Gamle gravsteder kan både indeholde mennesker og objekter, der er interessante for arkæologien.
Men da forskere studerede resterne fra en østrigsk stenalder-grav nær byen Krems, viste der sig at være dobbelt gevinst i form af et tvillingepar.
Gravstedet, der er 31.000 år gammelt, indeholdt rester af to spædbørn begravet side om side.
Fundet, der blev gjort i 2005, tiltrak meget opmærksomhed allerede dengang, men nu har et nyt studie af blandt andet DNA-analyser afsløret mere om børnenes køn og alder på dødstidspunktet:
Der er tale om enæggede tvillingedrenge: Den ene døde ved fødslen og den anden fik en levetid på kun 50 dage.
»Dette er det tidligste kendte eksempel på en tvillingefødsel,« siger Ron Pinhasi, hovedforfatter til den videnskabelige artikel og lektor i Department of Biology på University of Vienna, i en pressemeddelelse.
Niels Nørkjær Johannsen, arkæolog og lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Aarhus Universitet, har kigget studiet igennem for Videnskab.dk.
»Det bringer os jo tættere på konkrete menneskelige relationer for næsten 32.000 år siden,« fortæller han til Videnskab.dk.
\ Om perioden Ældste stenalder
- Fundet stammer fra den Ældste Stenalder (palæolitikum), fra 2,58 millioner siden og frem til 11.700 år siden.
- De første bearbejdede redskaber af sten, knogler og træ stammer herfra.
- Derudover skabte mennesker i den ældste stenalder også kunst som skulpturer og hulemalerier.
Kilde: Encyclopaedia Brittannica
Børnenes grav indeholdt pyntegenstande
Forskerne har bedømt børnenes alder ved at se på deres tænder for at finde den såkaldte ‘newborn-line’ - en mørk streg på tanden, der adskiller emalje, dannet før fødslen, fra emalje, der er udviklet senere.
På grund af aldersforskellen overvejer forskerne, om den ene tvilling er blevet begravet først, og den anden senere ved en genåbning af graven.
Under alle omstændigheder lader tabet af børnene til at have været betydningsfuldt for deres stamme.
Knoglerne var dækket af rød farve, og der lå pyntegenstande af blandt andet mammut-elfenben i graven, der også var godt beskyttet af et mammut-skulderblad.
Et samarbejde mellem genetik og arkæologi giver resultater
Et tredje dreng, et 3-måneder gammelt spædbarn, blev fundet i en grav 5 meter væk. Analyse af drengens DNA viser, at han sandsynligvis var fætter til tvillingerne.
»DNA fra denne tid, der er velbevaret nok til en analyse, forekommer ikke ret ofte,« forklarer Niels Johannsen.
For ham har studiet især interesse på grund af potentialet for kombinationen af arkæologi med genetik:
»Mange af de første studier, som brugte DNA til at afdække forhistorien, malede med en bred pensel ved at se på folkevandringer, men nu lærer vi pludselig om helt konkrete gruppers sociale organisering.«
LÆS OGSÅ: Ældgamle indgraveringer i sten bringer os et skridt tættere på stenaldermennesket
Tvillingerne hørte sammen
Tvillingernes fælles gravsted fortæller muligvis, at de blev opfattet som par.
»Det, at man tilsyneladende åbnede en grav for at lægge dem sammen, viser jo, at de hørte sammen i forældrenes og gruppens tankeverden,« anslår Niels Johannsen.
Derudover var tabet af tvillingerne sandsynligvis stort for deres stamme.
»Børnene betød tydeligvis meget for gruppen, når man ser på de ekstraordinære begravelser,« fortæller Maria Teschler-Nicola, en anden forfatter til artiklen og biolog på University of Vienna, i et interview med mediet LiveScience:
»De indikerer, at deres død havde stor relevans for stammen og dens overlevelse.«
Ifølge LiveScience ved forskerne ikke, hvor almindelige tvillingefødsler var under Ældste stenalder.
\ Forekomsten af tvillinger i Danmark
I dag er antallet af tvillingefødsler steget siden 1970'erne på grund af de forbedrede muligheder for fertilitetsbehandling.
Fødselsregisteret viser således, at andelen af tvillingefødsler gradvist er steget fra omkring 1 % af alle fødsler i 1970'erne til omkring 2,2 % i 2001.
Siden 2001 synes andelen dog ikke at være steget nævneværdigt, og i 2017 var andelen således stadig omkring de 2 %.
1,7 % af fødslerne var tvillingefødsler og 0,01% af fødslerne var trillingefødsler i Danmark i 2017.
Fordelingen er cirka 17 % enæggede og 83 % tveæggede.
Kilder: Rigshospitalet og Sundhed.dk
Bringer os tættere på mennesker fra en fjern tid
Ifølge Niels Johannsen giver studiet et tidløst billede af mennesket fra en fjern alder:
»De mennesker levede, da Europa var på vej ind i den koldeste del af den sidste istid, og verden så helt, helt anderledes ud end noget, vi kender,« fortæller han.
»Og alligevel kan vi her se, hvor genkendelige nogle helt grundlæggende træk i deres følelsesliv er. Det er jo både videnskabeligt interessant og ekstremt fascinerende, synes jeg.«
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology.
LÆS OGSÅ: Hundegravsted afslører: Kærligheden mellem hund og menneske opstod allerede i stenalderen
LÆS OGSÅ: Gravsted ved siden af Aldi ophøjes som Englands svar på Tutankhamons grav
LÆS OGSÅ: Stenaldermennesker kremerede afdød for 9.000 år siden
