Registrering af befolkningen har ført til vigtig viden om p-piller
KOMMENTAR: I Danmark har forskere og myndigheder adgang til data og information om borgerne, som andre lande kun kan drømme om. Den viden bruges blandt andet til at anbefale de mindst skadelige p-piller.
Overvågning registre danmark oplysninger data patienter

De danske registre indeholder data, vi ikke altid har lyst til at dele med andre, men også store mængder data, som vi kan få stor gavn af. (Foto: Shutterstock)

De danske registre indeholder data, vi ikke altid har lyst til at dele med andre, men også store mængder data, som vi kan få stor gavn af. (Foto: Shutterstock)

Alt bliver registreret i Danmark. Det bliver registreret, hvad vi tjener af penge, om vi går i skole og uddanner os, når vi køber medicin, når vi kommer på sygehuset, når vi flytter, når vi forlader landet, og når vi dør. 

Er det altid godt? Det kan man diskutere. Men at denne udbredte grad af registrering kan være godt for borgerne i visse tilfælde, er der ikke tvivl om.

Se bare på brugen af p-piller.

Rigtig mange unge piger bruger p-piller. Som 18-årig har tre ud af fire prøvet p-piller.

Nogle har det super godt på p-piller, nogle oplever milde bivirkninger, mens få får alvorlige bivirkninger som for eksempel blodpropper, der i værste fald kan være dødelige.

Hvad kan vi gøre for de piger? Eller mere specifikt: Hvad kan dansk registerforskning gøre for dem?

En hel del.

Forskning i danske register-informationer med statistiske modeller kan nemlig bruges til at identificere, hvilke p-piller der giver brugerne færre alvorlige bivirkninger.

Det bruger vi registerforskning til

Registerforskning bruges bl.a. til at se på, om medicin giver uønskede virkninger. Når et lægemiddel registreres, måler man ofte påvirkninger ved at vurdere påvirkning af blodprøver eller vævsprøver.

Der kan ikke laves så store studier, at de kan belyse risikoen for forekomst af egentlig sygdom. Danmark er verdenskendt for vores registre, og vi har en lang tradition for at udvikle metoder til at analyse dem.

En verden af data

Som en del af en gruppe danske forskere har jeg været med til at sammenlægge en række registre på computere på Danmarks Statistik ved brug af CPR-nummeret. Herefter har vi trukket fødeåret ud og slettet nummeret, så hver person forbliver anonym.

Der er etableret en database, hvor vi kan se, hvornår, hvor meget og hvilken type medicin borgerne har indløst på apoteker landet over. Vi antager, at når man henter en p-pille på apoteket, så anvender man den også. Ikke altid med det samme, men den usikkerhed kan vi også tage højde for i vores dataanalyse.

Herudover er der information om uddannelse og hospitalsindlæggelse for hvilke diagnoser.

Hvad kan vi bruge al informationen til?

Databasen kan bearbejdes ved statistiske analyser, hvor data deles op, og forskellige grupper sammenlignes.

For eksempel kan vi se, hvor meget større risiko dem, der tager p-piller, har for hospitalsindlæggelse sammenlignet med dem, der ikke gør.

Book et gratis foredrag om registerforskning 

Artiklens forfatter, Ellen Løkkegaard, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen - en del af Forskningens Døgn - og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Ellen Løkkegaard stiller op med foredraget  ’Hvad kan registerforskning gøre for unge?'. Book det her

Eksempelvis er risikoen 238 procent højere for at blive indlagt for blodprop i ben eller lunger for p-pille-brugere end for ikke p-pille-brugere. Det lyder af voldsomt meget, men da det sker sjældent, er de absolutte tal også vigtige. Blandt p-pille-brugere indlægges 6 per 10.000, mens 3 per 10.000 indlægges blandt ikke-brugere.

Ligesom vi kan sammenligne mellem p-pille-brugere og ikke-brugere, kan vi sammenligne, om de, der får én type p-piller, har en anden risiko for forskellige sygdomme end de, der tager en anden type p-piller.

Eksempelvis er risikoen dobbelt så høj for blodprop i ben eller lunger for p-pille-brugere, der anvender de nyeere 3. eller 4. generationspræparater end for p-pille-brugere, der anvender de ældre 2. generationspræparater.

Vi kan også se, om styrken og varigheden af p-piller betyder noget.  

p-piller forskning data

Der findes store mængder data om p-piller. Det gør det muligt at vurdere, om der er en øget risiko hos p-pille-brugere, eksempelvis for blodpropper. (Foto: Shutterstock)

P-piller øger risikoen for blodpropper, brystkræft og depression

Hvilke risici kan vi så se i vores data? Vi kan se, at:

  • P-piller er forbundet med øget risiko for blodpropper både på venesiden i ben og lunger og på arteriesiden i hjerte og hjerne.

  • De førstudviklede p-piller, såkaldt 2. generation, er den type, der er associeret med mindst risiko for blodprop i ben og lunger.

  • Styrken af p-piller er af betydning for risikoen for blodprop i hjertet. Desto stærkere p-pillerne er, desto større er risikoen.

  • Der er fundet en øget risiko for depression og selvmord efter opstart af p-piller og en øget risiko for brystkræft ved længere tids brug af p-piller.

Ligesom ovenfor er det dog værd at gøre opmærksom på de absolutte tal, eksempelvis i forhold til brystkræft.

Som Videnskab.dk skrev i december er der »13 flere tilfælde af brystkræft i en gruppe af 100.000 kvinder på p-piller end i en tilsvarende gruppe af 100.000 kvinder, som ikke bruger p-piller. Forskerne fandt samlet set 68 tilfælde af brystkræft i gruppen af p-pille-brugere over for 55 tilfælde i gruppen af ikke-p-pille-brugere.«

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Forskning, der skaber adfærdsændringer

Dansk registerforskning har fundet frem til de p-piller, der er forbundet med mindst risiko for alvorlig sygdom i form af blodpropper i ben, lunger, hjerte og hjerne for piger.

Denne viden har fået unge piger til at ændre deres brug af p-piller, således at de bruger de ’gamle’ 2. generations-p-piller mere end de nye 3. og 4. generations-p-piller.

Desuden tyder det på, at man kan blive i dårligt humør af p-piller og øge risikoen for at få brystkræft en smule, hvis man bruger dem i mange år. Det er vigtig viden, som man kan overveje at tale med sin læge om og diskutere andre muligheder.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.