I Chincha-riget - en gammel kystkultur i det nuværende Peru, som blomstrede, flere århundreder før Inkariget blev grundlagt - var der bogstavelig talt penge i lortet:
Indtørret fugleafføring fra havfugle – det såkaldte ‘guano’ – kan nemlig have været en årsag til Chincha-rigets magt og rigdom for 800-900 år siden, skriver NewScientist på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet PLOS One.
\ Chincha-riget
Chincha var et kystsamfund i det sydvestlige Peru, der lå ved den frugtbare Chincha-dal, ud til Stillehavet og Chincha-øerne.
Chincha-folket bestod af det indfødte peruvianske folk, og kulturen byggede sin rigdom på handel, fiskeri og højtudviklet landbrug.
Chincha havde sin regionale storhedstid fra år 950 til år 1450, hvorefter de blev en del af Inkariget omkring år 1480.
Chincha-riget gik i opløsning under den spanske erobring af Peru, der begyndte 1532. Det skyldtes blandt andet, at befolkningen døde af de europæiske sygdomme, spanierne drog med sig til befolkningen under erobringen.
Kilder: IFLscience, Wikipedia
Mellem år 1000 og 1400 e.v.t. kontrollerede det velhavende og tætbefolkede Chincha-rige en af Perus mest produktive dale ved kysten. Dalen ligger 25 kilometer fra Chincha-øerne, hvor blandt andet store kolonier af perupelikaner (Elecanus thagus), perusuler (Sula variegata) og peruskarver (Leucocarbo bougainvillii) holder pingviner og måger med selskab.
Ifølge det nye studie har landmænd og fiskere fra det forhistoriske landbrugsrige transporteret den særlige havfugleafføring fra øer til dalen, hvor den blev brugt som en effektiv gødning i landbruget.
Det indikerer kemiske analyser af 35 gamle majskolber fra 14 kirkegårde fra det sydlige Peru, hvor Chincha-riget lå.
Kemiske analyser viste, at majskolberne indeholdt usædvanligt høje niveauer af bestemte kvælstof-isotoper. Isotoper er forskellige varianter af det samme grundstof, og ved at undersøge deres sammensætning kan forskere få indblik i, hvordan planterne er blevet dyrket.
Ifølge studiet lader det således til, at majsplanterne var blevet gødet med en blanding af havfugleafføring, fjer og fuglekadavere.
Den særlige gødning kan have styrket landbrugsrigets socioøkonomiske position, fortæller studiets medforfatter Jacob Bongers ifølge New Scientist.
»Privilegeret adgang til en afgørende ressource er en genvej til magt, hvilket Chincha-riget havde i dette tilfælde. Og det havde inkaerne ikke,« siger han til NewScientist.
Guanoen har formentlig understøttet Chincha-rigets økonomiske udvikling og styrket dets forhandlingsposition, da det senere blev inkorporeret i Inkariget i det 15. århundrede, fortæller forskeren.
Inkaernes efterfølgende brug af guano er nemlig veldokumenteret i tidlige koloniale beretninger, som beskriver en streng statskontrol over øerne. Det var samtidig forbundet med strenge straffe at skade fuglene, der producerede guanoen.
