Forskere: Smid ikke vores museumsgenstande ud - vi forsker stadig i dem
Museumsforhandlingerne er i fuld gang. Skal museerne smide halvdelen af interiøret i skraldespanden?
Karin Frei

Der forskes konstant i de genstande, som i nogle tilfælde har ligget på museerne i århundreder, lyder det fra professor Karin Margherita Frei. (Foto: Nationalmuseet)

Hvor mange flintøkser skal et museum bruge opbevaringsplads på at have liggende? Hvor mange gamle dyreknogler? Hvor mange symaskiner?

Netop nu er de politiske forhandlinger for museerne i gang, og et af de helt store debatpunkter i den forbindelse er: Oprydning.

Et emne, der allerede kom på tapetet i foråret, da enhedschefen for Slots- og Kulturstyrelsen, Ole Winther, meldte ud, at de danske museer skal i gang med en god gammeldags forårsrengøring og i den forbindelse skille sig af med omkring 70-75 procent af deres »gamle skrammel«.

Senere kaldte han det »blot et skud« og justerede tallet til omkring halvdelen.

Men hvad er det egentlig konkret, der skal kasseres? Hvad skal ud, og hvad skal blive?

Når alt kommer til alt, handler det om, hvor mange penge museerne får at gøre godt med til opbevaringsopgaven, som også indbefatter indsamling, registrering – og forskning.

Alt imens politikerne og museerne diskuterer, giver vi her ordet til to forskere, der fortæller, hvor meget forskning der egentlig udføres på de genstande, vi fortsat har liggende på de danske museumsmagasiner.

»For os er samlingerne ekstremt vigtige«

Hvis du tror, at museernes samlinger bare ligger og samler støv, kan du godt tro fuldstændig om.

Ifølge Karin Margarita Frei, som er professor ved Nationalmuseet, får vi konstant nye forskningsspørgsmål og -resultater ud af de gamle genstande.

Ny bog om Egtvedpigen

Karin Margarita Frei har netop udgivet en ny bog med titlen ’Egtvedpigens rejse’, som blandt andet handler om hendes egen rejse i museernes gemmer for at genopdage et dansk bronzealderikons fortid.

Du kan læse meget mere om Karin Margarita Frei og hendes forskning i artiklen ’I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme’.

»Mange har måske en tendens til at tænke, at det, der ligger på museerne, er genstande, vi ved alt om, og på den måde repræsenterer en slags stillestående viden. Men i virkeligheden er museernes samlinger en fantastisk dynamisk størrelse, som hele tiden kan fortælle os nye ting,« siger Karin Margarita Frei.

Professoren har selv udført nye analyser på blandt andet Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden og afsløret, at ingen af dem stammer fra Danmark.

Kvinderne er begge eksempler på ’gamle’ museumsgenstande, som forskerne har kunnet hente ny viden fra ved hjælp af nye metoder.

»I dag er der måske mange, der ser på samlingerne som statiske og døde ting. Sådan ser hverken jeg eller mine kollegaer på det, for os er de ekstremt vigtige,« siger Karin Margarita Frei.

Egtvedpigen egekiste egekistegrav bronzealder

Her ses et billede af egetræskisten, som Egtvedpigen lå i. Sammen med uld-tøjet, som er ekstremt godt velbevaret, blev Egtvedpigen begravet med et bronzebælte. (Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet)

Museernes arkiver vigtige for nye fund

I dag er det ofte de nye arkæologiske fund, som får mest opmærksomhed. Det er let at »juble« og »tabe næse og mund«, når man finder en flot, stor guldskat fra Harald Blåtands tid eller en mystisk kæmpe-sarkofag i Egypten.

I virkeligheden burde vi dog tildele de genstande, vi allerede har liggende på museerne, lige så stor opmærksomhed, hvis man spørger Karin Margarita Frei. Hun medgiver, at de nye opdagelser også »er virkelig vigtige«, for når arkæologerne udgraver og finder nye genstande, får vi flere brikker til at samle puslespillet.

»De giver os mere at gøre godt med, når vi skal fortolke. Men det gør ikke tingene i museernes samlinger og arkiver mindre vigtige. Tværtimod, for de kan bruges til at sammenligne og forstå de nye genstande i en bredere og mere nuanceret kontekst,« siger hun og fortsætter:

»Jeg kan se, at det, der ligger i vores samlinger og arkiver, har lige så stor værdi som de nye fund. Vi får hele tiden nye metoder og forskningsspørgsmål, og det er virkelig vigtigt, at vi kan gå tilbage og kigge med nye øjne på det, vi allerede har.«

Læs eksempelvis her, hvordan arkæologer i 2017 fandt keramik, som de ved at sammenligne med tidligere keramikfund kunne omskrive dele af historien for de danske vikingeborge med.

Keramik Stamford vikingeborg Borgring

Keramikken, der blev fundet på vikingeborgen Borgring uden for Køge, er lavet af ler fra Danmark, men samtidig fuldstændig magen til den såkaldte 'Stamford keramik', som stammer fra England. (Foto: Nanna Holm)

GPS-metode utænkelig for 100 år siden

Det var netop udviklingen af en ny forskningsmetode, som gjorde det muligt for Karin Margarita Frei selv at trække ny viden ud af de to førnævnte kvinder fra bronzealderen.

Ved hjælp af sporstoffet strontium videreudviklede hun en slags geologisk GPS, som hun blandt andet brugte til at måle på Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens hår og tænder.

Med sin avancerede metode kunne professoren vise, hvor pigerne var født og havde rejst i den sidste del af deres liv. Du kan læse mere om metoden i denne artikel.

En analysemetode, som det har taget hende årevis at udvikle, og som var fuldstændig utænkelig, da Egtvedpigen blev fundet for næsten 100 år siden.

skrydstrupkvinden_med_oereringe_og_haar_beskaaret

Skrydstrupkvinden blev fundet i en gravhøj nær Vojens i 1935. Sammen med Egtvedpigen er hun en af de mest velbevarede fund fra bronzealderens helt særlige egekistegrave, vi har i Danmark. (Foto: Nationalmuseet)

En anden fortidsstjerne, som nyder godt af nye forskningsmetoder, er det berømte moselig Tollundmanden, som ligger udstillet på Museum Silkeborg.

Tollundmanden blev fundet i 1950 og har siden da været genstand for en lang række undersøgelser, fortæller forskningschef på museet, Nina Helt Nielsen:

»Vi bliver hele tiden klogere, der bliver hele tiden udviklet nye metoder, og vi bliver hele tiden bedre til at analysere de gamle genstande på nye måder,« siger hun.

Tollundmandens helbred, kost og alder

Tollundmanden er et rigtigt godt eksempel på, at de gamle genstande kan give os en masse ny viden, mener Nina Helt Nielsen.

»De seneste par år er vi blandt andet blevet klogere på, hvor Tollundmanden geografisk har befundet sig i sit voksenliv, hvad den generelle sammensætning af hans kost har været og på hans mere præcise datering,« siger hun.

Moselig Tollundmanden videnskabelige undersøgelser kost helbred alder

Tollundmanden har ligget under for videnskabelige undersøgelser, siden han blev fundet for snart 70 år siden. (Foto: Arne Mikkelsen, Silkeborg Museum)

I 2019 starter Museum Silkeborg i samarbejde med Nationalmuseet og Moesgaard Museum endnu et forskningsprojekt om Tollundmanden, som skal undersøges med nye naturvidenskabelige analysemetoder, som forhåbentlig kan give os et langt mere detaljeret indblik i hans sidste måltid, og i hvordan korn og ukrudtsfrø blev håndteret og tilberedt i jernalderen.

Undersøgelserne af Tollundmandens mavetarm-indhold kommer til at omfatte analyser af plantemakrofossiler, pollen, parasitæg, svampesporer, plante- og insektfragmenter og fedtsyrer.

De kommer til at være langt mere detaljerede end de undersøgelser, der blev udført for knap 70 år siden. Dengang fokuserede man primært på at bestemme de større plantedele, og der kan ligge rigtig mange vigtige informationer gemt i det mere findelte materiale, fortæller Nina Helt Nielsen. 

Slots- og Kulturstyrelsen: Det er bare et bud

I en opfølgende artikel spurgte politiken.dk Ole Winther, hvor mange museumsgenstande konkret skulle smides ud.

Til det svarede Ole Winther, at Slots og Kulturstyrelsen »ikke har noget fast tal«, men at han troede, at det over tid ville ende med en halvering. Han uddybede:

»Det er et bud. Det skal kvalificeres og diskuteres med museerne, men når man ser på de mange genstande, museerne har, så tror jeg godt, museerne kan få udskilt en stor del af deres samlinger. Jeg tror, vi kan nå rigtig, rigtig langt. Vi har rigtig, rigtig mange ting, som i en moderne optik måske ikke har den samme værdi, som de havde, da de blev indsamlet. Det er den indsats, vi skal i gang med sammen med museerne«.

»Vi har i dag et helt arsenal af metoder, som vi ikke havde tidligere, og vi har forfinet nogle af de traditionelle metoder, så de i dag er endnu mere præcise. Dermed kan vi i dag også i nogle tilfælde hive endnu mere viden ud af selv tidligere analyseret materiale,« siger hun.

Alle genstande kan give ny viden

Nu tænker du måske, at det nok er let at blive enige om, at hverken Egtvedpigen eller Tollundmanden skal kasseres.

Det er vel ikke Danmarks oldtidskendisser, der refereres til, når Slots- og Kulturstyrelsen melder ud, at museerne skal kassere halvdelen af deres samlinger?

Måske ikke, medgiver Nina Helt Nielsen. Men de mindre kendte genstande i arkiverne fortæller lige så vigtige historier som de berømte oldtidsmennesker, der ligger udstillet på forreste række i museerne, mener hun.

»Selvfølgelig kan de fleste blive enige om, at vi ikke skal smide Tollundmanden ud, men i princippet kan alle genstande på museet give os ny viden,« siger Nina Helt Nielsen.

»Det kan være flintsamlinger, vi laver slidsporsanalyser på eller kigger på med nye øjne, eller keramik, hvor vi laver undersøgelser af lipider (organiske stoffer, som ikke opløses i vand, red.) for at blive klogere på deres oprindelige indhold. Det vil være virkelig ødelæggende at kassere dem og fjerne den adgang til ny viden, som de repræsenterer,« fortsætter hun.

Nina Helt Nielsen fortæller, at hun selv flere gange har ærgret sig over, at man i sin tid har kasseret forskellige prøver som for eksempel tandemalje fra dyr fundet i grave.

»Man kunne ikke stille noget op med det dengang, men i dag ville man for eksempel ved hjælp af proteinanalyse kunne have bestemt, hvilket dyr tandemaljen kom fra,« siger hun.

'Ligegyldige' kranier og gamle tekstiler

Karin Margarita Frei nævner som et andet eksempel på de museumsgenstande, som vi måske ikke lige fra start kunne regne ud, at vi ville få brug for, et nyere DNA-studie.

I studiet kunne forskerne ganske opsigtsvækkende afsløre, at de grønlandske vikinger, nordboerne, stort set havde monopol på elfenbenshandel over en periode på 200 år

I studiet tog forskerne udgangspunkt i de kranier, som man transporterer elfenben i, for at sikre sig at den eftertragtede handelsvare ikke kommer til skade.

Selve kranierne er i sig selv ikke så meget værd, men i modsætning til selve de flotte elfenbensudskæringer, kunne forskerne få lov til at udtage prøver af kranierne og på den måde blive klogere på elfenbenets ophav.

Det kunne kun lade sig gøre, fordi en masse museer rundt omkring i Europa har opbevaret kranierne indtil nu.

Elfenben Grønland vikinger DNA

Forskerne kunne ikke tage prøver på selve de flotte elfenbensudskæringer fra middelalderen - men det kunne de til gengæld på kranierne, elfenbenet blev transporteret i. (Foto: Fernandopascullo / CC BY 3.0)

Et tredje eksempel er de mange arkæologiske tekstiler, som for eksempel moseligenes beklædning som blandt andet ligger i Nationalmuseets samlinger, fortæller Karin Margarita Frei.

»Mange af dem har ligget der i årtier, og selvfølgelig er de blevet kigget på mange gange, men pludselig kunne vi med hjælp af nye metoder for første gang undersøge, hvor råmaterialet kom fra, og om de altid har været brune, som de er i dag. Min kollega Ulla Mannering fandt ud af, at mange af tekstilerne fra moseligene faktisk var farvede,« forklarer Karin Margarita Frei.

Som bøger med uskrevne sider

Moseligenes beklædning er også blevet undersøgt med nye proteinanalyser, som i 2016 kunne afsløre, at mange af de artsbestemmelser af tekstilerne, som er blevet foretaget tidligere, faktisk er forkerte.

Moselig Dronning Gundhild kappe tekstiler protein analyser ged sæl

I mange år troede man, at det berømte moselig Dronning Gunhilds kappe var lavet af sæl. Senere fandt man ud af, at dronningen slet ikke var dronning, og at kappen var lavet af ged. (Foto: Vejlemuseerne.dk)

Og eksemplerne stopper langt fra her, påpeger Karin Margarita Frei. Man kan altid gå tilbage til de gamle samlinger og blive klogere på såvel nye fund, som fund vi har haft i århundreder.

Det er ikke på forhånd til at sige, hvilke genstande vi i fremtiden får brug for.

Det er et budskab, som hun håber, vil trænge igennem.

»Jeg tror ikke, at der er så meget bevidsthed om, at mange af de genstande, der ligger på museerne i dag, er ting, forskerne stadig undersøger, og som er med til at give os ny viden hele tiden. Jeg håber, at vi kan få skabt en opmærksomhed om, at de ikke bare er døde ting, men at det på en måde er ligesom bøger, som har mange sider - også mange usynlige sider, som endnu ikke er blevet skrevet,« slutter hun.

Målet for museumsforhandlingerne, som stadig er i deres indledende fase, er blandt andet at få lagt sig fast på frem til et tilskudssystem til museerne. Læs mere i denne pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Oldtidsmennesker, der fortsat forskes i
Tutankhamon Nefertiti dødsmasker

Nefertiti (t.v.) opnåede politisk og kultisk ligestilling med sin mand, og efter hans død overtog hun måske magten frem til 1333 f.v.t. under navnet Smenkhkare. Kong Tutankhamon kom til magten som cirka otte-årig, efter Nefertiti og hendes mand. (Fotos: Philip Pikart og Bjørn Christian Tørrissen)

Ismanden Ötzis sidste måltid ligger stadig i hans mavesæk og bliver ligesom hans dragt – som bestod af skind og plantefibre – undersøgt. Derudover er der udført strontium-, bly- og iltisotop-analyser, som viser, at han sandsynligvis kommer fra Bolzano-området i Italien. I dag er Ötzi stadig genstand for videnskabelige undersøgelser, selvom det er næsten 30 år siden, han blev fundet.

Det samme er tilfældet med Tutankhamon, som stadig undersøges i dag, næsten 100 år efter at han blev fundet i Kongernes Dal. Ny forskning baseret på CT-scanning har blandt andet afsløret, at han ikke er blevet myrdet ved et slag i hoved, som tidligere troede, men at skaden i kraniet var sket under balsameringen af liget.

Kilde: Karin Margarita Frei

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede