Professor: Derfor vinder Norge så mange OL-medaljer

Norge har gennem de sidste 25 år klaret sig væsentligt bedre i de olympiske vinterlege end sine naboer og ærkerivaler Sverige og Finland.

Og i forbindelse med OL i Sotji er der mange nordmænd, som forventer en ny stor samlet norsk medaljefangst, der allerede er pænt i gang.

I perioden 1952 til 1988 hentede norske idrætsudøvere i gennemsnit i underkanten af 10 medaljer hjem fra hvert vinter-OL. Det var ikke så forskelligt fra, hvad Sverige og Finland opnåede.

Men efter Olympiatoppen (se faktaboks) blev etableret i 1988, er den gennemsnitlige medaljefangst steget til 23 medaljer. Norge nærmer sig i skrivende stund 20 medaljer ved OL i Sotji.

Idrætsforbund lærer af hinanden

Rekorden blev sat i Lillehammer i 1994, da Norge ubeskedent beholdt 26 af de uddelte medaljer. Denne fremgang finder vi ikke hos Sverige og Finland, viser en oversigt over medaljefangsten hos de tre nordiske nabolande.

»Olympiatoppen er omdrejningspunktet i et læringsnetværk. Norge har formået at opnå en systematisk ledelse af udviklingsprocesser, som Sverige og Finland ikke har opnået i samme grad,« siger professor Svein S. Andersen ved Handelshøyskolen BI.

Det er lykkedes norske Olympiatoppen at skabe et læringssamarbejde på tværs af de forskellige idrætsforbund, som er med i netværket.

Erhvervslivet kan lære meget fra topidræt, mener forsker

Svein S. Andersen er optaget af, hvordan vi kan udvikle bedre præstationer både i idrætten og i erhvervslivet. Han er særligt interesseret i at studere adfærden eller processerne, der skaber de ønskede resultater.

»Den store præstation ligger i adfærden, som skaber resultaterne, og ikke i resultaterne i sig selv,« siger han.

»Olympiatoppen har forstået, at man må være de bedste til at træne og lede i verden for at udvikle de relativt set få talenter, vi har. Her har erhversslivet meget at lære af topidrætten,« fremhæver BI-professoren.

Almindelige mennesker kan løftes til at vinde medaljer

Svein S. Andersen mener, det er fuldt ud muligt at opnå ekstraordinære resultater med almindelige mennesker.

»Gennem målrettet og systematisk udviklingsarbejde skabes der kapacitet for ekstraordinære resultater. Ikke alle kan blive olympiske mestre, men rigtig mange har potentiale og interesse for udvikling.«

»For at lykkes må udviklingsarbejde være genstand for kontinuerlig evaluering med forventningsafstemning,« fastslår han.

Professoren lægger desuden vægt på, at der skal være en sammenhæng mellem mål for organisationen og hver enkelte medarbejders trænings- og udviklingsmål.

Det kræver lederinvolvering og en god forståelse af nøgleelementerne i processerne, der giver ekstraordinære præstationer.

Den norske opskrift: Sådan vinder man OL-medaljer

Svein S. Andersen mener, at mange af os med fordel kan tage lidt af systematikken fra topidrættens verden med i vores arbejde.

Han præsenterer fire praktiske råd, som kan lede til bedre resultater:

1. Opdel processer i delprocesser. Udvikl forventninger til de forskellige delprocesser, som påvirker adfærden.
   
2. Gå fra ord til handling. Gør det, du siger, du vil gøre.
   
3. Gennemfør hyppige evalueringer. Test forventningerne, og korriger disse, hvis det er nødvendigt.
   
4. Skab en kultur for sparring af erfaring og information.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle