Alt bliver registreret i Danmark. Det bliver registreret, hvad vi tjener af penge, om vi går i skole og uddanner os, når vi køber medicin, når vi kommer på sygehuset, når vi flytter, når vi forlader landet, og når vi dør. 

Er det altid godt? Det kan man diskutere. Men at denne udbredte grad af registrering kan være godt for borgerne i visse tilfælde, er der ikke tvivl om.

Se bare på brugen af p-piller.

Rigtig mange unge piger bruger p-piller. Som 18-årig har tre ud af fire prøvet p-piller.

Nogle har det super godt på p-piller, nogle oplever milde bivirkninger, mens få får alvorlige bivirkninger som for eksempel blodpropper, der i værste fald kan være dødelige.

Hvad kan vi gøre for de piger? Eller mere specifikt: Hvad kan dansk registerforskning gøre for dem?

En hel del.

Forskning i danske register-informationer med statistiske modeller kan nemlig bruges til at identificere, hvilke p-piller der giver brugerne færre alvorlige bivirkninger.

En verden af data

Som en del af en gruppe danske forskere har jeg været med til at sammenlægge en række registre på computere på Danmarks Statistik ved brug af CPR-nummeret. Herefter har vi trukket fødeåret ud og slettet nummeret, så hver person forbliver anonym.

Der er etableret en database, hvor vi kan se, hvornår, hvor meget og hvilken type medicin borgerne har indløst på apoteker landet over. Vi antager, at når man henter en p-pille på apoteket, så anvender man den også. Ikke altid med det samme, men den usikkerhed kan vi også tage højde for i vores dataanalyse.

Herudover er der information om uddannelse og hospitalsindlæggelse for hvilke diagnoser.

Hvad kan vi bruge al informationen til?

Databasen kan bearbejdes ved statistiske analyser, hvor data deles op, og forskellige grupper sammenlignes.

For eksempel kan vi se, hvor meget større risiko dem, der tager p-piller, har for hospitalsindlæggelse sammenlignet med dem, der ikke gør.

Eksempelvis er risikoen 238 procent højere for at blive indlagt for blodprop i ben eller lunger for p-pille-brugere end for ikke p-pille-brugere. Det lyder af voldsomt meget, men da det sker sjældent, er de absolutte tal også vigtige. Blandt p-pille-brugere indlægges 6 per 10.000, mens 3 per 10.000 indlægges blandt ikke-brugere.

Ligesom vi kan sammenligne mellem p-pille-brugere og ikke-brugere, kan vi sammenligne, om de, der får én type p-piller, har en anden risiko for forskellige sygdomme end de, der tager en anden type p-piller.

Eksempelvis er risikoen dobbelt så høj for blodprop i ben eller lunger for p-pille-brugere, der anvender de nyeere 3. eller 4. generationspræparater end for p-pille-brugere, der anvender de ældre 2. generationspræparater.

Vi kan også se, om styrken og varigheden af p-piller betyder noget.  

Der findes store mængder data om p-piller. Det gør det muligt at vurdere, om der er en øget risiko hos p-pille-brugere, eksempelvis for blodpropper. (Foto: Shutterstock)

P-piller øger risikoen for blodpropper, brystkræft og depression

Hvilke risici kan vi så se i vores data? Vi kan se, at:

• P-piller er forbundet med øget risiko for blodpropper både på venesiden i ben og lunger og på arteriesiden i hjerte og hjerne.

• De førstudviklede p-piller, såkaldt 2. generation, er den type, der er associeret med mindst risiko for blodprop i ben og lunger.

• Styrken af p-piller er af betydning for risikoen for blodprop i hjertet. Desto stærkere p-pillerne er, desto større er risikoen.

• Der er fundet en øget risiko for depression og selvmord efter opstart af p-piller og en øget risiko for brystkræft ved længere tids brug af p-piller.

Ligesom ovenfor er det dog værd at gøre opmærksom på de absolutte tal, eksempelvis i forhold til brystkræft.

Som Videnskab.dk skrev i december er der »13 flere tilfælde af brystkræft i en gruppe af 100.000 kvinder på p-piller end i en tilsvarende gruppe af 100.000 kvinder, som ikke bruger p-piller. Forskerne fandt samlet set 68 tilfælde af brystkræft i gruppen af p-pille-brugere over for 55 tilfælde i gruppen af ikke-p-pille-brugere.«

Forskning, der skaber adfærdsændringer

Dansk registerforskning har fundet frem til de p-piller, der er forbundet med mindst risiko for alvorlig sygdom i form af blodpropper i ben, lunger, hjerte og hjerne for piger.

Denne viden har fået unge piger til at ændre deres brug af p-piller, således at de bruger de ’gamle’ 2. generations-p-piller mere end de nye 3. og 4. generations-p-piller.

Desuden tyder det på, at man kan blive i dårligt humør af p-piller og øge risikoen for at få brystkræft en smule, hvis man bruger dem i mange år. Det er vigtig viden, som man kan overveje at tale med sin læge om og diskutere andre muligheder.