Private arkæologiske fund drukner i succes
Overvældende mange arkæologiske detektorfund får museer til at lancere en ny database, der skal give bedre og hurtigere overblik over fundene. Amatører har revolutioneret arkæologien, lyder forskerrosen.

Ny database skal skabe bedre overblik over de dygtige danske amatørarkæologers fund. (Video: Mikkel Andreas Beck & Kristian Højgaard Nielsen/YouTube).

Ny database skal skabe bedre overblik over de dygtige danske amatørarkæologers fund. (Video: Mikkel Andreas Beck & Kristian Højgaard Nielsen/YouTube).

 Metaldetektoren svinges hen over den nordsjællandske mark, og pludselig lyder en høj biptone.

Amatørarkæolog Freddy Arntsen sætter sig ned, smuldrer en håndfuld jord forsigtigt fra hinanden, og en blank skive dukker op mellem hans fingre. En sølvskilling fra 1623 med Chr. IV’s monogram.

Danefæ

Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er beskrevet således i Museumsloven:

'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.'

Fund, der ikke er danefæ, kan sagtens have en høj forskningsmæssig værdi, og de får nu deres egen database, DIME.

Kilde: Museumslovens § 30, stk 1

Og den lille mønt er langt fra det eneste fund, der ser dagens lys i disse år.

Metaldetektorer får små og store arkæologiske fund til at vælte op ad den danske muld, og derfor vil Danske Museer nu lancere en ny database, DIME (Digitale Metalfund), der skal hjælpe både forskere og amatører, og hvor amatørerne selv skal registrere deres fund.

»Meningen med databasen er, at vi får et bedre overblik over de tusinder af fund, der kommer om året. De danske detektorfolk er enormt kompetente og dygtige, og udfører deres arbejde på et højt professionelt niveau. Detektorfolkene udgør en stærk ressource, som vi gerne vil benytte,« siger Andres Dobat, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet og projektleder på den nye database, der efter planen skal se dagens lys i 2017.

LÆS OGSÅ: Christian IV's guldmønter fundet i Nordsjælland

Amatørfund står i kø

amatørarkæologer fund danefæ

Ole Harpøth (t.v.) og Freddy Arntsen på jagt efter fortiden ved den nordsjællandske landsby Knardrup (Foto: Mikkel Andreas Beck)

De mange fund er både en uudnyttet vidensbank og noget af en udfordring for museerne.

»Museerne har svært ved at hamle op med den store mængde af fund – det er lidt af en administrativ byrde. Der kommer tusindvis af ting frem hvert eneste år, det er stærkt stigende, og der mangler et system, der kan give det fulde overblik,« siger Andres Dobat.

Netop på grund af mangel på et landsdækkende overblik, findes der ikke tal for de fund, der ikke bliver erklæret for danefæ og dermed særligt bevaringsværdige, men indleveringen til danefævurdering næsten fordobledes fra 5.556 i 2013 til 9.756 i 2016, og det er en god indikator, siger Andres Dobat.

»Det, man mest hører om i pressen, er de spektakulære guld- og sølvting. Der findes langt flere, som måske ikke er danefæ, men som er historisk mindst lige så spændende. En musketkugle fra 1600-tallet er ikke danefæ, men den kugle kan måske fortælle en historie om en slagmark fra svenskekrigene, vi aldrig før har hørt om,« siger Andres Dobat.

LÆS OGSÅ: Amatørarkæologer gør flere fund end tidligere

Amatørarkæologer historisk historiske fund

En skivefibel – en slags dragtspænde – fra vikingetiden fundet af Ole Harpøth. (Foto: Ole Harpøth)

Vil gerne fortælle historierne

Danefæ og andre fund

Erklærede danefæ:

2015: 5.312
2014: 4.367
2013: 3.772

Fund erklæres ikke nødvendigvis for danefæ samme år, som de er indleveret.

Der findes ikke tal for fund, der ikke er danefæ, men udviklingen for indlevering til danefævurdering ser således ud:

2015: 9.756 genstande
20147.176 genstande
20135.556 genstande

Kilde: Nationalmuseet.

Andres Dobat nævner også fund af baltiske knivskedebeslag af bronze på Sjælland, som ikke er danefæ, men som dokumenterer, at der var slavisk og vendisk indvandring til Danmark i vikingetiden.

»Fundene viser, hvordan religioner skiftede, hvor og hvordan man handlede, hvordan det økonomiske system hang sammen, hvor der lå stormands- og kongsgårde, og om indvandring og krige. Vi har i dag svært ved at fortælle disse historier, fordi fundene kun bliver registreret hos lokale museer og ikke i et landsdækkende system,« siger Andres Dobat.

DIME er støttet af Krogagerfonden og udvikles i tæt samarbejde med lokalmuseerne og Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer.

»Med databasen prøver vi at introducere en ny tilgang til, hvordan man håndterer disse oldtidsfund. I dag har vi nogle amatører, der finder dem, og fagfolk, der så lægger dem op. Vi vil gerne give detektorfolk mulighed for selv at gøre deres fund til historiske kilder,« siger Andres Dobat.

LÆS OGSÅ: Mystisk arkæologisk fund i Sydgrønland

Stor ros til amatørarkæologer

Freddy Arntsen, der er medlem af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologers bestyrelse er glad for at hjælpe til og ser frem til den nye database.

»Det er dejligt at kunne finde noget, som historikerne og arkæologerne kan bruge til noget. Vi er stolte af at være en del af det samarbejde og bidrager gerne med, hvad vi kan,« siger Freddy Arntsen.

Andres Dobat har store roser til amatørarkæologerne.

»Hvis man ser på de sidste 20-30 år, så har amatørarkæologerne eksempelvis revolutioneret vores forståelse af vikingetiden på grund af de mange fund, de har gjort. Der er så mange fine ting, så mange bopladser og andet, der er dukket op, som vi aldrig havde kendt til uden dem,« siger Andres Dobat.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk