For de fleste skotske vælgere er fokus for folkeafstemningen 18. september forholdet mellem Skotland og England, men for beboere på øgrupperne Orkney og Shetland, nordøst for det skotske fastland, drejer debatten sig i lige så høj grad om de fremtidige relationer imellem de nordlige øgrupper og en skotsk regering i Edinburgh.
Blandt øboerne kan princippet om folkenes ret til selvbestemmelse fortolkes som et krav på anerkendelse af Orkney og Shetlands kulturelle og historiske forbindelser til Skandinavien.
Siden foråret 2013 har lokalrådene på Orkney og Shetland derfor ført en kampagne under mottoet »Our Islands, Our Future«.
Men hvor dybt grunder så egentlig dette krav om anerkendelse af særstatus?
Kamp om Nordsøolien er del af folkeafstemning
Orkney og Shetland befinder sig i periferien af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ikke desto mindre kan øgrupperne komme til at spille en central rolle for såvel ja- som nej-kampagnen i den skotske valgkamp.
Rent geopolitisk er særligt Shetland vigtig. Det Skotske Nationalistparti SNP har fremsat en vision om Skotland som nordisk velfærdsstat finansieret af indtægter fra Nordsøolien, men er det Skotlands olie eller Shetlands?
En væsentlig del af de britiske olieforekomster findes i farvandene omkring de nordlige øer, hvilket er ligegyldigt, så længe Shetland og Skotland indgår i samme politiske enhed.
Det kan meget vel ændres i tilfælde af skotsk løsrivelse, som er det, der stemmes om d. 18. september.
Vælgere på Shetland og Orkney har traditionelt været mindre tilbøjelige til at stemme for skotsk selvstyre, og den igangværende debat tyder på, at skotsk selvstændighed kun er en af flere muligheder for øboerne.
Begæring pm at komme 'hjem' blev afvist
Således blev der i marts 2014 indsendt en begæring til Det skotske Parlament. Heri fremsatte øboerne et ønske om, at der i tilfælde af et ja til skotsk løsrivelse skulle afholdes yderligere en folkeafstemning på øerne.
Øboerne skulle tage stilling til, om de foretrak:
- En løsrivelse fra Skotland
- At forblive en del af Skotland
- At forlade Skotland og genindtræde i Storbritannien
En kommentator luftede en fjerde mulighed, nemlig at Orkney og Shetland skulle kunne stemme sig ’hjem’ til Norge.
I alt 1.312 skrev under, hvilket kun er lille del af de omkring 40.000 beboere på Orkney og Shetland. Begæringen blev da også afvist som et forsøg fra nej-kampagnens side på at sabotere nationalisternes billede af et samlet Skotland.
(Foto: Shutterstock)
Hvorvidt forslaget om særstatus for Orkney og Shetland skal ses som langt ude eller ej, kommer an på, om vi vælger at betragte øerne som værende fra London, Edinburgh, København eller Bergen.
Orkney og Shetland har hørt under Danmark-Norge
Ud fra et kulturhistorisk perspektiv giver det god mening at betegne Orkney og Shetland som ’anderledes’ end resten af Skotland.
Efter at være blevet koloniseret af norske vikinger blev øgrupperne stationer på handelsruten fra Bergen til Dublin. Blandt vikingernes levn var et nordisk sprog, Norn, og en stærk maritim tradition.
Øgrupperne kom under den norske krone i 875 og blev senere en del af Danmark-Norge.
I 1469 blev Orkney og Shetland sat som pant for den medgift på 60.000 gylden, som Christian I skulle betale i forbindelse med datteren Margrethes bryllup med den skotske kong James III.
Nordiske traditioner holdes i hævd
Danskerne fik aldrig indløst gælden, og i 1472 blev øerne formelt indlemmet i Skotland. Kontrol over øerne blev overladt til skotske ”jarler”, som historien beskriver som brutale feudalherrer.
Ifølge overleveringer undertrykte den skotske adel et vikingesamfund af frie, ligeværdige mænd, og det er måske begyndelsen på et forhold karakteriseret ved øboernes skepsis over for en regering baseret i Edinburgh.
Øboerne holder den nordiske arv i hævd på flere måder.
Der er årlige ritualer som Orkneys fejring af den norske nationaldag den 17. maj og Shetlændernes lysfest ’Up Helly Aa’ i januar. Også i hverdagen bruges nordiske flag og gloser.
En sandwichforretning i Lerwick, Shetland, lokker kunder til med det nordiskklingende navn ’Faerdie-Maet’, hvilket passer fint til en by med mottoet »Med lov skal land bygges.«
De lokale flag er nordisk inspirerede korsflag og bruges ofte i stedet for Skotlands blåhvide saltire.
Hjælp hentes fra Norden i politiske spørgsmål
Den nordiske forbindelse udnyttes også i forbindelse med politiske og juridiske spørgsmål.
For 30 år siden skrev en gruppe øboere til norske Kong Olav og Dronning Margrethe for at gøre opmærksom på en udvidelse af atomkraftværket Dounrey, som ligger tæt på Orkneyøerne.
Historien lyder, at øboerne ville ’hjem’ til Danmark eller Norge, fordi det ville gøre det snævre stræde mellem Orkney og Skotland til internationalt farvand.
(Foto: Shutterstock)
Også S.O.U.L.-gruppen understreger, at »vi hører til i Skandinavien«.
S.O.U.L. står for ’Shetland Orkney Udal Law’. En organisation, som hævder, at vikingernes ’Udal-loven’ har skabt præcedens på øerne.
’Udal’ handler om, hvem der har ret til land, strand, vand og havbund.
Vikingeloven tillader øboerne at høste, hvad havet nu bringer, mens dette ifølge britisk lov er at betragte som Kronens ejendom.
På Shetland handler dette om andet og mere end jura. Det rejser nemlig spørgsmålet om, hvem der egentlig ejer den olie, der findes i farvandet omkring øerne.
Slogan i skotsk afstemning: Vores ø, vores fremtid
”Our Islands, Our Future” er øernes indspark til den valgkamp, der lige nu foregår i Skotland.
Samtidigt viser kampagnen et ønske om en politisk anerkendelse af øboernes kulturelle og historiske forskellighed.
På den ene side kan det læses som endnu et eksempel på Orkney og Shetlands skepsis over for Skotland og en skotsk regering.
På den anden side er der rent faktisk en kulturhistorisk basis for den nordiske identitet, som øboerne elsker at dyrke.
Hjem til Skandinavien?
Betyder det så, at Orkney og Shetland ender med at stemme sig hjem til Skandinavien?
Med den udvikling vi har set i Ukraine, er det ikke helt så usandsynligt, som det tidligere ville have været.
Forfatningsmæssigt skæver shetlændere og orkneyboere dog mere mod nord end mod øst, og de kan godt se fordele ved et hjemmestyre som Færøernes.
Øget selvbestemmelse er, hvad en i stigende grad bekymret skotsk SNP-lokalregering har stillet øboerne i udsigt, hvis de stemmer ’ja’ den 18. september.
Så måske fremtiden byder på et nordatlantisk selvstyre-samarbejde mellem de tre gamle vikingekolonier: Orkney, Shetland og Færøerne?
