Skræmmebilleder af indvandrere bliver skabt af politikerne
Selvom du mener, at din holdning til indvandrerpolitik bygger på egne, personlige refleksioner, skal du ifølge forskningen holde dig vågen. Hør i videoen her, hvordan en undersøgelse afslører, at stereotype skræmmebilleder af indvandrere bliver til gennem politiske budskaber.

Flygtninge og indvandrere har været en del af den politiske dagsorden de sidste mange år, og også ved dette valg bliver debatten hidsig, når talen falder på asylansøgere og grænsekontrol.

Her er det ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra SDU vigtigt at spidse de kritiske ører.

I videoen kan du høre, hvordan hans forskning peger på, at vælgernes holdninger til flygtninge i høj grad bliver dannet ud fra de trusselsbilleder, politikerne maler.

Frygt for de lavtuddannede 

Vores frygt bygger især på den økonomiske trussel, som lavtuddannede indvandrere udgør, fremfor den kulturelle trussel, der blandt andet indebærer en fremmed religion og anden adfærd.

Asbjørn Sonne Nørgaard har udspurgt 800 danskere, om de ønsker at tillade flere indvandrere i Danmark.

Hans undersøgelse viser, at gennemsnitligt 81,5% mener, at vi skal tillade flere indvandrere i Danmark, hvis de er højtuddannede - ligegyldigt, hvilket land de kommer fra.

Omvendt er det kun gennemsnitligt 29,5%, der ønsker at imødekomme lavtuddannede indvandrere uanset oprindelsesland.

Hvordan er vores reelle syn på indvandrere?

Det springende punkt i undersøgelsen er, da testpersonerne bliver spurgt om, deres uforbeholdne holdning til flere indvandrere i Danmark.

Spørgsmålet er neutralt, og indeholder ingen information om, hvilken type indvandrere, der er tale om. I videoen kan du selv se, hvad svaret, der afslører vores virkelige syn på indvandrere, blev.

Du kan også høre om, hvordan danskernes holdning til arbejdsløse tilfælde som fattig-Karina bliver påvirket af politikerne.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker