Samfund kommer sig hurtigt efter terrorangreb
Terrorangreb kan i første omgang forårsage større etnisk segregation, men tre år senere er forholdene vendt tilbage til normalen.
Terrorangreb Madrid Spanien integration indvandrere segregation ukuelighed modstandsdygtighed overlevelsesevne resiliens arabere minoritet holdinger skifte opinion subpopulation provinser immigranter tendenser udvikling

Madrid, 2015: Blomster og lys til minde om ofrene for terrorangrebet i Paris. Svenske forskere har gransket, hvordan Spanien kom sig efter bombeangrebet i 2004. (Foto: Shutterstock)

Stockholm, London, Paris, Barcelona, ​​Madrid, Berlin og New York.

Disse er blot et udvalg af de byer, der har været udsat for terrorangreb i løbet af de seneste år.

Hver by svarede igen på den samme måde: Ved at vende tilbage til normalen så hurtigt som muligt.

Efter terrorhændelserne rapporterer journalisterne ofte om lokalbefolkningens ukuelighed og modstandsdygtighed, men der findes langt mindre videnskabelig evidens på denne overlevelsesevne, der desuden har en tendens til at fokusere på lokalbefolkningens holdinger og ikke på den reelle adfærd.

Vores forskning, der leverer en sjælden videnskabelig redegørelse for reaktionerne på terrorangreb, viser, at både holdninger og adfærd er genstand for ukuelighed og modstandsdygtighed.

I et studie fra 2016 publiceret i American Behaviour Scientist argumenterede vi for, at de tragiske hændelser i Madrid 11. marts 2014 udløste et holdningsskifte over for arabiske indvandrere i Spanien.

Historien kort
  • Nyt studie har undersøgt, hvilken effekt terrorhandlinger har på integration og immigration.
  • Men udgangspunkt i udviklingen umiddelbart før og efter terrorangrebet i Madrid 2004 har forskerne gransket samfundets holdning til arabiske indvandrere.
  • Studiets overraskende fund er, at samfundet kommer sig hurtigt og negative effekter er kortvarige.

Terrorangrebet havde konsekvenser for de arabiskfødte indbyggere i og til landet og satte integrationen voldsomt tilbage.

Men selvom vores analyse dokumenterede et klart påviseligt skift i migrationen efter bombeangrebene i 2004, så vi også, at det kun var midlertidigt.

Dødbringende terrorangreb i Spanien

Klokken 7.30 om morgenen 11. marts 2004 midt i morgenmyldretiden blev et stort bombeangreb rettet mod Madrids  jernbanenet.

10 bomber sprang i luften i de fyldte morgentog.

191 blev dræbt, og knap 2.000 mennesker blev såret.

Det var det mest dødbringende terrorangreb nogensinde i Spanien og ét af de absolut mest blodige i Europa.

Islamiske fundamentalister stod bag udtænkning og planlægning af bombeangrebene, og flere af gerningsmændene var af nordafrikansk oprindelse.

I takt med at Spanien blev mål for islamistisk terrorisme, fokuserede opmærksomheden sig på Spaniens arabiske minoritet - både politisk og socialt.

Terrorangreb Madrid Spanien integration indvandrere segregation ukuelighed modstandsdygtighed overlevelsesevne resiliens arabere minoritet holdinger skifte opinion subpopulation provinser immigranter tendenser udvikling

Mindesmærke ved Atochabanegården i Madrid. (Foto: WikiMedia)

Indvandring til og inden for Spanien

For at se, om og hvordan etnisk segregation af denne minoritet ændrede sig efter angrebet, estimerede vi den lokale koncentration af indvandrere for hvert kvartal frem til og efter bombeangrebet.

Mellem januar 1999 og 2010 fandt 5,4 millioner internationale migrationshændelser sted - antallet omfatter alle tilfælde af immigration til Spanien og muligvis flere migrationer foretaget af de samme individer.

13,9 migrationshændelser fandt sted imellem Spaniens 52 provinser (diputaciones) - 3,8 millioner var interne migranter, der var født i udlandet.

Den samlede population af indvandrere fra arabiske lande var cirka 460.000 på det tidspunkt, hvor terrorangrebet fandt sted; et tal, der i 2010 var steget til 910.000.

Omslag i immigration efter angrebet

Vi benyttede disse data til at estimere forandringer i integrationen i løbet af denne periode - som vist i grafen nedenfor.

Terrorangreb Madrid Spanien integration indvandrere segregation ukuelighed modstandsdygtighed overlevelsesevne resiliens arabere minoritet holdinger skifte opinion subpopulation provinser immigranter tendenser udvikling

Intern og international migration i Spanien og forandringer i integrationen baseret på Theil Information Index. (Graf: Edling et al. 2016)

Vi indtegnede vores data på Theil Information Index, som illustrerer ændringer i sammensætningen af to grupper over tid.

