Måske ser hun ikke ud af meget, Madonna-figuren, som hun ligger der med falmede farver og knækkede fingre. Men ser man lidt bedre efter, viser det sig, at hun faktisk er helt unik.
Den store Madonna har indtil for nylig stået gemt væk i en kirke i Holdhus Fusa kommune i Hordaland i Norge. Hun stammer fra Middelalderen, omkring år 1450, og hun er den eneste af sin slags udformet i sten.
Nu har restauratørerne på det Norske Institut for Kulturmindeforskning få måneder til at redde resterne af den engang storslåede figur, som i flere hundrede år er blevet hærget af skimmelsvamp.
Bærer på hemmeligheder
Udover Jesusbarnet bærer Madonnaen på en række hemmeligheder. For eksempel har der i hendes krone ligget en pøl af tjære, som er løbet ned over hele figuren. Men på overfladen af den bog, hun holder i den modsatte hånd af barnet, løber tjæren på tværs i stedet for på langs, som den burde have gjort, hvis den var løbet ned ad hende.
To store huller i bogens sider har også vakt undren hos eksperterne.
Der er flere spændende hemmeligheder og interessante fakta at hente i videoen ovenfor, når en af restauratørerne fortæller alt, hvad der er værd at vide om Norges mystiske Madonna.






























