På et dissekeringsbord i museumsgængernes midte får en voksdukke af en mand projekteret århundredgamle anatomiske tegninger af menneskeskelettet ned på sig.
De forældede tegninger erstattes så af nutidige billeder af sener og muskler, og til sidst strømmer neonfarvede blodceller, patogener og DNA-strenge hen over ham.
Vi befinder os i det natur- og medicinhistoriske museum Rijksmuseum Boerhaave i byen Leiden i Holland, i en nøjagtig rekonstruktion af et af verdens ældste anatomiske teatre, hvor gæsterne får en forsmag på museets udstilling om, hvordan videnskaben har udviklet sig igennem fem århundreder.
»Gæsterne starter i vores anatomiske teater. Her har vi har skabt et stort multimediashow af projektioner, skærme og lysbilleder på væggene og loftet. På syv minutter fortæller vi historien om, hvad vores museum er, og på den måde giver vi besøget en kontekst. På de syv minutter fortæller vi også historien om det præg, videnskaben har sat på vores samfund,« siger museumsdirektør Amito Haarhuis.
For en måned siden blev Rijksmuseum Boerhaaves kunstneriske tilgang til forskningsformidling belønnet med den prestigefyldte Årets museum i Europa-pris. I kølvandet på sejren har Videnskab.dk mødt Amito Haarhuis til en snak om, hvordan museet formidler videnskab til et bredt publikum gennem kunst, personlige fortællinger og digital teknologi.
\ Det anatomiske teater
Et anatomisk teater er et slags amfiteater med hævede tilskuerpladser, hvor kirurger underviste i menneskets anatomi i 1600- og 1700-tallet.
Her bidrog fortidens medicinere med at fornye lægevidenskaben ved rent faktisk at dissekere menneskekroppe frem for bare at lære om anatomien fra antikkens lærebøger, som det havde været skik tidligere.
På den måde var fortidens medicinere med til at skabe en tradition for undersøgelse og observation. To fundamentale metoder i moderne læge- og naturvidenskab.
Det anatomiske teater på Rijksmuseum Boerhaave er modelleret efter et af verdens ældste anatomiske teatre, Theatrum Anatomicum på Leiden Universitet.
Stor rekonstruktion banede vejen for succes
Rijksmuseum Boerhaave genåbnede med en helt ny præsentation i 2017 efter to års omfattende rekonstruktion.
Rekonstruktionen har været skelsættende for, at Rijksmuseum Boerhaave nu kan bryste sig af Europas fornemmeste museumspris, mener Amito Haarhuis.
»Før var udstillingerne centreret omkring vores samlinger. Vi har nogle vigtige samlinger med international værdi, såsom Antonie van Leeuwenhoeks mikroskoper fra det 17. århundrede. Med dem kunne forskere begynde at se bakterier, hvilket ændrede vores viden om hygiejne,« fortæller Amito Haarhuis, og fortsætter:
»Men fordi vores samlinger ikke var sat i kontekst, var de mest spændende for folk, som allerede havde en videnskabelig interesse eller baggrund. Mest voksne, 50-plussere og flere mænd end kvinder. Derfor var ideen med renoveringen, at vi ville være et museum for så mange mennesker som muligt.«
Amito Haarhuis tiltrådte først som museumsdirektør efter genåbningen, men han har siddet i et ekspertudvalg, der var involveret i den nye præsentation.
Her blev der tænkt grundigt over, hvordan museet kunne vække interessen for videnskabshistorie hos børnefamilier og unge voksne uden at fremmedgøre museets mere velinformerede kernepublikum.
LÆS OGSÅ: Museer skaber nye former for kommunikation
\ Årets museum i Europa-prisen
Den ældste og mest prestigefyldte museumspris i Europa, ifølge priskomiteens egen hjemmeside.
Prisen uddeles til et museum, der tiltrækker sit publikum med en unik atmosfære, kreative præsentationer og en kreativ tilgang til uddannelse.
Prisoverrækkelsen i 2019 blev afholdt 25. maj i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina.
Personlige historier puster liv i udstillingerne
Fra det anatomiske teater bevæger museumsgæsterne sig ind i et hvidt rum med hospitalssenge overdækket med montre skubbet op langs væggene. Sengene udstiller hver sit område inden for medicinhistorien lige fra barnefødsel til medicinering.
I det ene hjørne af rummet flakker sorthvide filmklip henover en stor metaltank. Tanken er en såkaldt jernlunge, som tilbage i 1940’erne hjalp polio-patienter med at trække vejret kunstigt.
»Den vigtigste ændring, vi har foretaget, er at skabe kontekst for vores besøgende ved at fortælle personlige historier, som folk kan identificere sig med,« siger Amito Haarhuis.
Før renovationen var jernlungen stillet frem med en tilhørende tekst, der beskrev, hvad det var. Den henvendte sig kun til folk med en baggrund og alder, der lod dem vide, hvad den mystiske maskine skulle bruges til, fortæller museumsdirektøren.
»Nu projicerer vi en film på jernlungen. Filmen viser et barn, der bliver båret ind i maskinen af nonner. Ved siden af maskinen er der et lydfragment med en kvinde i 80’erne, der som barn havde polio og lå i en jernlunge. Hun fortæller den hjerteskærende historie om, hvordan hendes dukke måtte brændes før hendes tur i jernlungen, fordi den kunne være kontamineret med virus,« fortæller museumsdirektøren.
På den måde sikrer man sig, at både unge og gamle museumsgæster kan følge med hele vejen igennem den videnskabelige udvikling fra 1940’ernes kæmpestore maskine til den moderne respirator på størrelse med en kuffert, som bruges i dag.
LÆS OGSÅ: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre
En operation på armen fængsler museumsgængerne
»Argh!«
En dreng på omkring 10 har frygtløst rullet ærmet op og anbragt sin blottede underarm i det afmærkede område på et udstillingsbord, der består af en digital skærm. Men et øjeblik senere får han sig en overraskelse.
Han havde næppe forestillet sig at se historien om menneskets anatomi projiceret ned på sin egen arm i grufulde detaljer.
En simplificeret skelettegning lyser op på hans arm. Tegningen fra museets samling er lavet af antiklægen Galen af Pergamon, som tegnede menneskelig anatomi ud fra dyreknogler, fordi hans kultur tabuiserede menneskedissektion.
En skalpel dukker op på skærmen og åbner drengens arm fra håndled til albue. Kødet trækkes til side, så sener, blodårer og muskler kommer til syne.
Denne gang er billederne på hans arm fra anatomen Andreas Versalius bog ‘De humani corporis fabrica’, hvis original er udstillet ved siden af den digitiale anatomilektion.
Værket revolutionerede studiet af menneskelig anatomi, fordi Versalius i modsætning til Galen havde mulighed for at dissekere mennesker.
\ Kulturministeren elsker den digitale anatomilektion
Under den officielle genåbning af museet blev den hollandske kulturminister Ingrid van Engelshoven fotograferet, mens hun prøvede anatomilektionen på sin arm.
Hun var så fascineret af det, at hun 2 år senere stadig bruger fotoet som baggrundsbillede på sin Facebook-profil, fortæller Amito Haarhuis.
Interaktiv leg fanger de yngste
Den digitale anatomilektion er et eksempel på, at Rijksmuseum Boerhaave bruger avanceret teknologi såsom animationer og interaktive elementer i udstillingerne, for at gøre videnskaben mere fascinerende - især for et yngre publikum.
»Den anatomiske lektion på armen er vores mest ikoniske interaktive element. Vi fortæller en meget fængslende historie ved at bruge animationer, så det ser ud, som om der foregår en rigtig operation på din arm,« fortæller Amito Haarhuis.
Han fortsætter:
»Det var et meget vigtigt skridt i at nå et bredere publikum, at bruge animationer, interaktive elementer og spil. Vi ved, børn elsker at gøre ting, frem for bare at kigge og læse, så det er en måde at begejstre yngre børn, men de voksne elsker det også.«
En af hagerne ved interaktive elementer er dog, at de kan stjæle al opmærksomheden fra de udstillede samlinger.
Hvis der for eksempel var en masse interaktive elementer i begyndelsen af udstillingen, kunne det skabe trafikpropper på museumsgangene og mætte folks nysgerrighed, så de ikke ville orke at bruge tid på resten af udstillingen.
»Det handler om balance. Stærke visuelle elementer inspirerer og sætter sig fast i gæsternes hukommelse, og det er vigtigt ved et museumsbesøg. Men vi vil ikke have, at de mister interessen for de andre smukke udstillingsgenstande eller lader være med at gå dybere ned i materialet,« siger Amito Haarhuis.
