Rejseparlører har noget pudsigt over sig.
Uanset hvor behændigt man kan gennemsøge dem for endelig at finde frem til sætningen, »hvor er min bagage?«, så er det umådelig svært at forstå svaret.
Selv om parlørerne lægger op til dialog mellem fremmede, så frembringer de i stedet volapyk på et sprog, som kun den ene forstår.
»Parlører kan kun bruges til at få kendskab til få basale høflighedsord som ‘goddag’ og ‘tak’. Fraser, der lægger op til en samtale, om for eksempel hvor turistkontoret ligger eller hvornår bussen kører, er meget lidt værd, hvis man ikke kan forstå svaret.«
»Med mindre man har fået undervisning i fremmedsproget, er det så godt som umuligt at kommunikere ud fra en parlør,« siger lektor Patrick Leroyer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Hellere indsigt end gebrokkent volapyk
Patrick Leroyer er i gang med en bog om turismekommunikation og har forsket i miniparlører.
»Miniparlører vil gerne opfattes som et værktøj for turister, der rejser over landegrænser. Men de kræver, at man forstår sproget. Selv om de sælger godt, så bygger de på forkerte præmisser,« siger Patrick Leroyer.
I stedet mener han, at bøgerne skal fokusere på at give indsigt i de kulturelle dogmer i det enkelte land. De skal klæde os på til at kunne begå os, i stedet for at klæde os på til at læse sætninger op på gebrokkent volapyk.
»Frem for at indeholde 500 såkaldte ‘praktiske sætninger’, bør fremtidens parlører koncentrere sig om interkulturel viden. Hvordan bør man opføre sig i konkrete situationer? Hvad er historien bag gadenavnene i et område? Hvad betyder navnene på de lokale skikke og traditioner?,« funderer Patrick Leroyer.
Turisten skal være i centrum
Forskeren mener, at man med fordel kunne fusionere det bedste fra miniparlørs og rejsebøger. Miniparlørerne udmærker sig ved at være nemme at slå op i, mens rejsebøgerne rummer mere af den kulturelle viden.
Det bedste ville være at nytænke hele turismekommunikationen.
»De gængse rejseguides indeholder en standard-information og basal viden. Men ‘Lonely Planet’ og ‘Turen går til’ er proppet med viden, som forlagene mener er interessant. I stedet burde man vende bøtten, så turisten kommer i fokus.«
\ Fakta
»I stedet for at kalde bogen ‘Turen går til Rom’, burde Rom måske have bøger, der hedder ‘Turisten kommer fra Danmark’,« siger Patrick Leroyer.
Vi vil have traditioner, mad og begivenheder
Nationale, regionale og lokale turistorganisationer bør også være langt bedre til at sætte potentielle turister i centrum på deres hjemmesider i stedet for at lade information om kommercielle aktiviteter fylde så meget, mener Leroyer.
De fleste rejsende er nysgerrige efter at opleve andre kulturer end deres egen, men mange organisationer glemmer, at interkulturel viden om kulinariske specialiteter, lokale begivenheder og traditioner også vil være værdifuld viden for kommende besøgende.
På det seneste er et væld af rejsebøger blevet udgivet på smartphones som iPhone, og Patrick Leroyer anbefaler, at udviklere af disse redskaber i højere grad sætter brugerne i centrum i stedet for blot at digitalisere den traditionelle rejsebog.
TILFØJET 6/7-10 KL. 9.30 af red.: I erkendelse af, at vi allerede i løbet af få timer har skuffet læsere ved ikke at henvise til Monty Pythons legendariske sketch om en ungarsk rejseparlør (med bl.a. udgydelsen »my nipples explode with delight«), har vi nu sat en video ind her:
