Skoleelever trives dårligere og står svagere fagligt efter corona

I marts 2020 blev danske skoleelever sendt hjem som følge af coronapandemien, og undervisningen blev omlagt til distanceundervisning. I løbet af pandemien oplevede skolerne gentagne gange en vekslen mellem åbning og nedlukning, og dette mønster kunne observeres i det meste af verdenen.

For alle med interesse i skole og uddannelse rejste det spørgsmålet: Hvordan har nedlukningerne påvirket elevers trivsel og læring?

Flere skoleforskere over hele verden har sidenhen dedikeret sig til at undersøge netop dette spørgsmål. Det ved vi noget mere om nu, og det vil jeg gennemgå i denne artikel.

Tidlige undersøgelser gav værdifuld viden

I den tidlige fase af pandemien blev der gennemført spørgeskemaundersøgelser for at indhente værdifuld viden om, hvordan elever oplevede situationen, mens de befandt sig midt i den.

Udfordringen ved de tidligste studier var behovet for hurtig indsamling af data, i en periode hvor både skoler og familier var pressede på grund af omstændighederne. Forståeligt fravalgte mange elever, forældre og lærere at deltage i spørgeskemaundersøgelserne, hvilket i nogen grad begrænsede undersøgelsernes kvalitet.

Imidlertid er der med tiden gennemført mere systematiske nationale studier af både elevers trivsel og faglige kompetencer. Ydermere ser vi nu, at omfattende internationale undersøgelser som PISA (Programme for International Student Assessment) og PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) udkommer med sammenlignelige resultater fra før og efter pandemien.

PISA har undersøgt danske 15-åriges færdigheder og viden inden for læsning, matematik og naturvidenskab, mens PIRLS fokuserer på at undersøge læsefærdigheder hos 4. klasseelever.

Med andre ord har vi nu, to år efter seneste nationale skolenedlukning, et validt og pålideligt billede af, hvordan skolenedlukningerne under corona har påvirket elevers trivsel og læring.

I det følgende koncentrerer jeg mig om udviklingen i elevernes trivsel og faglighed, men vi ved også en del om, hvordan elever ellers blev påvirket under nedlukningerne. Det kan du læse om i boksen nedenfor.

Dårligere trivsel og lavere fagligt niveau

Den danske nationale trivselsmåling, som administreres årligt af Børne- og Undervisningsministeriet, er blevet gennemført hvert år under pandemien. Der bliver målt en række forskellige dimensioner, herunder social trivsel, som inkluderer elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt deres følelse af tryghed.

En anden dimension er faglig trivsel, hvor eleverne vurderer deres egne faglige evner og motivation. Desuden er der dimensionen 'støtte og inspiration', samt 'ro og orden'. Sidst, men ikke mindst, rapporteres elevernes generelle trivsel, som er sammensat af alle de inddragede dimensioner.

Resultaterne af de danske nationale trivselsmålinger viser en nedgang i skoleelevers generelle trivsel fra perioden umiddelbart før pandemien indtil i dag. Hvis man zoomer ind på de trivselsdimensioner, som er skitseret ovenfor, finder man også nedgang i alle fire tilfælde.

Når vi kigger på fagligheden, dokumenterer de internationale undersøgelser PISA og PIRLS, at der har været en markant faglig tilbagegang på tværs af fagområder, klassetrin og elevgrupper i næsten alle de henholdsvis 85 og 67 lande, der har deltaget i disse to undersøgelser.

Dette inkluderer også Danmark, hvor eksempelvis PIRLS-undersøgelsen viser, at danske 4.-klasseelever i 2021 har opnået en gennemsnitlig læsescore, der er signifikant lavere end danske PIRLS-resultater fra før coronapandemien.

Et af de fremtrædende resultater fra PISA-undersøgelsen er, at gennemsnitsscorerne for danske 15-årige elever er faldet i både matematik og læsning fra 2018 til 2022, og den samme tendens ses for OECD-landenes gennemsnitsscorer.

Det kan være svært entydigt at tilskrive skolenedlukninger som værende årsagen til tilbagegangen i danske elevers trivsel og faglige niveau. Elevers trivsel og faglige niveau var nemlig allerede faldende i årene før pandemien, og dermed kan resultaterne også være udtryk for en fortsættelse af denne udvikling.

Ydermere er der mange faktorer, som påvirker elevers læring og trivsel, hvilket gør det vanskeligt at isolere tilbagegangen til coronapandemien. Men blandt skoleforskere er der generelt enighed om, at skolenedlukninger under coronapandemien har bidraget negativt til udviklingen, og der ikke på nuværende tidspunkt er rettet op.