LÆS OGSÅ: Forskere: Smid ikke vores museumsgenstande ud - vi forsker stadig i dem
\ Digitale magasiner fanger kernepublikum
For at fastholde interessen blandt museets oprindelige målgruppe, er der blevet stillet touch-skærme med digitale magasiner op blandt de udstillede genstande. Her kan folk læse mere i dybden om de udstillede genstande.
Fortidens- og nutidens forskning bindes sammen
Hvor Rijksmuseum Boerhaave tidligere kun udstillede historiske genstande, er der efter renovationen blevet tilføjet moderne objekter i udstillingerne.
I en af udstillingerne stifter museumsgæsterne for eksempel bekendtskab med Hollands første laboratorieskabte burgerbøf, som er fremstillet af den hollandske forsker Mark Post.
LÆS OGSÅ: Sådan dyrker forskerne kunstigt kød
Ifølge museumsdirektøren er den et ikonisk moderne objekt, som markerer et vendepunkt i udviklingen af bioteknologi. Den illustrerer samtidig den effekt, det giver, at museet integrerer nutid og fortid.
»Kombinationen af det gamle og det moderne gør oplevelsen mere relevant for de besøgende. De kan bedre relatere til samlingerne, fordi de handler om dem selv. Det får dig til at reflektere over dine egne personlige valg: ville du spise kunstige burgere?« siger Amito Haarhuis.
De moderne elementer har også den funktion, at de åbner gæsternes øjne for den konstante udvikling, som al forskning er underlagt.
»Nutidens genstande trækker en slags evolutionær linje tilbage. De startede med en opfindelse for længe siden, som der siden er blevet bygget videre på. Som Newton sagde, står nutidens forskere på skuldrene af andre, og det forstår du, når det moderne og historiske mødes,« siger Amito Haarhuis.
Juryen fremhævede den kunstneristiske forskningsformidling
Et kæmpestort digitalt billede skaber en sand farvemyriade midt i udstillingen om sygdom og helbred. Ved første øjekast ligner det et abstrakt kunstværk, men det er faktisk et nærbillede af forskellige sygdomsbakterier taget med et mikroskop. Bakterierne ændrer hele tiden form og størrelse.
Noget, der ikke har ændret sig siden genåbningen af Rijksmuseum Boerhaave, er udstillingernes stærke kunsteristiske præg, som også fik ros med på vejen ved uddelingen af Årets museum i Europa-prisen.
Museets ekstraordinære samfundsmæssige kvalitet kommer fra dets kunstneriske tilgang til at formidle forskning. [...] Resultatet er forskning med et menneskeligt ansigt, der indgyder nysgerrighed og forbløffelse samt engagerer den brede offentlighed i diskussioner om vor tids vigtige videnskabelige og etiske spørgsmål
European Museum Forum
»Der er en lang tradition bag museets høje standarder for, hvordan samlingerne bliver præsenteret, og det giver museumsbesøget en helt særlig æstetisk kvalitet,« siger Amito Haarhuis.
Det bliver blandt andet gjort ved at udstille flere digitale og traditionelle fotos og billeder med videnskabelige motiver på en visuelt tiltalende måde.
»Vi bruger kunst, for hvis du præsenterer videnskab udelukkende som videnskab, så appellerer det kun til folk, som er interesserede i det. Med ved at præsentere det kunstnerisk kan du forføre kunstentusiaster til at se på videnskab,« siger Amito Haarhuis.
LÆS OGSÅ: Kontroversiel professor forenede kunst og videnskab
Slut på videnskabens historie
I det anatomiske teater er videnskabens historie ved at nå sin slutning.
Et forældet billede af tre kontinenter oppe i teatrets loft er eksploderet i et virvar af stjerner, der regner ned over væggene, hvorefter et middelalderligt solsystem med Jorden som universets centrum er dukket op.
Animationen erstattes af vores moderne solsystem med planeterne i kredsløb om Solen, som opløser sig i de matematiske formler og fagbøger, forskerne igennem årene har revolutioneret vores verdensbillede med.
Lyset tændes, og publikum forlader det anatomiske teater - 500 års forskningshistorie rigere.
LÆS OGSÅ: Hvad skal vi med et naturhistorisk museum?
LÆS OGSÅ: Her er videnskabens største opdagelser
