Sådan forsvares økonomiske kriminelle
Advokater, som forsvarer økonomiske kriminelle, benytter sig af tre hovedstrategier: At undgå tiltale, forhindre politiet i at få beviser og at sætte efterforskningen i et dårligt lys.

Advokater, som forsvarer økonomiske kriminelle, bruger tre hovedstrategier i deres forsvar. (Foto: Colourbox)

Advokater, som forsvarer økonomiske kriminelle, bruger tre hovedstrategier i deres forsvar. (Foto: Colourbox)

Når topledere bliver dømt for økonomisk kriminalitet, kaldes de på norsk 'hvitsnippforbrytere', hvilket kreativt oversat betyder 'slipseforbrydere'. Deres advokater kan så kaldes slipseforsvarere.

Professor Petter Gottschalk ved Handelshøjskolen BI i Oslo har gennemgået mere end 300 norske sager om økonomisk kriminalitet for blandt andet at undersøge, hvordan advokaterne forsvarer priviligerede personer, som er tiltalt for økonomiske kriminalitet.

Den priviligerede kriminelle – slipseforbryderen – har begået økonomisk kriminalitet i tilknytning til sin profession.

Den kompetente forsvarer kan blive godt betalt af klienten og dermed sørge for bedre adgang til retssikkerhed og fordele i retsprocesser, end den som ikke er lige så heldigt stillet.

Petter Gottschalk har i sit studie identificeret tre hovedstrategier, som advokater benytter sig af, når de skal forsvare klienter, som er tiltalt for økonomisk kriminalitet: Substansforsvar, informationskontrol og symbolforsvar.

Vil stoppe sigtelse og tiltale

Forsvarsadvokatens modpart er myndighederne, som bestemmer, om en tiltale skal føre til retsforfølgelse. For at undgå tiltalebeslutning, skal advokaten forsøge at overbevise anklagerne om, at klienten ikke har gjort noget, der berettiger en tiltale.

»Det strategiske spørgsmål for advokaten er, hvordan man kan lykkes med at stoppe statsadvokaten fra at gå videre fra mistanke til sigtelse eller at gå videre fra sigtelse til tiltale,« siger BI-professoren.

Petter Gottschalk har fundet belæg for, at forsvarsadvokatens arbejde begynder allerede i de første stadier af en politiefterforskning. I enkelte tilfælde er advokaten på banen, når der måske bare er tilløb til en mistanke om, at noget kan være sket.

Forsvarsadvokatens første mål er at forhindre, at politiet får fat i bevis, der kan være skadeligt for klienten. (Foto: Colourbox)

»For forsvarsadvokaten spiller det ingen rolle, om klienten faktisk har begået kriminalitet eller ej,« siger Petter Gottschalk.

Kontrol over informationen

Forsvarere i sådanne sager tager tidligt informationskontrol: I stedet for at være i modtagerdelen af dokumentation fra politiet og anklagermyndigheden, er advokaten mere i en position for at påvirke og begrænse strømmen af fakta, som bliver genstand for juridisk vurdering hos politiet.

Strategisk substansforsvar er ikke nødvendigvis første forsvarsstrategi i en sag om økonomisk kriminalitet.

»Forsvarsadvokatens første mål er at forhindre, at politiet får fat i bevis, som kan være skadeligt for klienten, og at forhindre, at information bliver brugt af efterforsker og aktør til at begrunde og retfærdiggøre en formel tiltale,« siger Petter Gottschalk.

Han mener ikke, at forsvarsadvokaten først og fremmest er optaget af at slibe juridiske argumenter til med retskilder.

»Fokus er mere på at forhindre, at politiet får fat i beviser, og forhindre at politiet forstår eventuelle beviser, som de har fået fat i. Det gælder om at stoppe efterforskningen og få sagen henlagt,« hævder han. Dette er ifølge Petter Gottschalk forsvarsadvokatens strategiske informationskontrol.

Sætter efterforskningen i et dårligt lys

Strategisk symbolforsvar går ud på at kommunikere mening gennem symbolik. Symboler er ideer, processer eller genstande.

»Eksempler kan være forsinkelser, dårlig arbejdskvalitet eller andre symboler på dårlig politiefterforskning,« siger professoren.

Ofte kommer økonomiske sager i mediernes søgelys og derfor er 'symbolforsvar' en del af pakken for forsvarsadvokater i økonomiske straffesager. (Foto: Colourbox)

Symbolforsvar handler om, hvilken betydning der kommunikeres ud, hvordan forsvaret fortolkes af andre, mens substansforsvar handler om de indholdsmæssige sider af sagen, og hvordan de processuelle regler bliver fulgt.

»Det er ikke nødvendigvis forsvareren, som aktivt opsøger medierne for at udføre symbolforsvar,« understreger Petter Gottschalk.

Mediestorm kan påvirke dommeren

Et af kendetegnene ved en økonomisk forbryder er, at medierne er interesseret i personen og sagen. Den kriminelle har ofte en central position i forretningslivet, det offentlige eller politik.

Når personen nu er mistænkt, tiltalt eller dømt for økonomisk kriminalitet, er det interessant for pressen og øvrige medier at formidle det til deres læsere, lyttere og seere.

Mediestormen kan få forskellige udslag. Et muligt udslag er ifølge Petter Gottschalk, at den tiltalte efterhånden bliver opfattet som offer for en heksejagt.

Et modsat udslag er, at medierne forfølger den tiltalte så tæt, at dommeren føler sig presset til at dømme personen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk