Råd 7: Pas på typisk fejl i nyheder om statistik
En hyppig brøler blandt journalister er at få begreberne 'korrelation og kausalitet' galt i halsen.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd korrelation kausalitet årsagssammenhæng statistisk sammenhæng typisk fejl statistik

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 7 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 7 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • At ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden, betyder ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng, hvor det ene medfører det andet.
  • Der skal som regel laves rigtig meget forskning, før man kan påvise årsagssammenhænge. Et enkelt studie er ikke nok.
  • Spørg forskeren, hvor sandsynligt det er, at det ene er årsag til det andet.

Hvorfor forandrer klimaet sig? Hvorfor får folk kræft? Hvorfor gennemfører nogle unge en uddannelse, mens andre ikke gør? Hvorfor forsvinder insekterne?

Megen forskning handler om at undersøge årsagerne til, at noget sker. I søgen efter svar finder forskere en masse statistiske sammenfald, også kaldet korrelationer. Det er udviklinger eller fænomener, der følges ad i antal over tid.

En klassisk brøler er, at man som journalist kommer til at tro, at et statistisk sammenfald (en korrelation) mellem to fænomener betyder, at det ene medfører det andet (kausalitet). Men tit er sammenfaldet helt tilfældigt.

En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne.

Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.

Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd

Ja, der er en statistisk sammenhæng (korrelation) mellem isspisning og drukneulykker - men det betyder ikke, at der er en årsagssammenhæng (kausalitet). (Illustration: Thøger Junker)

Luftforurening og skizofreni

I 2020 skrev Videnskab.dk om et dansk studie, som finder, at børn, som vokser op i områder med meget luftforurening, oftere får skizofreni som voksne. Der er altså en korrelation mellem luftforurening og skizofreni.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er kausalitet, og at luftforurening er årsag til skizofreni. Fundet kan være et tegn på, at forurening kan være en risikofaktor. Men det skal undersøges nærmere, før man ved med sikkerhed, om det er tilfældet.

Det ville derfor være ukorrekt at lave en rubrik, der hed: 'Luftforurening øger risikoen for skizofreni' på baggrund af ovennævnte studie.

Der kan være alle mulige andre årsager til, at børn, der vokser op i meget luftforurening, oftere får skizofreni end andre: 

Luften er mest forurenet i byzoner, hvor der også er meget trafik. Måske er det larmen fra trafikken, ikke den beskidte luft, der øger risikoen for skizofreni.

Det kan også være, at de, der bor i områder med meget luftforurening, kommer fra dårlige sociale kår, og at det er sociale forhold, ikke luftforureningen, der påvirker risikoen for skizofreni.

På Videnskab.dk skrev vi derfor om det pågældende studie under rubrikken: Børn fra områder med meget luftforurening udvikler oftere skizofreni som voksne.

Misforståelser kan få konsekvenser

Hvis du som journalist forveksler en statistisk sammenhæng med en årsagssammenhæng, kan du komme til at sprede misinformation. 

I værste fald kan den slags misforståelser medføre, at modtageren træffer helbredsskadelige valg:

I 2018 florerede en påstand på sociale medier om, at Solens UV-stråling ikke giver hudkræft, og at man derfor ikke bør bruge solcreme.

Påstanden var baseret på et svensk befolkningsstudie, som viste, at kvinder, der ikke får sol, udvikler kræft i højere grad og dør tidligere end kvinder, der solbader rigeligt. Der var altså en korrelation mellem at undgå sol og at få kræft.

Men det var helt forkert på den baggrund at udlede, at man ikke får hudkræft af at solbade uden solcreme. Det svenske studie kan ikke bruges som argument for den påstand, for der kan være alle mulige andre årsager på spil, skrev vi på Videnskab.dk.

Det kan for eksempel tænkes, at kvinder, der solbader, overordnet set har en sundere livsstil, og at det er grunden til, at de sjældnere får kræft. De har nok et mere aktivt friluftsliv og får mere motion. De spiser måske også sundere helt overordnet.

