Når topledere bliver dømt for økonomisk kriminalitet, kaldes de på norsk 'hvitsnippforbrytere', hvilket kreativt oversat betyder 'slipseforbrydere'. Deres advokater kan så kaldes slipseforsvarere.
Professor Petter Gottschalk ved Handelshøjskolen BI i Oslo har gennemgået mere end 300 norske sager om økonomisk kriminalitet for blandt andet at undersøge, hvordan advokaterne forsvarer priviligerede personer, som er tiltalt for økonomiske kriminalitet.
Den priviligerede kriminelle – slipseforbryderen – har begået økonomisk kriminalitet i tilknytning til sin profession.
Den kompetente forsvarer kan blive godt betalt af klienten og dermed sørge for bedre adgang til retssikkerhed og fordele i retsprocesser, end den som ikke er lige så heldigt stillet.
Petter Gottschalk har i sit studie identificeret tre hovedstrategier, som advokater benytter sig af, når de skal forsvare klienter, som er tiltalt for økonomisk kriminalitet: Substansforsvar, informationskontrol og symbolforsvar.
Vil stoppe sigtelse og tiltale
Forsvarsadvokatens modpart er myndighederne, som bestemmer, om en tiltale skal føre til retsforfølgelse. For at undgå tiltalebeslutning, skal advokaten forsøge at overbevise anklagerne om, at klienten ikke har gjort noget, der berettiger en tiltale.
»Det strategiske spørgsmål for advokaten er, hvordan man kan lykkes med at stoppe statsadvokaten fra at gå videre fra mistanke til sigtelse eller at gå videre fra sigtelse til tiltale,« siger BI-professoren.
Petter Gottschalk har fundet belæg for, at forsvarsadvokatens arbejde begynder allerede i de første stadier af en politiefterforskning. I enkelte tilfælde er advokaten på banen, når der måske bare er tilløb til en mistanke om, at noget kan være sket.
»For forsvarsadvokaten spiller det ingen rolle, om klienten faktisk har begået kriminalitet eller ej,« siger Petter Gottschalk.
Kontrol over informationen
Forsvarere i sådanne sager tager tidligt informationskontrol: I stedet for at være i modtagerdelen af dokumentation fra politiet og anklagermyndigheden, er advokaten mere i en position for at påvirke og begrænse strømmen af fakta, som bliver genstand for juridisk vurdering hos politiet.
Strategisk substansforsvar er ikke nødvendigvis første forsvarsstrategi i en sag om økonomisk kriminalitet.
»Forsvarsadvokatens første mål er at forhindre, at politiet får fat i bevis, som kan være skadeligt for klienten, og at forhindre, at information bliver brugt af efterforsker og aktør til at begrunde og retfærdiggøre en formel tiltale,« siger Petter Gottschalk.
Han mener ikke, at forsvarsadvokaten først og fremmest er optaget af at slibe juridiske argumenter til med retskilder.
»Fokus er mere på at forhindre, at politiet får fat i beviser, og forhindre at politiet forstår eventuelle beviser, som de har fået fat i. Det gælder om at stoppe efterforskningen og få sagen henlagt,« hævder han. Dette er ifølge Petter Gottschalk forsvarsadvokatens strategiske informationskontrol.
Sætter efterforskningen i et dårligt lys
Strategisk symbolforsvar går ud på at kommunikere mening gennem symbolik. Symboler er ideer, processer eller genstande.
»Eksempler kan være forsinkelser, dårlig arbejdskvalitet eller andre symboler på dårlig politiefterforskning,« siger professoren.
Symbolforsvar handler om, hvilken betydning der kommunikeres ud, hvordan forsvaret fortolkes af andre, mens substansforsvar handler om de indholdsmæssige sider af sagen, og hvordan de processuelle regler bliver fulgt.
»Det er ikke nødvendigvis forsvareren, som aktivt opsøger medierne for at udføre symbolforsvar,« understreger Petter Gottschalk.
Mediestorm kan påvirke dommeren
Et af kendetegnene ved en økonomisk forbryder er, at medierne er interesseret i personen og sagen. Den kriminelle har ofte en central position i forretningslivet, det offentlige eller politik.
Når personen nu er mistænkt, tiltalt eller dømt for økonomisk kriminalitet, er det interessant for pressen og øvrige medier at formidle det til deres læsere, lyttere og seere.
Mediestormen kan få forskellige udslag. Et muligt udslag er ifølge Petter Gottschalk, at den tiltalte efterhånden bliver opfattet som offer for en heksejagt.
Et modsat udslag er, at medierne forfølger den tiltalte så tæt, at dommeren føler sig presset til at dømme personen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
