Passiv rygning dræber 600.000 årligt
Forskere har for første gang vurderet omfanget af dødsfald og sygdomme, der er forbundet med passiv rygning. De vurderer, at passiv rygning er involveret i 1 % af alle dødsfald hvert år samt mange millioner sygdomstilfælde

Mattias Öberg mener, at det især er vigtigt at afholde de unge fra at begynde at ryge. Det skal ske ved at begrænse tilgængelighed, hæve prisen og gøre det usejt at ryge (Foto: Colourbox)

Hver gang hundrede mennesker dør på verdensplan, dør et af dem på grund af passiv rygning. Det betyder, at passiv rygning hvert år tager livet af 600.000 mennesker på verdensplan. Ud af de 600.000 er 165.000 børn.

Det er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse publiceret i det anerkendte videnskabelige magasin The Lancet.

Forskere fra World Health Organisation, Karolinska Instituttet i Sverige, Oulu Universitet i Finland samt University of Auckland i New Zealand har sammen analyseret data fra 192 lande, og derudfra vurderet antallet af dødsfald samt den sygdomsbyrde, der er forbundet med passiv rygning.

Globalt helbred kan forbedres markant

Seniorforsker Mattias Öberg, der er tilknyttet Institut for Miljømedicin på Karolinska Instituttet er hovedforfatter på artiklen.

»Den overordnede konklusion, som vi drager i artiklen, er at der er stor mulighed for at forbedre det globale helbred, hvis man kan undgå passiv rygning,« siger han.

Børn dør af luftvejsinfektioner, voksne af hjertesygdom

Mattias Öberg og hans kolleger har set på henholdsvis dødsfald og sygdomsbyrde i forbindelse med passiv rygning.

De 600.000 dødsfald, der hvert år kan sættes i forbindelse med passiv rygning, skyldes ifølge Mattias Öberg især to ting:

at børn i u-lande, der får relativt ukomplicerede sygdomme som følge at passiv rygning ikke kan få behandling, og risikerer at dø af for eksempel luftvejsinfektioner.

at voksne rammes af hjertesygdomme som følge af at være udsat for passiv rygning

Passiv rygning ansvarlig for mange millioner sygdomstilfælde

Passiv rygning er en global dræber, der er involveret i mange millioner dødsfald og sygdomstilfælde (Foto: Colourbox)

Forskerne har også opgjort sygdomsbyrden. Det vil sige omfanget af sygdomme, der kan sættes direkte i forbindelse med passiv rygning. De har opgjort det i såkaldte DALYs. Det står for disability-adjusted life-years, og kan oversættes til mistede leveår.

Her vurderer de, at passiv rygning er skyld i:

at knap 6 millioner leveår mistes hos børn under 5 år på grund af luftvejsinfektioner

at 2,8 millioner leveår mistes hos voksne, der har fået blodpropper i hjertet

at 1,2 millioner leveår mistes hos voksne, der lider af astma

at 650.000 leveår mistes hos børn, der lider af astma

Sammenlagt vurderer forskerne, at 10,9 millioner gode leveår hvert år bliver tabt på gulvet på grund af passiv rygning.

Undersøgelsen er troværdig

Knud Juel er forskningsleder for forskningsprogrammet Sundhed i Danmark under Statens Institut for Folkesundhed, og ekspert i blandt andet rygning. Han vurderer, at man godt kan tage undersøgelsens konklusioner for pålydende.

»At antallet af mennesker, der er udsat for passiv rygning, vurderes så højt, er ikke så overraskende, og det stemmer nogenlunde overens med tal, vi selv fandt frem til i en tidligere undersøgelse,« siger Knud Juel.

Problem med at lave globalt estimat

Knud Juel påpeger dog, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem enkelte lande og undersøgelsens konklusioner.

»Man kan ikke sige, at 1 % af dødsfald i Danmark skyldes passiv rygning, for i undersøgelsen er Danmark en del af Europas region A, som tæller 26 andre lande. Det er altså et gennemsnit, som mangler nogle nuancer,« siger han.

Der er stor mulighed for at forbedre det globale helbred, hvis man kan undgå passiv rygning

Mattias Öberg, seniorforsker

Han mener dog, at undersøgelsen giver den bedst mulige vurdering af problemet på verdensplan, og han kan ikke komme på en anderledes eller bedre metode.

Forskerne efterlyser handling

I artiklen anbefaler Mattias Öberg og hans kolleger, at alle indendørs arbejdspladser, offentlige steder og offentlig transport skal være komplet røgfrie. Det vil meget hurtigt resultere i et fald i dødsfald og sygdomstilfælde forbundet med passiv rygning og dermed færre udgifter til blandt andet hospitaler.

Også uddannelse er nødvendigt ifølge forfatterne. Det skal medvirke til at gøre flere private hjem røgfrie.

Sluttelig skriver forfatterne i artiklen, at der skal arbejdes for at bryde den myte, at u-lande kan vente med at håndtere problemer med tobaksafhængighed, til de har håndteret deres problemer med sygdomme som hiv og malaria.

Infektionssygdomme af den type bliver nemlig værre i samspil med passiv rygning, hvorfor endnu flere børns og voksnes liv bliver tabt på gulvet.

Politikerne skal 'bare' gøre noget

»Vi har i passiv rygning et stort problem, som kan løses gennem politiske beslutninger,« siger Mattias Öberg.

Han sammenligner det med infektionssygdomme som malaria. Malaria er også et stort, helbredsmæssigt problem, men det kan ikke løses nu og her. Der skal mere forskning til, og det er besværligt at gøre noget. For passiv rygning er der derimod en stærk base af viden, man kan handle på. Det kræver bare, at nogen gør det.

Om undersøgelsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker