»Kulturen i klasseværelset er ikke, som mange tror, kun vigtig for det sociale miljø, men også afgørende for selve læringen, både skolefagligt og socialt.«
Det siger forsker Simon Michelet fra Høgskolen i Oslo og Akershus (svarer til Institut for Uddannelse og Pædagogik, tidligere Danmarks Pædagogiske Universitet, tidligere Lærerhøjskolen), som har taget en doktorgrad i elevkultur.
Alle, som skal lede en klasse, må vide, hvad de skal lede, påpeger Simon Michelet. Hvad er en skoleklasse for noget? Hvad kendetegner klassen som fænomen – ud over, at der er cirka 25 elever i hver klasse?
Simon Michelet påpeger, at det er afgørende at forstå denne elevkultur for at kunne lede en skoleklasse, men lærerne har i dag kun få fagbegreber til at kunne forstå elevkulturen.
»Elevkulturen er en central størrelse for at forstå, hvad en skoleklasse er, og er derfor vigtig for at forstå, hvordan de fleste elever opfører sig i de fleste timer,« siger Simon Michelet.
Forsker har observeret elevkultur
Til daglig underviser Simon Michelet fremtidige norske grundskolelærere på højskolen. Han har også selv mange års erfaring som lærer i den norske grundskole.
I store dele af sit lange liv som lærer har han været optaget af samspillet mellem eleverne - hvordan elevkulturen er vigtig for det, der sker i klasseværelset.
Et sådant kulturperspektiv på det, som sker i klasseværelset, er et vigtigt supplement til didaktik (undervisningslære) og psykologi, som dominerer læreruddannelsen i dag.
Skolefaglig og social læring hænger sammen og er mere to sider af samme proces, end to forskellige processer, mener Simon Michelet.
De sidste tre år har han fulgt en førsteklasse og en ottendeklasse, og han har observeret og dybdeinterviewet elever for at forstå mere af elevkulturen og hvordan den påvirker læring.
Undervisning kan forfalde til legetid
Han illustrerer med et eksempel hentet fra feltarbejdet:
Blandt førsteklasserne, specielt drengene, skaber kappestrid megen fornøjelse. Hvem kommer først til bordet, hvem er den første, der tager madkassen frem? Det er en enkel og ukompliceret leg, en leg med humor og spænding.
En dag kommer matematiklæreren med opgaver om talforståelse. Alle skal begynde på samme tid med de samme opgaver.
»Opgaverne var gode, men når du bad disse førsteklassesbørn om at starte på samme tid på denne måde, så udløste det en kappestrid om at blive først færdig. Det hjalp ikke eleverne med udviklingen af talforståelse,« siger han.
»Elevkulturen bidrager til at skolearbejdet her forfalder til legetid,« siger Simon Michelet. Megen fornøjelse, megen talskrivning, men ingen indikationer på læring.
Læreruddannelse glemmer elevkulturen
»Et kulturperspektiv er lidt til stede i videnskabsgrundlaget for læreruddannelsen. I den grad, det er til stede, er det relationen lærer-elev, man er optaget af,« siger Simon Michelet.
Derfor har læreruddannelsen kun lidt at tilbyde de studerende på dette område.
Lærernes viden på området er dermed hovedsagligt baseret på erfaring. Simon Michelet mener, at elevkultur, som nyt teoretisk begreb, kan være med til at udvikle lærernes viden.
Lærerne mærker, når nogen af eleverne opponerer, men det forklares ofte med egenskaber hos enkeltelever, for eksempel at to stærke ledere fører an.
»Det kan godt være, at der er to stærke ledere, men hvilken betydning det har for de andre elevers deltagelse i læringsprocesser, er afhængig af elevkulturen,« siger han.
Simon Michelet er optaget af, at lærerens fagkundskab også må omfatte begreber, som belyser, hvorfor dette sker, hvad der sker og hvilke muligheder for handling læreren har.
Elevkultur er en kraft i undervisningen
Læreren må ikke se på elevkulturen som en fjende, fremhæver Simon Michelet, men som en kraft, som læreren kan udnytte til at styrke undervisningen.
»Du kan arbejde på at begrænse elevkulturen, men så mister du noget vigtigt. Læreren må have et blik for elevkulturen. Så får han eller hun øje på de ting, de ellers ikke ville have set. Læreren er afhængig af at spille sammen med elevkulturen.«
Elever skal være mennesker, der bidrager
Læreren kan imidlertid ikke styre elevkulturen, men han eller hun kan påvirke kulturen, så den trækker mest muligt i samme retning som skolens interesser, ifølge Simon Michelet.
»Eleverne skal ikke bare lære at skrive og regne, de skal også lære at blive selvstændige og bidragende mennesker. En vigtig opgave for skolen er at lære eleverne demokratisk forståelse. Medborgere i et pluralistisk demokrati klarer sig ikke så godt uden det,« siger han.
Læreren kan gribe ind og påvirke
Eleverne skal have lov til at forhandle på egen hånd, hvis de skal lære demokratisk forståelse, fremhæver Simon Michelet.
Bevæger de sig i en forkert retning, har lærerne brug for forståelse og fintfølende fingerspidsfornemmelse for at kunne gribe ind og påvirke det, der sker.
Skolen skal give hver enkelt elev rum til en ansvarlig, individuel udfoldelse, men også udfordre eleven til at tilpasse sig og bidrage til fællesskabet.
»Her kan skolen bidrage til at udvikle et samfund, som i større grad giver mulighed for ligeværdig udfoldelse for alle,« mener Simon Michelet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