Budskabet om, at Solens UV-stråler ikke kan give kræft, er altså en misvisende udlægning, der kan få alvorlige konsekvenser.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Pas på historier om superfood

I nogle tilfælde kan det være helt umuligt at påvise en årsagssammenhæng. Det gælder for eksempel enkelte fødevarer:

Nogle gange kan man støde på historier om, at eksempelvis broccoli eller blåbær er superfood, der kan forebygge sygdomme. 

Men i virkeligheden kan forskere slet ikke dokumentere effekten af en enkelt ting, man spiser, fordi der kan være alle mulige andre ting, der gennem et helt liv spiller ind på, om man bliver syg eller ej. 

Fører A til B, eller er det omvendt..?

En anden faldgrube kan være, at man på baggrund af et studie konkluderer, at A fører til B, uden at spørge ind til, om det kan forholde sig omvendt. Altså, at B fører til A.

For eksempel har forskere påvist, at unge bruger mobilen mere om natten, og at de, som bruger mobiltelefon om natten, er mere stressede end dem, som ikke gør. 

En nærliggende konklusion ville være, at mobiltelefoner gør de unge stressede.

Men studiet kan slet ikke afgøre, om mobilen eller stressen kom først. Måske er unge mere stressede på grund af flere test, eksaminer og karakterer i skolen. Og når de så ikke kan sove, fordi de er stressede, kan de lige så godt glo på deres mobiltelefon i nattetimerne.

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Forskerne kan ikke justere for alt

I Danmark bliver der lavet rigtig mange statistiske undersøgelser, som tager udgangspunkt i befolkningsdata fra offentlige registre og spørgeskemaundersøgelser. De kaldes eksempelvis epidemiologiske undersøgelser, registerstudier eller befolkningsundersøgelser.

Det er især, når du som journalist læser denne type studier, at du skal være opmærksom på problemet med korrelation.

Hvis du får fingre i den videnskabelige artikel, så søg på ord som ’correlation’ og 'associated with'. Hvis du støder på den type ord, er det et tegn på, at forskerne har fundet en korrelation – ikke kausalitet.

Og husk: Selvom forskerne i den slags studier ofte siger, at de har justeret og korrigeret for alverdens parametre - det betyder, at de har forsøgt at udelukke, at den sammenhæng, de finder, skyldes noget andet end det, de har undersøgt - så er det i praksis aldrig muligt at tage højde for alting.

I førnævnte studie, hvor forskerne fandt en korrelation mellem skizofreni og luftforurening, havde de for eksempel korrigeret for socioøkonomiske forhold og genetik. Men der kan stadig være forklaringer, som de ikke har kunnet undersøge, eller deres datagrundlag kan være for småt, til at man kan konkludere noget entydigt.

Randomiserede kliniske studier (RCT), som også kaldes 'lodtrækningsforsøg', er til sammenligning designet, så de med højere sandsynlighed kan finde årsagssammenhænge​ - det kan du læse om i råd 11: Mus eller mennesker? Spørg til forskningsmetoden.

Hvor sandsynligt er det?

Hvis du vil undgå at forveksle korrelation og kausalitet, så husk altid at spørge forskerne, hvor sandsynligt det er, at deres studie har fundet en årsagssammenhæng.

Og husk, at gode lodtrækningsstudier, der finder kausalitet, er mere sjældne end studier, der finder korrelationer - der skal som udgangspunkt laves rigtig meget forskning, før man kan være nogenlunde sikker på, at det ene medfører det andet. 

Nogle gange kan det være fristende at nedtone forbeholdene og konkludere skarpt, hvis man som journalist skal lave en hurtig nyhed om et studie, der finder et statistisk sammenfald. 

Men hvis man vil undgå at vildlede, er det en god idé at lægge kortene på bordet og fortælle åbent, at der kan være andre forklaringer på den korrelation, forskerne har fundet.

Som beskrevet i råd 9, kan du i din overskrift synliggøre usikkerheden ved at bruge udtryk som 'kobles til', 'antyder' og 'kan måske', eller du kan formulere rubrikken som et spørgsmål. For det er netop typisk det, korrelationer kan bruges til - at opstille spørgmål om mulige sammenhænge, der skal undersøges nærmere i flere studier.

Hvis du vil læse mere om emnet, har vi på Videnskab.dk tidligere bragt artiklen: ‘Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.