Guano.
En flot spansk ord, der beskriver noget mindre flot - fugleekskrementer eller ja, fuglelort.
På Antarktis, små 1.000 kilometer syd for den sydligste spids af Sydamerika, laver kæmpe kolonier af pingviner så meget guano, at det påvirker klimaet over deres hoveder.
Det viser et nyt studie publiceret i Communications Earth & Environment.
Guano indeholder store mængder ammoniak. Det blander sig med andre gasser og bliver aerosoler - partikler i luften - som bidrager til dannelsen af skyer. Skyerne kan potentielt være med til at holde temperaturen nede lokalt og forhindre, at isen smelter.
På den måde er pingvinernes lort altså med til beskytte dem mod nogle af de klimaforandringer, som igen og igen er udpeget som en trussel for deres levevilkår
»Lortene kan potentielt booste dannelsen af aerosoler med op til 10.000 gange. Det betyder rigtig meget,« siger Teis Nørgaard Mikkelsen, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i luftforurening, til Videnskab.dk.
Klimaforskerne bag studiet har endnu ikke noget klart bud på, hvor stor en klimaeffekt det har for Antarktis. Men på baggrund af deres fund mener de, at forskere overser naturlige fænomener såsom dyrelort og dannelsen af skyer, når man regner på belastningen af klimaet i anerkendte modeller.
Pingviner æder fisk, der æder plankton
På den Antarktiske Halvø er temperaturen sølle to grader i gennemsnit - om sommeren. Halvøen ligger fjernt fra menneskelig civilisation og er i det hele taget ikke et særligt ideelt levested for særligt mange dyr.
»Der er ikke meget liv. Men ude i havet er der fisk og plankton,« fortæller Teis Nørgaard Mikkelsen.
Pingvinerne lever af fiskene, som lever af plankton. Men planktonet har også en anden væsentlig funktion i denne sammenhæng: Det udsender en gas kaldet dimethylsulfid (DMS).
DMS bliver til svovlsyre i atmosfæren. Når den blandes med ammoniak og dimethylamin (DMA) gas fra pingvinlort, skabes der aerosoler - partikler i luften.
Disse aerosoler er klynger af kondens på jagt efter vand. Man kan tænke på dem som en slags vand- og fugtmagneter. De suger vand og fugt til sig og kan blive så tykke og tætte, at de kan danne lyse skyer.
»Det er ikke så mystisk, det de beskriver,« siger Teis Nørgaard Mikkelsen om indholdet i den nye videnskabelige artikel.
»Det er et naturfænomen, som formentlig også kunne ske, hvis man lagde en masse kolort ud på det samme område i Antarktis.«
\ Når lort bliver til skyer
Guano er koncentreret fuglelort, der dannes over uger eller måneder, når fuglekolonier besørger det samme sted. Lorten blander sig med omgivelserne og skaber en næringsrig jord.
Den næringsrige jord afgiver ammoniak og dimethylamin (DMA) som gasser.
Samtidig udsender plankton i det omgivende hav gassen dimethylsulfid (DMS). Når DMS når atmosfæren, bliver det omdannet til svovlsyre.
Svovlsyren fra planktonet bliver stabiliseret af ammoniak og DMS fra pingvinlort. Så meget, at det danner aerosoler - luftpartikler - i stedet for gasser.
Det er de her aerosoler, forskerne kunne måle et 10.000 gange højere niveau af, når vinden blæste fra pingvinkolonierne mod deres måleudstyr.
Aerosolerne vokser sig større og kan udvikle sig til kondenskerner (CCN), der tiltrækker vand og fugt. Det bidrager til dannelsen af flere lyse skyer, som lever længere end de mørke skyer og reflekterer mere sollys ud i atmosfæren.
Pingvinerne påvirker altså, hvor meget stråling og varme fra Solen der kan ramme Jorden i Antarktis, bare ved at lave lort. Selv når pingvinerne søger væk fra deres koloni på grund af vintertid, kunne forskerne måle effekten en måned frem.
Kilde: "Penguin guano is an important source of climate-relevant aerosol particles in Antarctica", Teis Nørgaard Mikkelsen
Det ville ikke ske på en dansk kyst
De lyse skyer, som pingviner er med til at danne, kan reflektere sollys tilbage ud i atmosfæren og dermed sænke temperaturen lokalt.
Klimaforskerne bag studiet kan ikke sige meget om, hvor stor betydning det har for klimaet i Antarktis. Heller ikke lokalt for det lille undersøgte område på halvøen, hvor der lever omkring 90.000 pingviner. Men:
»Generelt har skyer en afkølende effekt på det globale klima, og derfor er hypotesen, at forbindelsen mellem pingviner og skyer også kan føre til afkøling af klimaet i Antarktis,« skriver Matthew Boyer, der er hovedforfatter til studiet, på mail til Videnskab.dk.
I første omgang har de bevist, at det sker. Og sandsynliggjort, at det potentielt kan have en stor betydning.
Men kun i særlige områder.
Teis Nørgaard Mikkelsen forklarer, at miljøet og naturen i Antarktis er unikt i den forstand, at der er få mennesker og mindre luftforurening end for eksempel i Danmark.
»Hvis den samme mængde guano var til stede på dansk landbrugsjord eller en dansk kyst, ville vi sandsynligvis ikke kunne måle en effekt. Der er så mange andre forureninger her, der spiller en større klimatisk rolle,« siger Teis Nørgaard Mikkelsen.
Klimamodeller skal måske gentænkes
Ligesom Teis Nørgaard Mikkelsen mener forskerne bag det nye studie ikke, at det vilde er, at fænomenet sker helt naturligt. Mennesker som landbrugsdyr og planter påvirker det klima, de lever i.
Matthew Boyer og kollegerne mener, at den væsentlige lektie er, at dataen ikke indgår i gængse klimamodeller.
Her antager man i stedet, at ammoniakniveauet er meget lavt i Antarktis, fordi der ikke er landbrug eller andre kilder til ammoniak.
Modellerne overser altså den potentielle beskyttende effekt fra fuglelort, for som Boyer og kollegaerne argumenterer:
Med den rigtige vindretning udløste pingvinernes guano, at dannelsen af ammoniakholdige aerosoler blev dannet 10.000 gange hurtigere, end der ifølge klimamodellerne burde netop dér på Antarktis.
»Klimamodeller har usikkerhed forbundet med processer i rene fjernområder som Antarktis, fordi der generelt er mangel på observationsdata i disse områder,« skriver Matthew Boyer.
Han håber, at deres observationer kan hjælpe med at justere klimamodellerne for de relevante processer og forudsige, hvad det betyder under forskellige klimascenarier.
Teis Nørgaard Mikkelsen vil først se, hvor stor klimaeffekten faktisk er, før han vil erklære sig enig i, at der er behov for at medregne pingvinlort i klimamodellerne. Og så nævner han, at der jo generelt er mange mindre udledninger og klimafænomener, som ikke er regnet med i modellerne.
»Jeg kan for eksempel selv nævne, at vores forskningsgruppe og andre forskningsgrupper fandt ud af, at planter udsender metan direkte atmosfæren. Det er ikke meget per plante, men der er mange planter i verden,« slutter Teis Nørgaard Mikkelsen.
