Passer tøjet? Garanteret ikke, hvis du har en stor barm eller er høj

I øjeblikket kan vi se unge designere, der hver uge dyster mod hinanden i at lave de fedeste nye stykker tøj i programmet 'Danmarks Næste Tøjdesigner' på DR.

Pasform er blandt andet et kriterie, der betyder meget for dommerne og dermed også for designerne.

»Det, som vi ved er afgørende for, om man beholder et stykke tøj i garderoben, er pasform – altså om tøjet sidder behageligt på kroppen, og så om du synes, det klæder dig,« forklarer Mette Terkildsen, der er lektor og forsker i design og bæredygtighed på VIA University College i Herning.

Hvis tøjet ikke sidder perfekt, er vi mere tilbøjelige til at gemme det bagerst i skabet, smide det ud eller sende det retur, forklarer Mette Terkildsen videre.

»Og det er jo ikke ret bæredygtigt,« siger hun.

Men faktisk har flere danske kvinder store problemer med at finde tøj, der passer godt på kroppen. Det viser forskning, som Mette Terkildsen står bag.

»Langt det meste tøj er designet til middelhøje kvinder med smal talje, så der er rigtig mange kvinder, der ikke kan købe det tøj, de har lyst til,« forklarer hun.

Mellemhøjde, B-skål og smal talje

Helt konkret er det meste tøj i Danmark baseret på et standardmål over den gennemsnitlige kvinde, der er timeglasformet med forholdsvis smal talje, B-skål og som er cirka 1,68 centimeter høj.

Standardmålene er lavet ud fra et gennemsnit for kropstypen hos blandt andet amerikanske kvinder – der er ikke lavet konkrete mål af danske kvinder, uddyber Mette Terkildsen

»Men danske kvinder ser jo ikke nødvendigvis ud som gennemsnittet af amerikanske kvinder, så derfor passer målene langt fra alle,« siger hun.

Mette Terkildsen har i perioden fra 2018 til 2023 skannet cirka 400 danske kvindekroppe for at undersøge, om de kunne passe tøj i standardmålene. Hendes resultater viser, at kun 12 procent af de tilfældigt udvalgte danske kvinder har de kropsmål, der lever op til standarten.

»Det er så ærgerligt, for rigtig mange kvinder føler sig forkerte, fordi de har svært ved at finde tøj, der sidder godt,« siger hun.

Pasformen følger ikke med en større størrelse

Det hjælper ikke nødvendigvis at gå en størrelse op i tøj. Pasform handler nemlig om kroppens form, uddyber Mette Terkildsen.

»Hvis du har en stor barm, er T-shirten typisk for kort foran. Og selv hvis en større størrelse giver mere længde, vil skuldrene måske så pludselig hænge ned over overarmene,« forklarer hun.

Derudover fortæller flere af de kvinder, som Mette Terkildsen har talt med, at det er enormt svært at finde tøj i store størrelser.

»Flere føler sig udelukkede fra bestemte stile og trends. Der er rigtig meget tøj, som du ikke kan få i størrelser over 42,« siger hun.

Jeans, der driller

Mette Terkildsen havde mange uformelle samtaler med kvinderne, der stod og skulle skannes.

»Helt af sig selv begyndte de at tale om alle de ting, de ikke kunne lide ved deres krop, og hvad der er svært ved at finde tøj,« siger hun.

De uformelle snakke og en lang række observationer i danske butikker afslørede blandt andet, at det ofte er bukser og jeans, der er svære at få til at passe.

Ud af cirka 350 kvinder, var det 77 procent, der oplevede problemer med pasformen, når de var ude og shoppe.

Ydmygende og mentalt belastende

Når vores tøj ikke passer, er det faktisk en mental belastning, lyder det fra Else Skjold, der er lektor og ph.d. i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi i København.

»Tøj er en vigtig del af vores identitet. Følelsen af at være udenfor kategori er helt ekstremt ydmygende,« siger hun.

Det har ikke altid været sådan, at der kun var én pasform, der blev skaleret op i forskellige størrelser.

»Engang havde vi i Danmark en tøjkultur, der favnede kropsdiversitet,« fortæller Else Skjold.

Hun henviser til tiden før standardmålene for tøj for alvor blev sat i system fra 1990’erne, hvor der fandtes flere forskellige variationer af pasform indenfor forskellige størrelser.

»For eksempel kunne man i den samme størrelse Medium finde en skjorte med brede skuldre, smalle skuldre eller med mere vidde foran, så dem med større barm også kunne være med,« pointerer Else Skjold.

Derudover var det dengang meget mere normalt, at man kunne få justeret tøjet løbende, så det passede ved eksempelvis at få lagt et ærme op eller få syet taljen ind eller ud, uddyber hun.

»Tøjproducenter brugte mere stof på hvert enkelt stykke tøj, fordi man på den måde lettere kunne rette til, hvis det var nødvendigt. På den måde havde man tøj, der kunne følge med kroppens forandringer«.

Syg og uhyggelig kropskultur

I dag er det »bare ærgerligt« hvis du ikke kan passe standardtøjet, lyder det fra akademi-lektoren.

»Tøjbranchen har ikke nok udvalg i forhold til størrelser og pasform i dag. Hvis man ikke kan passe tøjet, er man henvist til at købe stretch eller noget, der ligner et telt,« siger Else Skjold.

Tøj der kan favne mennesker med forskellige kropstyper, der ikke passer ind i et meget snævert defineret gennemsnit, eksisterer i alt for lille omfang, mener Else Skjold.

»Det er virkelig ekskluderende og en syg og uhyggelig tøjkultur,« siger hun og tilføjer:

»Vores nuværende kvindeideal i modebranchen er den helt unge kvinde, der ser ret så sulten ud,« lyder det fra Else Skjold, der ikke skjuler sin harme over tilstanden i modebranchen, som hun mener er »ude på et skråplan«.

Ha’ mere end én pasform

Mette Terkildsen er enig i, at det nuværende system med tøj, der hovedsageligt designes til én type krop, bør ændres.

Hun mener, at designere bør lave tøj til flere forskellige kropsformer indenfor samme kollektion.

»Designerne skal spørge sig selv – arbejder vi med et look til en muskuløs type? En, der har stor barm? Eller en, der er over 1,80 centimeter høj?,« siger hun og tilføjer:

»Det betyder ikke, at vi skal lave mere tøj. Men det kunne eksempelvis være, at en ny kollektion indeholdt en trøje, der var designet til den storbarmede kvinde og en buks, der henvender sig til høje kvinder,« foreslår Mette Terkildsen.

Lidt, men godt

Else Skjold har svært ved at forestille sig, at modebranchen ændrer sig og bliver mere inkluderende, medmindre, der sker noget drastisk.

»Branchen følger de politiske rammer, der er for deres økonomi, og de rammer belønner standardiseret og dermed billigt tøj, der desværre passer for få,« siger hun.

Men det er muligt selv at gøre noget for at påvirke modebranchen, lyder det fra begge eksperter.

»Vi er tilbøjelige til at købe ting, selvom de ikke sidder godt – for eksempel hvis det er på udsalg. Men det skal man lade være med,« mener Mette Terkildsen.

Samme pointe går igen hos Else Skjold:

»Du skal købe det tøj, der får dig til at ligne en million og som passer helt perfekt. På den måde skubber vi branchen i den rigtige retning,« slutter hun.