Indekset spænder fra: 

  • 0: Maksimal integration, når alle regioner har samme sammensætning som nationen som helhed
  • 10: Maksimal segration, når befolkningen i alle regioner kun består af én gruppe

Før terrorangrebet i 2004 viser indekset en tydelig tendens mod stigende integration af den arabiske sub-population.

Placeringen på Theil Information Index afslører en mere jævnt fordelt minoritetsgruppe i hele Spanien.

Men umiddelbart efter angrebet vender tendensen brat. Spanien er pludselig mere segregeret.

Stigningen er på 2,5 procent mod slutningen af 2005 i forhold til andet kvartal i 2004. 

3 år efter terrorangrebet i København

14.-15. februar i 2015 angreb Omar Abdel Hamid El-Hussein hhv. Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade. Finn Nørgaard og Dan Uzan blev begge dræbt af terroristen.

Det varede dog ikke længe.

Tre år senere - omtrent samtidigt med at Spaniens økonomi blev sendt ud i frit fald -  er placeringen på Theil Information Index den samme som før terrorangrebet.

Omslaget i integrationens midlertidige beskaffenhed indikerer ukuelighed og modstandsdygtighed over for eksterne chok.

Ikke relateret til mere omfattende immigrationstendens 

Men hvordan kan vi være sikre på, at udviklingen rent faktisk relaterer til bombeangrebet i 2004 og ikke en anden mere omfattende immigrationstendens?

Vi sammenlignede den arabiske sub-populations integration med integrationen af immigranter fra andre, ikke-europæiske lande.

Vi så, at udelukkende arabiske indvandrere oplevede en øget segregation, der var unik for denne gruppe, og som ikke forekom blandt andre ikke-europæiske grupper.

Det insinuerer, at de forandringer, vi så i immigrationen og integrationen af de arabiske indvandrere, ikke var resultatet af et generelt holdningsskifte til indvandrere i Spanien.

Det understøtter vores hypoteser om, at terrorangrebet havde en negativ effekt på integrationen af ​​den arabiske minoritetsgruppe, og at bombeangrebet i Madrid forhindrede integrationen af ​​den arabiske population i Spanien, omend kun midlertidigt.

Arabisk population holder sammen efter angrebet

For at danne os et mere detaljeret billede af integration før og efter terrorangrebet analyserede vi migrationstyperne i landet - både internt og internationalt.

Terrorangreb Madrid Spanien integration indvandrere segregation ukuelighed modstandsdygtighed overlevelsesevne resiliens arabere minoritet holdinger skifte opinion subpopulation provinser immigranter tendenser udvikling

Forandringer i integrationen i Spanien (Theil Information Index) mellem år 2000 og år 2010. Bombeangrebet i Madrid er markeret med en lodret grå streg. Data fra Estadistica de Variaciones Residenciales indsamlet af Spaniens statestik (INE). Data inkluderer udokumenterede immigranters bevægelser. (Graf: Edling et al. 2016)

I ovenstående figur kan man se, at den øgede segregation hovedsagligt er drevet af immigration til Spanien og i mindre grad intern migration inden for landets grænser.

Med andre ord, i perioden umiddelbart efter bombangrebet var nye indvandrere fra den arabiske verden mere tilbøjelige til at bosætte sig i områder, hvor der allerede boede andre arabere.

Det er en tendens, man kan forvente at se, når holdningen over for en minoritetsgruppe skærpes, og når denne minoritetsgruppe af gode grunde frygter diskrimination.

Det betyder, at den etniske segregation mellem arabiske indvandrere og indfødte spaniere blev øget kort efter terrorangrebet - men igen var effekten kun midlertidig.

Der blev ikke fundet en tilsvarende effekt blandt andre indvandrergrupper.

Et terrorangreb øger segregationen - men samfundet kommer sig

Det skal understreges, at denne analyse er baseret på højt aggregerede data fra Spaniens 52 provinser. 

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi ville forvente at se endnu mere dramatiske forandringer med mere finkornede data fra de forskellige kommuner (municipios) og individuelle kvarterer, fordi migrationen inden for provinserne sandsynligvis også vil have effekt på integrationen.

Men hvad der nok er det vigtigste fund: Vores empiriske analyse afslører, at det var en relativt kortsigtet effekt.

Efter blot to år begyndte den etniske integration igen at stige i Spanien, og dermed fortsatte den positive udvikling, der blev observeret i årene før terrorangrebet. 

Og som tidligere nævnt var den på samme niveau som før bombeangrebet.

Denne observation i sig selv er en indikation af, hvor modstandsdygtige og ukuelige samfund er over for terrorangreb.

Denne artikel er baseret på et blogpost, der oprindeligt blev publiceret hos Socio(b)log. Læs artiklen på engelsk hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud