Humaniora er studiet af sprog.
Tysk, fransk, italiensk, russisk, finsk.
Sprog, som det er godt at kunne,
når man vil forstå, hvad andre siger og tænker,
på deres egne præmisser, uden filter.
Humaniora er studiet af historie.
De historier, som vi kender, men også alle de andre.
Historien om de små og jævne,
de glemte og de gemte,
det ubehagelige, som formede os,
uden, at vi lige husker på det.
Humaniora er studiet af fortællinger.
De stærke, de rørende, de glædesbringende, de livsgivende.
Akkurat som billederne og musikken.
Alt det, som giver mening, fordi det er smukt.
Humaniora er studiet af ideer.
Om det retfærdige og det uretfærdige, det logiske og det ulogiske, det gode og det onde.
Om oplysning og demokrati, folkeforførelse og censur,
om det, der løfter, og det, der knækker sjæle.
Humaniora er studiet af de andre,
og studiet af os selv.
Om møde og afsked, konflikt og forsoning.
Selv kærligheden og døden.
Humaniora er studiet af DET MENNESKELIGE.
Videnskaberne, der skaber forståelse af dem, vi er; vores samlende og mangfoldige, foranderlige essens.
Glem ikke det.
