Regnskabschefer er blevet sexede

Annoncen viser en halvnøgen dominatrix i rødt læder og sorte støvler, der bider i en læderpisk.

Overskriften lyder: »Pisk dine udgifter på ret køl.«

Reklamen – fra det britiske softwarefirma Requisoft – er fra det ledende magasin for økonomi- og regnskabsfolk, Financial Management.

Ifølge professor Hanne Nørreklit fra Erhvervsøkonomisk Institut ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, er den blot ét af mange eksempler på, hvordan regnskabs- og økonomistyringsfolk indgår i sammenhænge, hvor de er sluppet fri af den hæmmende kedsommelighed, faget historisk set har været kædet sammen med.

Men samtidig kan de være i fuld gang med at smide fagets nødvendige troværdighed overbord.

»Set i lyset af finanskrisen og de mange skandaler, der til stadighed dukker op omkring uforsvarlig regnskabsføring og manglende økonomisk kontrol, er det påfaldende, at regnskabs- og økonomifunktionens image er blevet så ekstrem,« mener Hanne Nørreklit.

Sammen med kolleger i Storbritannien og Sverige står hun bag den netop offentliggjorte undersøgelse ‘The Image of accountants: from bean counters to extreme accountants’.

Fra nørd til selviscenesættelse

Forskerne har gennemgået samtlige software-annoncer i Financial Management (UK) fra 1970 til i dag for at se, hvordan regnskabs- og økonomifunktionens image har ændret sig.

Resultatet er, at man i 1970’erne og 1980’erne hædrede den ansvarlige og rationelle økonomichef, mens man i dag forfølger det hedonistiske, selviscenesættende og ekstreme.

»Det vi har gjort er at se på, hvordan reklamefolk henvender sig til folk i faget. Vi ved ikke, hvor mange regnskabs- og økonomistyringsfolk, der reelt opfører sig ekstremt og hedonistisk. Men vi ved, at de bliver opfordret til det, og at den opfordring er en del af fagets praksis. Og det bekymrer os,« siger Hanne Nørreklit.

Hedonisme og narcissisme

Ud over ovenstående eksempel nævner hun reklamer, som taler til det hedonistiske – altså at man som økonomiansvarlig sagtens kan forfølge belønning og få succes uden at ofre noget.

Eksemplet er en stor gulerod, som sælger et softwaresystem, hvor man kan forbedre indtjeningen med 50 % uden at gøre andet end at installere det nævnte software.

Andre annoncer viser (økonomi)folk, der kaster sig ud fra faldskærme, fra klipper på off-piste ski og i forlængelse heraf opfordres til at udfolde sig selv.

»Man opfordres til at sætte sin egen nydelse og ikke virksomhedens langsigtede overlevelse først. Og de er ikke alene, men blot med på en hypermoderne samfundstrend, som hylder ekstrem nydelse og narcissisme,« siger hun.

Virksomheden uden bremse

Problemet med opfordringen til det nye image er, ifølge Hanne Nørreklit, at virksomheder dermed får svært ved at bero på økonomi- og regnskabschefen og den bremse, funktionen traditionelt har i form af at stille spørgsmål til, hvorvidt man nu også kan nå Månen.

Det er også en del af samfundstrenden, at action er hyper, mens refleksion er antik.

Men der er i høj grad behov for både handling, og at der bliver stillet spørgsmål.

Finanskrisen tilbyder talrige eksempler på konsekvensen af, at der ikke bliver stillet spørgsmål til, om man kan det, man siger, man kan.

»Specielt på Island, men også i Danmark og andre lande, havde økonomernes manglende evne til insisterende at stille spørgsmål fatale konsekvenser. Tænk bare på islandske Kaupthing Bank eller IT Factory,« siger professoren.

Mere magt ok

Selvom virksomhederne – specielt i dag – bør bekymre sig over en regnskabs- og økonomichef a la alfa-han, er der også grund til at glæde sig på fagets vegne.

Ifølge Hanne Nørreklit er det nye image nemlig også en konsekvens af, at regnskabs- og økonomifunktionen har fået større vægt i den samlede ledelse. Flere økonomistyringsfolk sidder i dag med i topledelsen og bliver hørt, når der træffes strategiske beslutninger.

»Det er godt, hvis det kan fange nye kræfter ind i faget og give faget større mandat. Problemet er, hvis man i sin iver for at få indflydelse og blive hørt, samtidigt sætter troværdigheden på spil,« siger Hanne Nørreklit.

Ansvarlighed på vej tilbage

Professoren har i tre årtier undervist studerende ved Handelshøjskolen i økonomistyring. Og hun forstår godt, hvorfor mange har ønsket at komme væk fra billedet af en økonomi- og regnskabschef, som ham, der sidder i hjørnet og kværner tal og ikke bliver hørt.

»Det er en del af det post-moderne samfund, at man gerne vil være med, høres og have indflydelse. Det ses alle steder og er ikke problematisk i sig selv. Det er jo rent faktisk meget væsentligt, at økonomi- og regnskabsfunktionen er med ved bordet.

»Problemet opstår, når ansvarlighed og troværdighed pludseligt ikke længere er en værdi i en regnskabs- og økonomifunktion, hvor disse ting netop er afgørende,« mener Hanne Nørreklit.

‘Man kan vel både være nørdet og sexet’

Hun mener dog samtidig, at finanskrisen har fået nogle af de traditionelle værdier tilbage i højsædet.

»Der er tegn på, at ting som ydmyghed, personlig integritet og evne til at indrømme fejl er vendt tilbage. Hvis disse værdier kan kobles med økonomi- og regnskabsfunktionens mere aktive rolle, er det et stort skridt for faget – og for virksomhederne,« mener professoren og tilføjer: »man kan vel både være nørdet og sexet.«

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet