagaard, der selv vil zappe sig gennem tv-begivenheden på begge kanaler, som hun plejer.
