Råd 9: Vær ærlig om usikkerhed - også i rubrikken
Åbenhed om forbehold gør din historie mere korrekt og troværdig - så lad være med at gemme forbehold væk i bunden af din artikel.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd husk forbehold tidligt usikkerheder ærlighed troværdighed

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 9 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 9 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Mange læsere skimmer ofte artikler og rubrikker eller lytter kun med et halvt øre. Hvis afgørende forbehold i forskningen ikke præsenteres tydeligt og tidligt, kan det føre til misinformation.
  • Det tager ikke lang tid at finde forbeholdene i forskningen. Usikkerheder angives typisk i en videnskabelig artikel, og forskere taler gerne åbent og ærligt om forbehold. Spørg: ‘hvilke forbehold skal forskningen læses med?’
  • Pas på med bastante formuleringer som »en gang for alle« og »videnskaben har talt«. Du kan nemt få forbehold med i en sætning eller et ord. Brug gerne formuleringer som »kan muligvis«, »tyder på«, »ser ud til« og så videre, eller skriv rubrikken som et spørgsmål.

En amerikansk-fransk undersøgelse fra 2016 viser, at 59 procent af de links til artikler, der deles på sociale medier, deles, uden at nogen rent faktisk klikker ind på artiklen.

Mange brugere læser desuden kun rubrik eller anslag, nøjes med at skimme og læser ikke særlig langt ned i en artikel. 

Rubrikker, underrubrikker og indledninger har derfor en kæmpe betydning for modtageren.

Hvis vigtige forbehold ikke fremgår klart og tidligt i produktet, kan det lede til misinformation, men i værste fald også usunde, farlige eller bare mærkelige handlingsanvisende budskaber.

Al forskning kommer med forbehold

Vi journalister har en tendens til at gemme forbehold væk nederst i artiklen eller sidst i et indslag som en slags fodnote, og de kommer sjældent med i en skarpvinklet rubrik eller underrubrik eller tidligt i et indslag. 

En tommelfingerregel kan være, at jo større forbehold eller usikkerheder, der er i forskningen, des tidligere og tydeligere bør det fremgå af historien.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Forbehold er nemme at finde og kan øge troværdigheden 

Forbehold og usikkerheder behøver ikke at gøre historien kedeligere, men det gør den med garanti mere nøjagtig. 

En international undersøgelse af forskningskommunikationen under coronapandemien, viser endda, at folk finder videnskabsjournalistik mere troværdig, hvis forbeholdene er inddraget.

Ofte tager det ikke ret lang tid at finde usikkerheder og forbehold, når du laver en historie om ny forskning.

Forskere er eksperter i at finde hår i suppen - deres egen såvel som andres - og oftest er forskerne bag et nyt studie helt åbne omkring forbehold og usikkerheder i deres undersøgelse. Det plejer sågar at være angivet i selve den videnskabelige artikel. 

Så det er bare at spørge forskerne - både dem bag studiet og din uafhængige kilde - ‘hvilke forbehold skal forskningen læses med?’ og ‘hvad kan man konkludere ud fra studiet?’

Forbehold kan skrives med et enkelt ord

Selvom forbehold i forskning er lidt som en slags indlægsseddel, behøver de ikke præsenteres lige så kedeligt med lange, kringlede sætninger og tekniske krumspring. 

Tænk over at passe på med for skarpe konklusioner i rubrikken og bastante formuleringer som »en gang for alle« og »videnskaben har talt«.

Brug gerne formuleringer som »kan muligvis«, »tyder på«, »ser ud til«, »indikerer« og så videre, eller skriv eventuelt rubrikken som et spørgsmål. 

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Rubrikker kan være misvisende, selvom de er korrekte

Overvej desuden altid, hvordan modtageren vil opfatte en rubrik og underrubrik. En rubrik, som faktuelt set er korrekt, kan stadig blive misforstået.

Gør derfor dit bedste for, at modtageren får den korrekte opfattelse allerede i overskriften, i stedet for blot at tænke, at det er modtagerens problem at læse forbeholdene langt nede i artiklen.

For eksempel er denne rubrik fra B.T. »Forskere overraskede: Rygere bedst rustet mod corona« korrekt nok - forskerne var sikkert overraskede, og det pågældende studie nåede isoleret set frem til den uventede konklusion. 

Men rubrikken er misvisende, i forhold til hvad resten af artiklen egentlig handlede om. For eksempel blev det understreget, at undersøgelsen ikke må tolkes, som at rygning pludseligt er blevet sundt. Og desuden viser forskningen samlet set, at rygning er en risikofaktor for at blive hårdt ramt af coronavirus.

Alligevel opfattede flere læsere på sociale medier det, som at rygning ‘kunne redde liv’, ligesom flere reagerede ved at kræve cigaretpriserne sænket.

På Videnskab.dk gjorde vi os selv skyldige i den samme problematik, da vi i 2012 bragte en frisk fredagshistorie: »Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen«.

Rubrikken afspejlede sådan set et af forskernes budskaber dengang, men den videnskabelige rapport indeholdt et væld af væsentlige forbehold, som vi uddybede nede i artiklen. Alligevel lyder rubrikken unægteligt som en anbefaling, selvom artiklens sidste afsnit i højere grad opfordrer til mådehold.

Både BT's artikel og vores øl-historie er eksempler, hvor de fleste læsere sikkert selv kan tænke sig til, at der må være nogle forbehold. Men sådan er det ikke nødvendigvis med historier om vitaminer, p-piller eller vacciner.

Redaktører eller rubrik-smede er måske ikke glade for forbehold, men gør dit for at stå fast på dem. Skriv eventuelt en note til den redigerende, hvor du gør opmærksom på, at forbeholdet er vigtigt.

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.